En vinterrejse: Ting man ikke skal gøre på rejse

Kold og varm oplevelse: Calgary, Canada, Vinter-OL by

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Storbyferie et andet sted end de sædvanlige?
Calgary i Calgary Regionen i Provinsen Alberta i Canada!

En storby 1045 meter over havets overflade på prærien omgivet af et kæmpestort område med lav forstadsbebyggelse og en indre by med skinnende skyskrabere.

Calgary

De 848 kvm. City of Calgary ligger – ifølge reklamebilleder af byen – smukt, hvor to floder løber sammen, på prærien cirka 80 km øst for the Canadian Rockies (Rocky Mountains). Calgary blev opkaldt efter Calgary på Isle of Mull, Skotland – og måske kommer navnet oprindeligt af ‘kold have’.

Her er i alle tilfælde køligt, omkring minus 5 grader Celcius og en smule vind, denne januardag. Gennemsnitstemperaturer fra december til juli er fra minus 6,8 til 16,5 grader Celcius med udsving fra minus 30 til plus 30 grader Celcius. Vindhastigheden kan være høj omkring 14 km/t, hvilket gør det endnu koldere. Det kan sne hele året rundt i Calgary, mest i marts måned, og sjældent i juli, men det kan ske …
Til gengæld er der masser af sol i dag og 332 dage om året, hvilket er tæt på Canada rekord.

Calgary er Ifølge sitet Insider det andenbilligste rejsemål i verden (måske set fra USA?), efter Guadalajara, Mexico, og foran Orlando, Florida (en fantastisk by for hele familien), Raleigh, North Carolina og Denver, Colorado. Billigste Calgary tidspunkt er oktober, men mon ikke også januar er o.k.?

Downtown

I dagens skarpe, vintersol er der skruet ned for byens visuelle charme, da vi med bus kører igennem forstæderne fra lufthavnen ind til den indre by og downtown.
Da vi til gengæld står af bussen og skal have hjælp til at komme videre, får vi en virkelig varm velkomst i form af masser af hjælp fra venlige lokale.

Selve Downtown har en speciel blanding af højhuse i stål og glas og lave, ældre murstensbygninger.

Der er adskillige restauranter og barer, natklubber, spillesteder, teatre, butikker og shoppingcentre, som The Core Shopping Center (et kæmpe center). Ud over de mange kendte butikker (kæder) er der også små specialforretninger med anderledes varer (her under nogle meget specielle, skønne sko (til højre)).

Har man tid er der også Calgary Zoo, Telus Spark, Chinatown-distriktet, Glenbow Museum, Calgary Tower, Art Gallery of Calgary (AGC), Militærmuseet og EPCOR Center for Performing Arts. Der er også Devonian Gardens; en af ??de største indendørs haver i verden, som er placeret på 4. sal i The Core Shopping Centret, som de lokale anbefaler.

Fotos her under viser byens vartegn, Calgary Tower – hvor man kan komme op for at beundre udsigten eller spise – by day, by night og som skygge på andre høje bygninger.

Calgary_Tower_shadow_skyscraper_Marina_Aagaard_blog

Multietnisk storby

Der er 1.239.220 (2016,) indbyggere, hvilket gør Calgary til Albertas største by og Canadas tredjestørste kommune. 36,2% af befolkningen er af anden etnisk herkomst. Der er mere end 200 forskellige etniske oprindelser i Calgary, flest af engelsk, skotsk, canadisk, tysk og irsk oprindelse og senest også fra Indien, Pakistan og Kina (der er et stort Chinatown område i byen).

Pudsigt nok ser virker downtown området lidt tomt. En venlig vagt kommer ud fra en bygning for at snakke med os og han fortæller, at midtbyen har en Skywalk, egentlig ikke en, men mange glasgange henover gaderne. I disse glasgange kan man bevæge sig rundt i næsten hele Downtown uden at komme uden for, hvilket er en stor fordel, når det er minus 30 grader Celcius i løbet af vinteren.
I gaden herunder ses i midten en af de større glasgange mellem bygningerne.

Der blev fundet olie i Alberta i 1902 og i 1947 begyndte et regulært olieboom. I dag er byens økonomi er baseret på olie-, gas- og energiproduktion, finansielle tjenesteydelser of film og tv – adskillige kendte film er optaget i Calgary heriblandt Brokeback Mountain, Danser med ulve, Doctor Zhivago og Revenant – samt transport og logistik, teknologi, produktion og luftfart.

Gamle nyheder

På en aftentur ser vi blandt andet en ret speciel lysavis, som bølger henover vejen; udelukkende nyheder fra 1800-tallet.

Vi bor i et lillebitte hotel i den indre by, i Beltline, et populært område lige syd for downtown: Herfra kan vi gå hen til skinnebussen, the tram, som kører gratis frem og tilbage hele dagen igennem Downtown området.

Vi beslutter os for at spise på en Rare Beef restaurant, Saltlik, der ligger lige i Calgary Towers skygge.
Vi træder ind i varmen i en hyggeligt udseende restaurant med bløde lædersofaer og pejs og bliver straks mødt af en værtinde som byder på complimentary (gratis) champagne (bobler). Herefter bestiller vi henholdsvis grillet laks og filet mignon (Henrik), begge dele med broccoli til. Det smager rigtig godt.
Meget typisk; betjeningen er lynhurtig og supersmilende. Regningen kommer også før vi må bede om den, så i løbet af ingen tid er vi ude på gaden igen!

Calgary_Saltlik_restaurant_Salmon_steak_Marina_Aagaard_blog

Neon baldakiner

Vi går tilbage til hotellet. En cirka 10-15 minutters gåtur i neonlysets skær.

Calgary_neonlight_night_Marina_Aagaard_blog  

Vinter OL vært

I 1988 blev Calgary som den første canadiske by vært for de Olympiske Vinterlege. Ud over den store Olympic Park med anlæggene fra vinter-OL værtsskabet har byen en stor plads, Olympic Plaza. Den er meget speciel med trapper, stier og søjler i cement og beton med 80’er retrolook – og OL-tavler. Farverne er brune, grå og rosa … og en stor samling bævere i pang-farver ……………. Stiernes sten bærer navnene på privatpersoner og forretninger (sponsorer).
I midten er der en skøn skøjtebane. Mærkeligt nok er den helt tom denne januar tirsdag om formiddagen.

Overfor Olympic Plaza ligger en kommunal bygning med heste som blikfang. Flere steder i byen er der referencer til prærien.

Greatest outdoor show

Calgary’s økonomi er ikke kun baseret på olie, gas og finansvirksomhed, men også på sundhed og wellness, detailhandel og turisme: 3,1 millioner mennesker besøger årligt byen, der har mange festivaler og attraktioner, især Calgary Stampede, et landbrugsshow, der beskriver sig selv som “the greatest outdoor show in the world”. Mange vinterturister tiltrækkes også af de nærliggende bjergbyer Banff, Lake Louise og Canmore.

Her sidder en af turisterne på en moderne kaffebar i midtbyen.

To dage tilbringer vi her.
Så må vi videre.

Men du kan læse mere om Calgary her:

Calgary.ca

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vinterrejse: Ting man ikke skal gøre på rejse