Fitness inspiration: Countdown workout

Turn It Up! Look Hear Funky Superstar Bas-Ida

Af Marina Aagaard, MFT

Hvornår var DU sidst til live koncert? Live musik er   f a b e l a g t i g t.
Især musik – uanset genre – med instrument ekvilibrister med klasse og erfaring

Lige nu er den legendariske bassist Bas-Ida – Prince bassist fra 2010-2016 – på tour i og omkring Danmark og Tyskland. Som den eneste danske musiker spillede og turnerede Ida med Prince i hans band The New Power Generation, NPG, og 3rdEyeGirl, hvor hun var med indtil hans død i april 2016.

Aarhusianske – nu internationale – Ida Nielsen, komponist, bassist (multi-instrumentalist) og sanger, er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og i denne uge, 3.5.2018, gav hun og bandet koncert i Musikhuset (hvor musikkonservatoriet holder til). Det foregik i den Lille Sal som var fyldt op med musikentusiaster.

img_2327

Der blev varmet op af DJ Nanga, som spillede super funky rytmer, der fik salens gulv til at vibrere, mens der bredte sig et tågeslør fra røgmaskinerne, så man tydeligt projektør-lyset så spille rundt om de ventende instrumenter på scenen.
Et kig rundt i salen afslørede forventningsfulde ansigter.

You can’t fake the funk
Ida Nielsen

Ud gik DJ. Ind kom Ida …

Kort sagt: For lækker. Billedskøn fra top til tå og suveræn stil i sort ‘kommandør’ jakke med guldbesætninger, sorte læderbukser, cowboy guldstøvler uden på bukserne og mørke MacArthur solbriller som blev på under hele koncerten. Funky, yeah, yeah, sang og imponerende intenst bas-spil.

Lige efter Ida fulgte hele bandet. Line-up:

Ida Nielsen: Bass + vokal (og keybord i et stille nummer inden de funky ekstra numre)
Mika Vandborg: Guitar + vokal
Kuku Agamai: Rap
Patrick Dorcean: Trommer
Sofia Hejslet: Keyboard + vokal
DJ Nanga (aka Africancuts amaZulu Nanga): Scratch + vokal

ShowMeWhatUGot
Ida Nielsen

img_2343

Musikken er et mix af old-school funk blandet med hiphop og verdensmusik. Geniale grooves og cool, glidende overgange mellem de fængende riffs og omkvæd; det var virkelig et tætpakket, high energy funkshow fyldt med fede soloer på både bas, keybord, guitar, trommer og scratch: Superfedt. Det er også højt, mand indskyder “for højt”. Højt er det; måske er ørepropper anbefalet til koncert … det ringer lidt i ørerne bagefter …

Koncerten startede ved 20:00-tiden og – afbrudt af 15 minutters pause – blev ved indtil klokken cirka 22:00.
Det var inklusive ekstranumrene, efter at bandet var blevet klappet tilbage ind i salen:

Først Ida på keyboards med et stille nummer. Meget effektfuldt midt i det ellers tætte lydtæppe.

img_2342

Så klar til fuld power: Alle blev bedt om at rejse sig fra sæderne – endelig – alle stod op og groovede til aftenens sidste numre. Den musik er skabt til at danse til … og man bliver høj af musik med så megen klasse og energi.

Jeg glæder mig til jeg skal til koncert med Ida igen.

img_2348 img_2356 img_2358 img_2359img_2335 img_2334 img_2333 img_2328

Ida Nielsen / Bassida Albums 

Rock The Bass (single / 2018)

Turnitup (2016)

Sometimes a girl needs some sugar too (2011)

Marmelade (bassída) (2008)

Læs mere:

Ida Nielsen Band Tour – Spring 2018

Hendes navn er Ida og hun er funky

En lillebitte smagsprøve:

   

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness inspiration: Countdown workout