Fascinerende sne og is skitur: Whistler Glacier Ice Cave

Charmerende, regnvåd storby: Vancouver, BC, Canada

Af Marina Aagaard, MFT

Grantræer og vand. I massevis. Vi har fløjet over Vancouver og kørt fra og til Vancouver og hver gang bliver man overvældet over den fantastiske udsigt til grøn og blå natur eller rettere grå, for det regner rigtig meget i Vancouver – over 161 regnvejrsdage om året.

Exit Whistler ski resort. Enter turistmagneten Vancouver. Via vanlig luksus shuttle bus.

I går eftermiddag kommer vi til Vancouver Downtown, hvor vi heldigt og tilfældigt har indkvarteret os på Robson Street, byens populæreste shoppinggade. Et værelse på 25. etage leverer skyskraber-idyl.

Et instagram snapshot et par timer senere. Samme vue, ny stemning.

Mens mørket falder på – og regnen stadig falder – går vi tur op og ned ad gaden og sidegaderne. En charmerende by, når man (også) er til storbyer.

Vancouver er en storby i provinsen Britisk Columbia i Canada. Byen ligger umiddelbart nord for USA og Seattle. Ud til Georgia Strait og Stillehavet, kun afskærmet af den store Vancouver Island.

Den første bymæssige bebyggelse, Gastown, var en kro bygget i 1867, tæt på et savværk. Efterhånden som bosættelsen blev større, blev byen i 1870 omdøbt til Granville. Byen lå strategisk rigtigt ud til Stillehavet og blev i 1884 valgt som den vestlige endestation for den transcanadiske jernbane. 

Byen blev indviet den 6. april 1886 og givet navnet Vancouver til ære for den engelske opdagelsesrejsende George Vancouver. Store firmaer som Hudson’s Bay Company og Canadian Pacific Railway medførte, at byen voksede hurtigt, fra 1000 indbyggere i 1881 til 20.000 ved århundredeskiftet og 100.000 indbyggere i 1911.

Byområdet, Greater Vancouver, der ligger 0-152 meter over havet har i dag omkring 2.4 millioner indbyggere og er det tredjestørste byområde i Canada, efter Toronto og Montréal.

Vancouver er som andre canadiske storbyer multi-etnisk så det kan ses: 52 % af indbyggerne har et andet modersmål end engelsk. Når man bevæger sig rundt i byen, er der en mangfoldighed af eksotiske butikker og spisesteder.

Vancouver har Canadas største havn, Port Metro Vancouver, det er et imponerende syn, når man kører ind og ud af byen over broerne. Kæmpekraner og kæmpeskibe. Skovbrug er dog stadig Vancouvers største industri, byen er omgivet af hvad der virker som endeløse skovområder.

Byen ligger i særklasse naturskønt med vandudsigt i de fleste retninger, omgivet af imponerende sneklædte bjerge og massive skovområder. Det kan være blandt årsagerne til, at byen nævnes som en af verdens bedste byer, hvad angår livskvalitetet, og det har gjort turisme til byens næststørste industri.
Desuden er der mange filmstudier i Greater Vancouver, hvilket har gjort byen til en af Nordamerikas største byer for produktion af film (Wikipedia).

I 2010 var Vancouver vært ved de vinter Olympiske Lege, hvilket anlæg i byen og reklamematerialer vidner om.

Vancouver Where: “2010 vinterlegene lever videre”.

Jeg er vild med (vinter) OL, så det glæder jeg mig til at se.


Flyrejsen var sponseret af KLM (som jeg alligevel i forvejen havde valgt at rejse med).

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fascinerende sne og is skitur: Whistler Glacier Ice Cave