15 minute workout infografik: Fitness to go

Udfordring til dig: Gør det nu …

Af Marina Aagaard, MFT

Gør det nu bare. Tag udfordringen op.
Kan jeg, så kan du også …

Giv dig selv en udfordring. Et eller andet, der får dig ud af din comfort zone eller rettere ind i nye-oplevelser-zonen.

At give sig selv udfordringer og at turde tage skridtet og springe ud i det er en træningssag. Man kan tænke sig modig(ere) og tale sig selv oplagt og klar med det rigtige mindset.

Find inspiration i Pippi Langstrømpe citatet:

“Det har jeg aldrig gjort, så det klarer jeg helt sikkert.”

Jo flere gange man udvider egne “grænser”, desto mere modig (og glad) bliver man.

En udfordring kan være hvad som helst. En lille eller en stor udfordring. Start eventuelt med små udfordringer. Måske er udfordringen bare at gøre et eller andet, der har været udskudt længe. Eller noget på ønskelisten, der er blevet skubbet ned i to-do bunken.

Gør det. Vent ikke længere.
Skriv det ind i kalenderen og gør det.
Måske allerede i denne weekend?

Jeg kan klart anbefale “udfordringer”, fordi 1) hjerneforskere fortæller at udfordringer udvikler hjernen (og måske viljestyrken), 2) man får nye oplevelser og erfaringer (mindre gode har også værdi), og 3) at udfordre sig selv – se, høre, dufte, smage eller føle – noget nyt, anderledes, måske specielt eller fremmedartet – er motiverende og smitter typisk positivt af på det generelle energiniveau.

Omfavn udfordringen.

Man skal bare finde en passende udfordring og få et frisk pust:
Den kan være enten mentalt eller fysisk udfordrende eller måske begge dele på en gang.
Den behøver ikke at være ekstrem eller farlig for at virke.

Selv forsøger jeg fra uge til uge at udfordre mig job- eller træningsmæssigt med mindre udfordringer. Det går lige. En stor, mindre attraktiv udfordring for mig er: Noget alt for fysisk hårdt (uden forberedelse), møgbeskidt, potentielt småfarligt og smertefuldt. Alt sammen noget som jeg dybest set ikke ønsker at udsætte mig selv for. Alligevel meldte jeg mig til sådan en udfordring forrige weekend …

Et forhindringsløb! Jeg ser mig selv som den stik modsatte type af en hardcore, mudderelskende ekstremløber (og er lidt af en bangebuks). Men i modsætning til mine forventninger var det en af de sjoveste aktiviteter, jeg længe har været med til – blandt andet på grund af holdånd, kammeratskab, og positiv stemning fra start til slut.  Foto viser min arm som stolt svinger medaljen; ikke for en podieplacering, men for ‘gennemført, såkaldt race bling til alle løbere.

De blå mærker? Skyldes ikke løbet som sådan, men kun min egen dumhed; sagde nej tak til en hjælpende hånd fem meter før målstregen og så gled min fedtede hånd og jeg faldt. Det kunne mærkes i øjeblikket (maksimalt 5-6 på en smerteskala), men trods dramatisk look, har der ikke været ømhed eller gener og nu er mærkerne næsten væk. Heldigvis minder mit løbsnummer og medaljen på skrivebordet mig endnu om, at jeg klarede ‘månedens udfordring’.

Prøv det. Altså udfordringen. Måske også forhindringsløb.

God weekend

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 minute workout infografik: Fitness to go