Urbanista? Nyd livet i byen og på hotel

Challenge WOD? Trappetræning Step Workout!

Morgentræning? Det lyder hyggeligt. Det er en god start på dagen.
Måske lidt hårdt i dag … eller er jeg bare for svag?

En ven sendte en trappetræning challenge den anden dag:
Et billede af displayet på trappemaskinen, altså den med de rullende trappetrin.
Displayet viste hans tid på maskinen. Lige omkring 27 minutter.

Normalt går jeg på rigtige trapper ude og inde og har her i centeret kun en gang for nogen tid siden mønstret energien til 10 minutter på den nævnte maskine. Jeg tog dog udfordringen op. Nu til morgen.

Challenge WOD

Challenge WOD trappemaskine Marina Aagaard blog fitness

Se, hun smiler, hvor er hun glad. En kollega tager et billede, da jeg tager de første trin. Moralen er høj, kroppen rank, armene i sving, panden tør. Maskinen på level 10.

Desværre er der ikke nogen til at tage et meget mere realistisk #heltuperfekt foto efter kun 10 minutter; sveden driver nu ned ad hele kroppen, håret hænger om ørerne, smilet er blevet anstrengt og for første gang nogensinde må jeg periodisk støtte mig til en cardiomaskines håndtag (et lavpunkt).
Da jeg ikke helt mestrer selfies, nøjes jeg med at tage et foto af displayet, da jeg stopper …

stairmaster_img_85691

Dagens cardio WOD (workout of the day)

  • 28:05 minutter
  • 96 steps per minute (ikke imponerende ift. fx en steptime ved 125-130 spm)
  • 158 etager
  • 2700 trin
  • 158 spm, gennemsnits-træningspuls
  • 485 kcal energiforbrug, sådan cirka (level 10, 11, 12 på skift – 14 i 1 minut …).

Som sædvanligt glemmer jeg, at få pulsuret stoppet, så det kører lidt videre i en kort cooldown periode; ingen rigtig nedvarmning, men kun et par minutter, mens jeg fumler med mobilen og foreviger skærmen.

Udfordringen modtaget i dag, men gik ned (næsten) med flag!

stairmaster_img_8573

Suveræn konditionstræning

Konklusionen er som vanligt: Steptræning af alle arter giver suveræn konditionstræning. Selvom denne stepmaskine, Power Mill, kan være lidt irriterende – der er ikke ret megen plads til fødderne og der er ikke tid til at tænke over trin, maskinen kører bare videre – er den mere udfordrende end typiske stepmaskiner. Altså anbefalet.

Hjemme igen lægger jeg pulsurets data ind på PolarFlow programmet.
Det behøvede jeg egentlig ikke at gøre for at vide, at pulsen var helt oppe i det røde felt …

polar_stairmaster

Irriterende. Der er lang vej igen, før formen er nogenlunde tilbage (efter en længere periode med sidde-på-den-flade-og-køre-land-og-rige-rundt-for-at-holde-foredrag).

Det er altid lettere at holde formen ved lige end at skulle til at bygge den op igen.

Husk det nu (mig selv).

Hermed sender jeg DIG en trappetræning challenge.
Alle trapper tæller. Fortæl om det i kommentarfelt.

Rigtig god weekend.

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Urbanista? Nyd livet i byen og på hotel