Sjov motion for voksne: Tips til sport, spil og sjovere fitness

Det bedste du kan gøre for din hjerne? Træn. Sådan.

Af Marina Aagaard, MFT

Få hjerne og krop i top. Eller: Få krop og så hjerne i top?

Inspireret af studier, AAU Neurofysiologi, og egen undervisning i praksis (øvelser og sparring med studerende) samme sted, holder jeg sundhedsforedrag målrettet præstationsforbedring; at optimere krop og hjerne via enkle tiltag blandt andet træning;  det styrker hjernen.

For mange er det at træne ikke det mest tillokkende … til gengæld vil alle nok gerne have godt humør og bedre koncentrationsevne og hukommelse. Med en overkommelig, endda gratis indsats kan det lade sig gøre.

Nysgerrig? I en TED Talk giver hjerneforsker Wendy Suzuki tre overbevisende grunde til at træne og kommer også ind på den anbefalede træningsmængde.

Hun starter sit foredrag med et spørgsmål. Og svarer selv!

Hvad hvis jeg fortalte dig, at der var noget, du kan gøre lige nu, der ville have en øjeblikkelig positiv effekt på din hjerne, herunder dit humør og dit fokus? Og hvad hvis jeg fortalte dig, at det samme faktisk kunne vare lang tid og beskytte din hjerne mod forskellige tilstande som depression, Alzheimers sygdom eller demens.
Ville du gøre det? Ja!

Professor Dr. Wendy A. Suzuki

Hun fortæller, at hun efter en ferieoplevelse, hvor hun følte sig svag, gik i gang med at træne. Efter en periode med (masser af) træning opdagede hun pludselig, at hun var i stand til at fokusere og holde sin opmærksomhed længere end tidligere og langtids-hukommelsen forekom bedre. Hun valgte derefter at studere fænomenet nærmere: Det var træningen!

What’s the most transformative thing
that you can do for your brain today?
Exercise!
Professor Dr. Wendy Suzuki, neuroscientist

Hendes tre overbevisende grunde til at træne:

#1 Træning virker lige med det samme på din hjerne
En enkelt træning forbedrer humør, evnen til at fokusere og reaktionstid og den effekt holder i et par timer efter træningen.

#2 Træning påvirker din hjerne positivt i lang tid 
Træning forbedrer opmærksomhed og humør på længere sigt.

# 3 Træning beskytter hjernen
Tænk på hjernen som en muskel. Jo mere du træner, desto du større og stærkere bliver hippocampus og det præfrontale cortex, de to områder i hjernen, der er mest modtagelige for neurodegenerative sygdomme [gradvis nedbrydning af hjernen og dens funktioner] og normalt kognitivt fald med aldring.

Motion kan ikke helbrede demens eller Alzheimers sygdom, men styrke hjernen således at det tager længere tid før disse sygdomme optræder. Det er en 401K til hjernen [en super pensionsopsparing].

Hvad virker?

Pulsen skal op. Der skal være en vis intensitet. Det behøver ikke at være i fitnesscenteret.

Hvor lidt er nok?

3-4 gange om ugen a 30 minutter – som tommelfingerregel.

Hvad venter du på?

God træningslyst.

Se videoen her:

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjov motion for voksne: Tips til sport, spil og sjovere fitness