Udfordring til dig: Gør det nu ...

OCR EM 2018: Vand, sand og sjov?

Af Marina Aagaard, MFT

Fakta: At se et mesterskab, hvor de bedste yder deres bedste og publikum hujer og hepper er sjovt. Det gælder alle store mesterskaber – ikke kun fodbold – man bliver grebet af stemningen.

Fakta: At deltage i forhindringsløb er utroligt sjovt – i hvert fald på motionsplan.
Men er det sjovt at være tilskuer til den slags begivenheder?

Det tog jeg af sted for at finde ud af i dag. Kørte sammen med Henrik i bil fra Djursland til Esbjerg, hvor danske forhindringsløb-arrangører havde stillet et kæmpestort arrangement på benene. Og det var endda fuldstændig gratis at se med hele dagen (begge dage).

Obstacle Course Racing European Championships

I weekenden 29.6.-1.7. 2018 er der 2018 Europamesterskaber i forhindringsløb endda her i Danmark.

Et selfie spot: #ocrec2018. Jeg kunne ikke lade være. Lidt forhindringsløb på C’et.

Blue Water Dokken

Arrangementet foregår i, ved og omkring den store Dokken hal og stadion nær havnen i Esbjerg.

Det er en fantastisk location: Grønne plæner, tæt skov og fantastisk strand og hav.

Da vi ankommer, kommer atleter løbende både den ene og den anden vej. Det er imponerende at se deltagerne fra store og små europæiske nationer og tilskuere fordelt ud over et kæmpe areal med innovative og udfordrende forhindringer … der tvang mange atleter ud i ekstra forsøg. Stakkels dem!

Action all around

Fakta: Det er også spændende at være tilskuer til OCR løb.

Masser af action og højt humør hos deltagere.
Ekstreme og imponerende kraftpræstationer.
Fedt at se på. Flot arrangement. 

Til den slags konkurrencer går man rundt, så man har ikke det helt store forkromede overblik, selvom dagens entusiastiske internationale konferencier gjorde sit bedste for at holde publikum opdaterede; talestrømmen blev periodisk afbrudt af fed musik og nedtællinger til de forskellige heats.

Skidt med manglende overblik: Det virker utroligt afslappet og næsten hyggeligt at slentre fra forhindring til forhindring i spredt flok blandt andre publikummer i alle aldre, fotograferende fans og heppende coaches som løber med deres atleter.

I dag høj sol. Blå himmel. Masser at se på. Musik og farverige og festlige forhindringer. Publikum – yngre wannabees i t-shirts med dødningehoveder, nysgerrige lokale seniorpar og storfamilier med barnevogne – bliver absolut ikke skuffede.

Leon Kofoed Andersen fra OCR Training Denmark 
blev europamester på Short Course (4 km) distancen.

Forhindringer

Forhindringerne? Udefra set så enkelte forhindringer helt sjove ud – fx børnepool med badedyr og vandslidske – men som man kunne se var nogle af forhindringerne ret ekstreme og i Ninja Warrior stil, hvor det i højere grad handler om godt tv – skrækkelige styrt – end om et løb med forhindringer.

Her fotos fra dagen. I spredt fægtning og med enkelte glimt af de seje danske atleter. Respekt.

Gid det var mig … men: I’m too old for this shit …

  

Det skal jo siges …

OCR er så actionfyldt og atletisk, at megen “anden sport” ved siden af virker som at “se maling tørre” …

Hvorfor så jeg ikke noget om OCR EM i TV2 og DR sporten???

 

Læs mere:

OCREC2018

DOCRA

OCRDanmark

FundRacers

Strong Viking

OCR World Championships

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udfordring til dig: Gør det nu ...