Vinter - og all-year - træning: Gliding, sliding eller slide boarding

Skiløb og natur dag og nat: Banff og Johnston Canyon

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Mount Norquay? No, no, no, you should go to Banff Sunshine.
Receptionisten er ubøjelig: Mount Norquay er et mindre område, mens Sunshine Village er suverænt. Som svar på spørgsmålet, da vi gør klar til at tage skibussen  …

Hele Banff er beboet med australske skibumser, som arbejder på hoteller, i restauranter og skibutikker for at kunne stå på ski i Banffs berømte skiområder med uforlignelig powersne.

Vi er blot på besøg for at cruise lidt inden for de markerede områder, så vi behøver ikke det helt vilde. Men åbenbart bør vi ikke nøjes med at tage bussen ned ad gaden til det nærliggende Mt. Norquay, men skal på cirka en halv times køretur til Sunshine Village området.

I går morges havde det ikke sneet særligt siden december, så det var spændende, hvordan pisterne ville være.
I går aftes begyndte det at sne lige så stille. Det gjorde det også i morges da vi vågnede.

Klokken 7:45 står vi på bussen uden for nabohotellet. Det er stadig helt mørkt, bortset fra de hvide snefnug som daler ned om ørerne på os. Bussen? Den er ikke som en typisk europæisk skibus, en bybus med plastiksæder og selvbetjening. Nej, det er en stor turistbus med bløde sæder og ud over chaufføren er der en hjælper til at hjælpe med udstyr og vise til rette. Vi kommer ind i den dejlige varme bus og sætter os godt til rette.

Vi står på ved pick-up stop nummer to i starten af ruten, så vi standser flere gange ved andre hoteller for at samle flere skiturister op. Efter cirka en halv time er vi ved Sunshine Village og high-speed gondolen (ca. 16 minutter fra bunden og op til stationen nær toppen).
Vi går straks ombord, kører op, står ud, klokken er nu omkring 8:45 … så vi må vente lidt: Quad’en, firestols-liften, videre op i systemet kører først klokken 9:00. Så snart den kører, hopper vi på.

Når man kommer fra en lukket gondol, er det ret køligt at sidde ude i overskyet vejr, snevejr, en morgen i over 2000 meters højde. Temperaturen er nede på skærmen med vejrudsigten beskrevet som “højst minus 10 grader” … Da vi når op, kan man potentielt komme et stykke længere op, men toppen er dækket af dis, så vi vælger vælger at køre nedad.

wBAN_D40R0082

Sådan går dagen, kun afbrudt af to chokolade pauser. 6 timer, op og ned og op og ned, ad lidt forskellige ruter. Det kunne lyde kedeligt, men er det absolut ikke. Vejret skifter hele tiden; fra gråvejr med sne til små pauser med blå himmel og sol. Samtidig er udsigten til The Canadian Rockies ubeskriveligt flot. Man kan simpelthen ikke se sig mæt i de gigantiske sorte bjerge beklædt med kridhvid sne og slanke kæmpegraner.

En skiferie handler ikke kun om at stå på ski, men om natur for alle sanser. Synet af sneklædte grantræer, den knitrende, knasende lyd, når man kører henover tætpakket sne og følelsen, når man kører igennem tyk, luftig pulversne, powder, er vidunderligt.

Vi stopper rimeligt tidligt. Man skal ikke presse citronen for meget den første dag på ski (man kan godt, men med årene bliver man lidt mere forsigtig – og i dag startede dagen med, at vi fra liften på forskellige pister, så tre personer som var kommet til skade og skulle køres ned med bananen).

Klokken 15.30 tager vi skibussen tilbage til Banff.
Vi slapper af et par timer og snupper en let snack.

Klokken 18.15 bliver vi hentet i bus af en guide fra Discover Banff. Mørket faldet på, men det er stoppet med at sne og det er helt klart, så man ser, at nattehimlen er fuld af stjerner. Bussen samler i alt 12 gæster op på vejen og kører derefter fra byen og til Johnston Creek (Canyon) nogle kilometer udenfor byen.

wBAN_D40R0228

Vi stopper på en stor tilsneet parkeringsplads midt mellem grantræerne. Nu får vi pigsko og pandelamper til montering. Da alle er klar, begiver vi os ind mellem træerne. Vi går lidt og stopper op på skift. Når vi gør holdt, fortæller guiden om nattehimlen, om natdyrerne og naturen i området. Det er meget interessant, men det er meget koldt, når vi står stille …

Alligevel glemmer man næsten kulden, efterhånden som vi kommer længere ind i kløften. Det er et eventyrligt syn af floden, hvis øverste del er frosset til is, bjergvæggene, der er beklædt med is og sne og træerne som er dækket af et tykt lag sne.

Da vi er kommet hen til den lave del af kløften, stopper vi ved et tilfrosset vandfald, tager billeder – og guiden fotograferer alle deltagerne på turen foran vandfaldet – og så får vi kakao og kager.

På turen hjemad slukker vi for pandelamperne og nu går vi gennem kløften i måneskinnet. Det er endnu mere eventyragtigt og man overraskes over, hvor meget man kan se, når øjnene har vænnet sig til mørket.

Efter en kort 2½ times gåtur er vi tilbage ved bilen, hvor vi afmonterer udstyret. Derefter køres alle tilbage til hotellerne.

Klokken 22:00 er vi tilbage og meget, meget trætte efter en dag mættet med indtryk.

Læs mere:

Skibig

Discover Banff Tours

6 kommentarer

  • Pia

    Fortsat 😉 en drøm, der gik i opfyldelse, men det kan godt være svært at være bevidst om det, mens man er i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Wow, nogle flotte billeder, og du beskriver det jo så man næsten føler man er der selv! Selv om jeg absolut ikke er til kulde, bliver jeg en lille smule misundelig!

    Det må være en kæmpeoplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din hilsen og fantastiske feedback, Pia. Ja, min mand har brugt hele husholdningsbudgettet på kameraer (!), så fotos er med høj opløsning og god lysfølsomhed og det betyder meget. Og ja, jeg er glad for at du siger det, det er jo faktisk en kæmpeoplevelse: Jeg har i mange år drømt om at komme til Canada og stå på ski og så er man pludselig midt i det … og spekulerer ikke så meget over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Hej Marina

      Nej, jeg kender det godt, nogen gange skal man liige huske at stoppe op og nyde det – især når det så er en gammel drøm, der går i opfyldelse 🙂

      Da jeg var i Californien i 2008 var det absolut også en drøm

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ah ja, Californien. Heldigt. Det er et drømmested og varmt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinter - og all-year - træning: Gliding, sliding eller slide boarding