Fitness for voksne og børn: Kridt banen op

Økologi impulskøb – for naturen og os

Af Marina Aagaard, MFT

Ø for Øko for Økologi. Det kan vi li’.
En god grund til at vælge økologisk er, a
t det gavner familien
– udover at beskytte natur og grundvand og støtte øget dyrevelfærd.

Det er en tankefejl at alt økologisk er dyrt. Man kan være heldig at finde billigere øko. Jævnligt kan man finde øko produkter til samme eller næsten samme pris som konventionelle varer og for det meste – ikke altid – har eksempelvis øko grøntsager mere smag og fastere konsistens. Æg, mælkeprodukter og grøntsager køber vi altid i øko udgaven. 

Vi var lige på en Mols aftenkøretur ved 21-22-tiden.
På vejen hjemad ser vi, at en nyere Kalø økobutik har åbent … sent.
Der er en del gårdbutikker på Djursland; denne er ikke på vores normale rute.

Spontant, for første gang, gør vi holdt og går ind for at se butikken.
Der er ingen ekspedient? Det er tag-selv-og-betal-med-Mobile-Pay. Djursland tillid.

Så blev der for en gangs skyld gjort et impulskøb …  lidt for enhver smag.
Vi fik også en pose grovboller med hjem, men de undslap fotograferingen.

På væggen i den lille butik hænger plakaten:

10 Gode Grunde (til at vælge Ø-mærket)

  1. Du får mad uden rester af sprøjtegift
  2. Du får mad med mere smag
  3. Du får rene varer uden sminke
  4. Økologiske dyr har bedre leveforhold
  5. Økologi er godt for vores grundvand
  6. Bevar en rig og ren natur
  7. Naturlig mad er sund fornuft
  8. Nej tak til gensplejset mad
  9. Ø-mærket står for grundig kontrol
  10. Økologi er godt for ulande

På vores køretur er vi allerede blevet mindet om, at vi alle bør gøre (endnu) mere for at bevare naturen.
Den er skøn. På turen passerede vi en kæmpe blomstermark og farvestrålende blomster i grøftekanten.

God weekend.

Læs mere:

Alt om kost: Økologi

Økologisk landsforening

10 gode grunde til at vælge økologisk

   

2 kommentarer

  • Og måske en 11. God grund:

    Vores velstand betyder at vi har muligheden for at gøre en forskel. Der er ikke længere mangel på mad som der var efter krigen – vi har nu muligheden for at lægge om så vores råvarer kommer på en mere naturlig måde uden at gå på kompromis med dyrevelfærd mv..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marina

      Hej Mark,
      Mange tak for din 11. gode grund. Et godt argument.
      Jeg sender det videre: Gode råvarer OG bedre dyrevelfærd.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness for voksne og børn: Kridt banen op