Forskningens Døgn: Foredrag, forsøg, fitness med mere

Mad-råd til ministre: 10 anbefalinger: Løft danskernes sundhed

Af Marina Aagaard, MFT

Usund mad og dårlige madvaner anses, næstefter rygning, som den risikofaktor, der koster flest danske dødsfald og medfører kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft (Alt om kost).

Mad-råd til ministre Marina Aagaard blog kost

Mad-råd til ministre

På baggrund af undersøgelsen ‘Danskernes Sundhed’ stod det i foråret 2018 klart: For første gang nogensinde er over halvdelen af danskerne overvægtige (2017). Samfundsudgifterne alene til diabetes forventes at fordobles fra ca. 30 mia. kroner i 2015 til 60 mia. kroner i 2025. Både sundhed og samfundsøkonomi lider.

Vi står med nogle meget store sundhedsudfordringer direkte relateret til kostvaner, som kampagner ikke har løst; over halvdelen af danskerne er overvægtige, og vi har set en fordobling af forekomsten af diabetes 2 på blot ti år. Det er vi nødt til at gøre noget for at bremse, og det er en samfundsopgave at udbrede den viden, som vi har om vores fødevarer, så folk er klædt på til at træffe egne, myndiggjorte valg for deres eget liv.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

Fakta om børn

  • 4,2 % af danske børn (7-12 år) er svært overvægtige. Hos de med svær overvægt (gns. 11 år):
  • 50 % begyndende eller reelt forhøjet blodtryk
  • 50 % søvnapnø
  • 31 % for meget fedt i leveren
  • 27 % forhøjede kolesteroler
  • 14 % forstadie til type 2-diabetes (dette gælder både overvægtige og svært overvægtige)

Fakta om voksne

  • Hver anden voksne dansker er overvægtig eller svært overvægtig.
  • Antallet af danskere med diabetes er fordoblet på 10 år fra 2002-2012. I 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes mod knap 290.000 danskere i dag.
  • Blandt personer med et lavt indtag af grønsager (mindre end 130 gram om dagen) er der årligt 170 ekstra dødsfald og 1540 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 130 gram grønsager om dagen.
  • Blandt personer med et lavt indtag af frugt (mindre end 100 gram om dagen) er der 140 ekstra dødsfald og 1500 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 100 gram frugt om dagen.
  • 42 % af ældre i plejebolig har i en periode på 6 måneder et uplanlagt vægttab, hvilket kan være en risikofaktor for underernæring.

Et råd, Advisory Board for mad, måltider og sundhed har forår 2018 sendt 10 anbefalinger til fem ministre;  miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, børne- og socialminister Mai Mercado, undervisningsminister Merete Riisager og ældreminister Thyra Frank.

Rådene er til ministrene, men flere af rådene kan inspirere de fleste i hverdagen:

De ti anbefalinger

1. Lad os prioritere maden, vi spiser uden for hjemmet
2. Lad os sætte fokus på den mad, vi laver derhjemme
3. Lad os aktivt tage stilling til, hvor og hvordan vi spiser
4. Lad mad, smag og sundhed være centralt i vores børns uddannelse
5. Lad os blive klogere og tage ansvar for at udnytte den viden, vi allerede har
6. Lad os skabe lettere adgang til sunde og gode fødevarer
7. Lad os forandre kulturen for markedsføring af mad
8. Lad os i højere grad anerkende dem, der arbejder med mad og sundhed
9. Lad os give flere faggrupper kompetencer i forhold til mad og sundhed
10. Lad os sammen realisere anbefalingerne

Læs mere:

Altomkost.dk
MVFM.dk: MFVM.dk: Ti anbefalinger til regeringen skal løfte danskernes sundhed

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forskningens Døgn: Foredrag, forsøg, fitness med mere