Boganmeldelse: Factfulness

Vandretur i bjergene: Lluc, Mallorca

Af Marina Aagaard, MFT

Endelig. I dag skal det være. En vandretur opad.
Kun en kort tur, men en flot en.

På flere ferier her på Mallorca er jeg kørt ad den snoede bjergvej til nordkysten. Hver gang er jeg kørt forbi gruspladsen med skiltet, der viser at der er en vandresti.

Vandrestien her, en del af vandreruten GR 222, er relativt kort, omtrent 2 timer og 10 minutter. Til gengæld er den flot eftersom den befinder sig i Serra Tramuntana bjergene, et UNESCO verdensarv naturområde.

Kører man mod Sa Calobra på Mallorcas nordkyst, kommer man igennem byerne Inca, Selva og Caimara.

I Caimari kan man påbegynde en vandretur mod klosteret Lluc. Man kan også, som vi gjorde, køre ud af byen og i et af de første hårnålesving er der en lille plads med et p-skilt. Her, ved siden af kløften, Torrent de Sa Cometa Negra, kan man tage en kort, men hård vandretur op til Lluc.

Stien består for størstedelen af løse sten i mange størrelser, så man skal være opmærksom.

Stigningen er på 460 højdemeter.

Men udsigten er det hele værd.

Opad. Opad. Opad.

Og pludselig når man toppen. Udsigten tager vejret fra en. Og man er næsten nødt til at tage en serie fotos.

Efter cirka to timer ankommer jeg efter 12.000 fodtrin – 200 fotos rigere – til det frodige område, hvor klosteret Lluc ligger.

En skøn og anbefalet mini-vandretur.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganmeldelse: Factfulness