Turn It Up! Look Hear Funky Superstar Bas-Ida

Budget mad by Madklubben

Af Marina Aagaard, MFT

Dinner & cocktail party? Count me in.

Lørdag aften er jeg inviteret til en event med spisning på Madklubben Aarhus.
En get-together OG en lovende, lokal lokalitet gør, at jeg straks takker “ja”.

Madklubben mad Marina Aagaard blog kostmadklubben_img_2393

Madklubben

Spisestedet er nyåbnet, så jeg ved ikke helt, hvad jeg ellers siger ja til, men en hurtig undersøgelse på nettet viser, at:
Madklubben er et (stor)by koncept med spisesteder, der satser på “fremragende mad til fornuftige penge”.

Fra annoncen:
Måltider udenfor hjemmet kan med god samvittighed spises på en helt almindelig,
uhøjtidelig tirsdag såvel som på en festlig lørdag aften.
Anders Aagaard, Madklubben & Co.

I udlandet spiser man ofte ude, mens det i Danmark tidligere forekom i begrænset omfang.
I de senere år er cafe- og restaurant-aftensmåltider i hverdagen blevet mere almindeligt herhjemme.
Behageligt som variation til hjemmelavet mad, men det løber nemt op …

madklubben_img_2397

Madkæde

Aktuelt er der 17 Madklubben restauranter:

16 i København, heraf fem der lyder navnet Madklubben, bl.a. på Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg.
1 i Aarhus, nemlig den seneste i flokken, åbnet i maj 2018, i unikke rammer i den historiske og ikoniske Toldboden, Aarhus Toldkammer på Hack Kampmanns Plads på Aarhus havn. Et fantastisk område.

Lokalerne i Aarhus afdelingen (der tidligere husede Jensen’s Bøfhus) er rustikke: Rå mørke plankegulve, bare hvide vægge mellem de småsprossede vinduer. Enkelt, træmøblement med henholdsvis runde og rektangulære borde og stofbetrukne stole. Bagest i lokalet en petroleumsgrønlig flisevæg, der skærmer af for dame- og herretoiletter og til venstre for den en stor skulptur af en hund? Lokalet er stort og åbent med plads til et par hundrede mennesker; en stor bar i midten samt jernsøjler og lave skillevægge inddeler rummet i sektioner, så det ikke virker for voldsomt.

madklubben_img_2410madklubben_img_2401
Toiletter fortæller noget om stilen på stedet. Her lidt af et mix: Oprindeligt terrazzo gulv, stilfuld 2-3 personers stofsofa, grønt til øjnene … og en afvigende affaldsspand.

madklubben_img_2400

Mad og vin

Aftenens retter blev serveret ud fra “family style” princippet; man deler med gæsterne ved bordet, eksempelvis to serveringer delt af 5 personer, aktuelt Zenia, Tobias, Alexander, David og Marina.

Madklubben advarer skriftligt på forhånd – deres manifest er baseret på, at “ærlighed smager bedst”:

  1. Vi fortæller ikke lange historier om maden og kender ikke til de intime detaljer omkring vinenes tilblivelse.
  2. Du er selv aktiv deltager i måltidet: Skænker selv og læser dig selv til elementerne på tallerkenen.
  3. Medarbejderne er udvalgt efter deres gode humør, ikke deres intense studier af vine og oste.
    Men spørg endelig, svaret kan sikkert findes og vi leder gerne.

Det vil måske få flere foodies til at studse eller afstå, men kender man spillereglerne, bliver man ikke skuffet.
Og løfterne blev holdt fra serverings-personalets side; smilende, hurtig og hjælpsom betjening.

madklubben_img_2402

Aftenen bød på et udvalg af stedets specialiteter:


Servering 1

Slagterbræt
Skagensskinke, chorizo, oliven, cornichoner, Vesterhavsost og feta/peberfrugts-pesto

Røget laks
Bæredygtig laks fra Kvarøy med kinaradise, wasabimayo, syltet agurk, brøndkarse, Yuzu-fløde og dildolie

Rørt tatar
Grofthakket okseinderlår med estragonmayo, syltede grønne tomater, “Gammelknas”-ost og smørristet rugbrødscrumble

Chèvre Chaud (vegetarisk)
Gratineret gedeost, sprøde salater, hyldeblomstvinaigrette, friske hindbær, syltede pærer, ristede valnødder, croutoner

Hvidvin: Haut Flassac Chardonnay Colombard. Vin de Pays, Frankrig (årgang?)

madklubben_img_2403
Verdens værste madblogger? Så glad for mad, at jeg for det meste har spist halvdelen, før jeg kommer i tanke om at forevige den (oprindeligt) appetitvækkende anretning.


Servering 2

Toldkammerets tartelet [størrelse XL]
Sprød butterdej, grillet kylling, morkler-og-asparges-sovs, citrontimian og brøndkarse

Helstegt oksecuvette [til venlig selv-udskæring ved bordet]
Mør oksecuvette med timiansalt og hvidløg.

Cremet perlebygotto (vegetarisk)
Parmesan, spinat, friske ærter, gulerødder, grønne asparges, persilleolie og ærteskud
Gyldne sprøde fritter, knuste kartofler [læs: grov kartoffelmos] med citronskal, mascarpone og løvstikke
Dertil rødvinssauce og/eller béarnaise
Forårssalat med friske krydderurter, hyldeblomstvinaigrette, parmesan, brioche croutoner

Rødvin: Pérez Cruz, Cabernet Sauvignon Reserva, 2014. Maipo Valley, Chile.

madklubben_img_2414madklubben_img_2409
I sidste sekund! Jeg når et snapshot af en gigant tartelet i ny udformning med oldschool kvalitet: Smager og knaser.


Servering 3

Hindbærsorbet med luftig chokolade
Blød, lækker hindbærsorbet, 60 % Valrhona-chokolade og crumble

“Koldskål” – sundae
Luftig koldskål, citronsorbet, guf og kammerjunker

Rødgrød med fløde
Jordbær, hindbær, ribs, solbær, letpiske vaniljeflødeskum og knas

Ingen dessertvin, men cocktails. Her en gin and tonic … i mangel af fotos af dessert, som forsvandt som dug for solen.

madklubben_img_2404


Status efter måltidet:

Det er god mad og vin. Smagfuldt og sprødt, knasende eller blødt på de rigtige tidspunkter. Tekstur (mundfølelse) er fin.
Lækkert anrettet med friske grøntsager og delikate dips og saucer.
Highlights var laksen, tartaren og perlebygottoen med himmelsk smag og konsistens.

Hvis det skal forestille budget mad, var serveringerne denne aften langt over forventning.
Det kræver et kontrol-besøg ved senere lejlighed.

madklubben_img_2416

Læs mere:

Madklubben

Visit Aarhus

Visit Denmark


Marina Aagaard blog var inviteret til Aarhus People komsammen af Bloggers Delight.

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turn It Up! Look Hear Funky Superstar Bas-Ida