Fitness inspiration: Stav dit navn, din workout

En dags rejse: Fra 1000 km/t til 0!

Af Marina Aagaard, MFT

Sent i seng og tidligt op og sent i seng. Igen, igen.

04:30 Op. I bad. Pakke kuffert. Lidt sent – og der mangler da også visse ting, da jeg pakker ud …

06:00 I bilen. Hente mine forældre. Tidligt om morgenen er landevejen øde og morgenlyset er magisk.

06:30 Tilbage i bilen. Mod Aalborg lufthavn. I weekenden er motorvejen næsten øde om morgenen, trafikken glider let.

07:45 ‘Lander’ på den gratis AAL P-plads i god tid.

Gratis parkering har en værdi af 300-500 DKK per uge, så det gør en forskel for bilister.

dubai_img_2594 dubai_img_2605

08:00 Vi har tjekket ind via hjemmesiden og går hurtigt og let gennem security. Vi er i god tid. Dejligt som modvægt til at være lige i sidste sekund.

Spiser i ro og mag morgenmad (skyr) og får mere kaffe. Shopper småting i tax-free.

10:10 Take-off med KLM Cityhopper til Amsterdam. Nej, dette er ikke sponsoreret reklame; fandt gode billigbilletter.

Vi må bare forevige blå himmel, blå flyvemaskine (vi tager generelt en del flyvemaskinefotos) og mere blåt;
(oldschool) MacArthur solbriller som jeg har fået af min mor. De er på for sjov!

dubai_img_2635

Dagens onboard snack. Desværre ikke en hollandsk ostesandwich, men en ditto sandkage, der på indpakningen beskrives som overraskende saftig. Jeg smager; den er ikke Bagedyst materiale …

11:25 Lander planmæssigt i AMS Amsterdam. Kaffepause og smoothies tid.

Fotos fra Schiphol lufthavn. Her har jeg tilbragt ret mange timer igennem årene.

dubai_img_2641 dubai_img_2643 dubai_img_2654 dubai_img_2656 dubai_img_2658dubai_img_2645Schiphol_Real_Time_Marina_Aagaard_blog

Næst efter CPH (København) tror jeg, Schiphol er min favoritlufthavn. Stor, lys, moderne, lækker sund mad og sjove påfund og udstillinger. Min favorit er uret … Real Time installationskunst af Maarten Baas: Et ur, hvor det ser ud som om en person fra bagsiden fjerner og tegner visere hvert minut …

dubai_img_2649

En anden favorit er glaspladen i gulvet i nærheden, hvor man kan se kufferter passere forbi på transportbånd under fødderne på én. Nogen ville måske sige, at det er “som at se maling tørre”, men er man glad for rejseaktivitet, er baggagetransport en del af pakken.

13:30 Vi – mor, far, Henrik og jeg – GO TO GATE F6. Der er ingen køer i lufthavnen i dag, det tager kun 16 minutter.

Men hvad er nu det? Vi bliver kaldt op til disken i gaten.

Der var noget i vejen med flyet. Nu er der sat et andet fly på, så de fleste pladser ombookes.
Først er jeg ærgerlig, for vi havde gode vinduespladser … heldigvis får vi andre, der er mindst lige så gode og desuden er der for en sjælden gangs skyld tomme pladser i flyet. Det plejer der ikke at være. Vi har et frit sæde ved siden af os og kan brede os, og enkelte passagerer lægger sig på langs over fem sæder og sover.

dubai_img_2665

Som vanligt. Læser straks efter boarding flymagasinet; artikler om personer, virksomheder, mad, kunst og rejser naturligvis.

Hos dette luftfartsselskab hedder magasinet Holland Herald: Hit the road!

dubai_img_2668

14:35 Vi flyver 10 minutter senere end planlagt take-off. Men kaptajnen siger, at han forsøger at indhente det tabte.

De næste 5:50 timer flyver afsted. Vand eller andre drikke. Salte mandler. Standard måltidet er ”chicken or pasta” (man kan købe andre retter). Ved ordet pasta, slår hjernen fra: ”Ja, pasta, tak” hører jeg mig selv sige. Henrik vælger den sundere kylling med ris og cashew nødder … Der kommer løbende vand og juice – og ellers kan man gå i baren (pantryet) bagest i flyet.

dubai_img_2681

Det er economy class; der er alligevel rigelig benplads og excellent info- og entertainment.
Jeg plejer at arbejde om bord på flyet og følge med i ruten på MY FLIGHT programmet. Men denne gang spiller jeg SODUKO det meste af turen … Med periodiske tjek af min favoritkanal, der viser tider, rute og crusing speed over 1000 km/timen.

dubai_img_2679

22:55 Flyveturen føles hurtig og vi lander til tiden. Der er dog et fly, der ikke har fjernet sig fra vores ankomst-gate, så vi skal vente på at det er væk. Da vores fly holder ved gaten og har slukket ”Fasten seatbelt” skiltet, forlader vi flyet og går ind i terminalen.

dubai_img_2686

Herfra skal vi med lufthavnstoget, der går om 3-2-1 minutter. Toget kører lynhurtigt til den centrale del af lufthavnen og vi går mod Baggage Claim området. Men først til paskontrollen i en lys kæmpehal med en række store, skiftende lysreklamer.

23:45 Vi bevæger os i zigzag gennem den lange labyrint af blanke afspærringsstandere. Forbløffende nok er der næsten ingen kø ved paskontrollen i dag. Et stort orange skilt siger ”9 minutter” og et andet skilt, en større, stiliseret hvid smiley (elegant, men man må ikke fotografere her) siger: International Happiness Day.

Vi når lynhurtigt frem til paskontrol-disken, en ud af over 30 hvide, moderne høje skranker, bag dem sidder lokale i lange hvide klædedragter. En efter en stiller vi os på det gule felt på gulvet foran scanneren.

Så begår jeg fejlen.

Jeg glæder mig for tidligt!

Pludselig stopper festen, min fart går fra holiday cruising speed til “0” …


Min mor, far og Henrik går igennem uden problemer.

Paskontrolløren nærstuderer derimod længe mit pas, kigger til sidst på mig og giver mig passet tilbage – udtryksløst uden ord – og sender mig ikke igennem, men i stedet over til en mandlig paskontrollør.

Hans ansigtsudtryk harmonerer heller ikke med skiltet International Happiness Day.
Han stiller et eneste spørgsmål: “Hvor længe var du her sidste gang?”
”7 dage” siger jeg.
Han giver mig passet i hånden og en lillebitte papirlap, hvorpå han har skrevet et par ord på arabisk, og siger ”disk 1”.
Han peger på et punkt bagved mig i den enorme hal.

Ingen yderligere forklaring. Udover ”få stempel og kom tilbage”.

00:00 Jeg begiver mig tværs over hallen til den ene af to diske, der er bærer officielle emblemer. Det er vist en immigrationsafdeling: 2-3 betjente er aktive bag disken, foran sidder cirka 50 personer af mange forskellige nationaliteter og venter. Alle ser ud sådan præcis som jeg føler mig … træt.

Jeg afleverer mit pas og sedlen og bliver bedt om at sætte mig til ned og vente. Jeg er rastløs og bliver stående i nærheden, indtil der kommer en official og siger, at der går lige ”et stykke tid”, så jeg skal sætte mig ned.
Jeg aner ikke, hvad der foregår, men tænker at de måske ikke fik stemplet mit pas ved udrejse sidste gang.

Det bliver ved spekulationerne, for jeg får ingenting at vide – og til almindelig orientering:
Man spørger heller ikke. Man venter til man bliver spurgt. Da jeg ved et tidligere besøg spurgte om noget, fik jeg at vide, at det var ikke en god ide.
Sådan foregår det her. Skik følge eller land fly … men nu er vi jo lige kommet …

00:48 ”Marina”. Endelig bliver jeg kaldt frem til disken. Ingen forklaring. Mit pas bliver rakt frem til mig. Der bliver peget på et stempel i passet og peget tilbage over på paskontrollen. Taknemmelig over at det trods alt ikke tog længere tid – alt er relativt – haster jeg tilbage mod paskontrollen og må nu stå i kø en gang til.

Heldigvis tager det igen ikke særligt lang tid. Jeg kommer hurtigt til disken og bliver straks viftet igennem.


Endelig. Tilbage i omdrejninger. Af sted til baggageudleveringen, hvor jeg genforenes med mine forældre og mand, der tålmodigt venter.
Åbenbart er det ikke så lang tid siden bagagen kom ud og desuden har de tilbragt tiden med at handle i tax-free butikken i ankomsthallen.

Man kan ikke købe spiritus i Dubai. Altså bortset fra på hoteller og restauranter, hvor det flyder i stride strømme. Flere steder ad libitum, når man først har betalt måltidsprisen. Men ingen alkohol i butikker og supermarkeder, så hvis man ønsker et glas vin uden at skulle på hotel eller spisested, kan man købe op til 4 liter i lufthavnen som man kan medbringe. Selv synes jeg at de lokale alkoholfrie drinks, mocktails, smager udsøgt, så dem kan man altså også klare sig med.


01:00 Vi bliver anvist en taxi udenfor lufthavnen og kører fra den ene ende af Dubai ad den 8-10 sporede motorvej til den anden ende af Dubai, hvor Dubai Marina ligger. Et dejligt område med havet og stranden på den ene side og på den anden side marina-området inde mellem højhusene, som spejler sig i vandet.

01:30 Sådan cirka … ankommer vi og går ind i receptionen. Jeg har booket – telefonisk og skriftligt – to små villaer i hotellets have, alligevel er de ikke ledige. Det er jeg naturligvis ikke 100 % tilfreds med, men portieren gør sit bedste … indkvarterer os i nogle tilsvarende lejligheder i selve hotelbygningen og lover at tingene bliver fikset hurtigst muligt.

Lotus. Dubai Marina. Et middelstort, mellemklasse hotel, ingen luksus – og spa hotel er mere af navn end af gavn – men centralt med direkte adgang til Marina promenaden (ved Marina’en, ikke The Walk nærmere stranden) og med gratis wifi og vores De Luxe apartment har alle nødvendige faciliteter til en uhyre rimelig pris, 4000 DKK for 8 dage for to.

dubai_img_2696 dubai_img_2697dubai_img_2689 dubai_img_2690dubai_img_2687

02:00 Vi trækker os tilbage, pakker kun det mest nødvendige ud og cirka 21-22 timer efter vi stod op, går vi til ro og sover hurtigt og tungt.

En rejsedag med ret blandede oplevelser og følelser er slut.

   

Ingen kommentarer endnu

Hey! Synes du indlægget er brugbart/interessant, så kom gerne med din kommentar, kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fitness inspiration: Stav dit navn, din workout