Skiløb i den syvende himmel: Whistler Blackcomb, Canada

Af Marina Aagaard, MFT

Skiløb i Canada. Det forbinder man med power sne, den letteste, luftigste skønne nye sne og nedfarter ad kilometerlange pister. På Whistler bjerget 11 kilometer peak to creek.

Whistler

Selve byen, der er en rigtig lille by med rigtige butikker, ligger 670 m over havets overflade. Den har 11.854 indbyggere (2016) og cirka 2 millioner gæster årligt, de fleste skiturister.

Byen var del af de Vinter Olympiske Lege i 2010 i Vancover, hvilket de olympiske ringe ved byens Whistler Olympic Plaza tydeligt viser.

Whistler omtales som oftest som et paradis af sne og ny sne, med flere meters snefald i løbet af sæsonen fra november til marts.

Desværre kan der som andre skisportssteder også være dårligt vejr, rigtigt dårligt vejr … hvilket jeg oplever på min allerførste forventede skidag i Whistler.

Regnvejr? Elendigt for ikke at sige umuligt skivejr. Det kan ske. Ærgerligt.
Denne morgen i Whistler: Jeg siger ja, gondolen siger ja, men vejret siger nej: Ikke alene øser det ned, der er en tæt dis, så man næsten ikke kan se bjerget, og så er der storm på toppen, så de øverste lifter er lukkede. Manana …

Om natten begynder det heldigvis at sne igen og det fortsætter hele næste dag. Det er godt, men også dårligt, fordi på toppen er sigtbarheden meget dårlig og det vil sige at de alpine slæbelifter, T-lifterne, som kan få en helt op på toppen, er lukkede. Nedslående, men der er jo heldigvis cirka 200 kilometer andre pister, hvor man kan løbe.

Næsten på toppen af Blackcomb, men ikke helt. Op med Excalibur gondolen, videre med Excelerator og så Glacier Express. Så er man ikke helt på toppen, men et godt stykke oppe, i 2 km højde, med udsigt til sorte tinder og mørke skyer længere nede.

En udsigt, man ikke kan få nok af, skydække eller ej. Slanke kæmpegraner beklædt med sne og kæmpe driver med sne og ny sne.
Skiltet advarer om et uvejsomt klippeterræn, så det er ikke her, man skal hoppe ud over kanten.

Undersøgende journalistik: De fleste skirejse-reklamer viser høj sol og blå himmel. Er det altid sådan? Nej, det er det langt fra. Her står jeg ved bunden af 7th Heaven Expressen, hvor der advares om, at det kun er for eksperter og øvede på grund af meget dårlige forhold på toppen. Nu er jeg langt fra ekspert, men jeg vover pelsen og undersøger sagen.

På toppen: Det er gråt, det er meget koldt, det sner og det blæser. Det er ikke et godt begyndervejr. Men det er et realistisk billede på vejret i bjergene på skitur: Jeg synes, at det er dejligt! Det er udfordrende og tilfredsstillende afveksling til solskin og hygge-skiløb. Det her er (også) rigtig skiferie.

Midt på dagen er det tåget, så det er svært at se ordentligt på de nederste pister. Senere på dagen klarer det op og så kan man løbe til på de fleste pister.

Det bliver en dejlig lang ski-dag med meget varierede forhold.

Ski området

Whistler Blackcomb er det største ski resort i Nord-Amerika, 50 % større end de nærmeste konkurrenter (Wikipedia). Man køber et dagskort eller kort til to eller tre dage, hvor der er adgang til både Whistler og Blackcomb bjerget.

Liftkortet er et kreditkortstort plastkort, som aflæses elektronisk ved gondoler og stolelifte.

20 Ekspert pister (dobbelt sort diamant)
35 Svære (sværeste) pister (sort diamant)
110 Middelsvære pister (blå/rød)
35 Begynder/let øvet pister (grøn/blå)

Længste piste:

Peak To Creek (Whistler) 11 km (6,8 mil)
Green Road (Blackcomb) 11 km (6,8 mil)

4 gondoler
1 høj-hastigheds-stolelift (6 passagerer)
8 stolelifter (4 passagerer); quads
13 høj-hastigheds-quad
4 stolelifter
15 slæbe/overfladelifter

200 pister

Whistler: 1925 hektar (4757 acres)
Blackcomb: 1382 hektar (3414 acres)

Base: 653 m (2140 ft) (Creekside). 675 m (2214 ft)
Top: 2182 m (5020 ft) (Village)

Lodret stigning Whistler: 1.530 m (5020 ft) vertical
Lodret stigning Blackcomb: 1.565 m (5133 ft) vertical

En meget stor fordel er, at gondolen er næsten lige midt i byens centrum og de fleste af hotellerne er inden for gå-afstand herfra.
Man undgår på den måde bruge dyrebar tid på skibus-transport.

Læs mere:

Whistler Blackcomb

Whistler Blackcomb

Tourism Whistler

Whistler Resort

Minus 29 grader Celsius indendørs: Ketel One Ice Room

Af Marina Aagaard, MFT

Hvad er det? I et hjørne af hotellobbyen er der en glasdør. Kigger man ind, er der et meget lille rum med isvægge, isborde og farvet lys. Man bliver nysgerrig.

En nærmere undersøgelse i The Listel Hotel Whistler lobbyen viser, at restauranten Bearfoot Bistro inviterer gæster på besøg i minus 29 C (- 20F); the Ketel One Ice Room, som er verdens koldeste vodka smagerum, og det eneste permanente sub-zero tasting rum i Canada.

Genialt koncept. Smart tænkt og ‘cool’ design. Nej, jeg er ikke sponseret af Ketel. Jeg er ikke engang vodka drikker, men jeg genkender en god idé, når jeg ser den …

Selvom det kribler i en, kan man ikke komme lige ind fra gaden. Rummet er aflåst. Gæster i bistroen kan få en personlig invitation og før indgang i kølerummet låner man en Canada Goose, canadisk arktis super-parka. Jeg anbefaler, at man desuden  selv tager handsker på, det gør ondt at tage på de frosne glas med bare fingre.

Inde i rummet er der mere end 50 vodkaer hele verden. Man starter med at smage den hollandske Ketel One, som også står bag rummet. Man får lov til at smage fire vodkaer efter eget valg. Der er overraskende stor variation i smagen.

Ketel (hollandsk for kedel) One er et spiritusmærke fra Nolet Distillery, Schiedam, Holland. Ketel One Vodka bliver destilleret fra 100 % hvede i kobberkedler, filteres over kul og hviler i klinkebelagte tanke indtil aftagpning. Ketel One Vodka har fået sit navn efter den oprindelige kobberkeddel, “Distilleerketel #1.” Alkoholprocenten er 40 % (80 proof (USA), 70 degrees proof (internationalt)). 

 

Kulden holdes lige over den temperatur, hvor vodka begynder at fryse – og rummet og kulden er virkelig en perfekt ramme om vodka-smagningen og -smagen.

Man er ikke på egen hånd i isrummet. Der er en vært, som fortæller om vodka-produktion og -smag. Her faktatjekker han rummets aktuelt dyreste flaske:

Royal Dragon Imperial Vodka. Den er produceret i Litauen ud fra en oprindelig russisk formel. Lavet af økologisk dyrket rug, destilleret i en 100 år gammel kobberkedel, i små partier. To specielle detaljer: Indeholder 23 karat guldflager fra Schweiz og flasken har en håndblæst glasdrage i bunden. 

Vodka blev i starten udelukkende produceret af kartofler. Nu produceres det af alle mulige basis-ingredienser, ud over kartofler eksempelvis rug, hvede, soya, hampfrø eller druer. Der findes ren vodka og vodka med tilsat smag.

Det kolde rum – og smagsprøverne – er en original, opkvikkende og oplysende oplevelse, som er interessant også for andre end dedikerede vodka-fans.

Eventyr ski resort og by: Whistler, BC, Canada

Af Marina Aagaard, MFT

En mindre bjergby, men ikke en hvilken som helst bjergby. Whister er et berømt ski resort 121 kilometer nord for Vancouver,  British Colombia, Canada. En charmerende og eksklusiv village med østersbar, Castro cigar butik og en afdeling af Sotheby’s.

Byen ligger 670 m over havets overflade og har 11.854 indbyggere (2016) og cirka 2 millioner gæster årligt – de fleste skiturister som nyder godt af enorme mængder luftig powder sne.

Udover Blackcomb og Whistler pisterne, så rummer byen Whistler Olympic Park skianlægget ved Madeley Creek i Callaghan Valley vest for Whistler. Her blev der afholdt konkurrencer i langrend, skiskydning og skihop under vinter-OL i Vancouver i 2010.

I centrum af byen finder man Whistler Olympic Plaza, hvor der er en meget lille skøjtebane og en stor figur med de olympiske ringe, som er et meget populært sted til selfies og anden fotografering.hwe

I modsætning til mange andre skisportssteder, så er Whistler en rigtig by med masser af butikker, supermarkeder, museum, bibliotek (et flot moderne  bibliotek med pejsestue, set udefra her under) – ud over adskillige skibutikker med alt i udstyr samt skiskoler og heli og cat (helikopter og bæltekøretøj) skiing arrangører.

En af de mange skibutikker, Spicy Sport, havde ekstra gode tilbud på leje af skiudstyr, så her er vi i butikken for at få udstyret gjort klar.

Der er også delikatesse snackbarer, cafeer, barer og restauranter for enhver smag; mongolsk, indisk, japansk, italiensk, mexicansk, amerikansk og fransk … og McDonalds, KFC og mindst to Starbucks.

wWHI_D40R0845

Foto herover er fra Basalt, hvor to kokke tryller med desserter og tapas anretninger bag en bar i restauranter. Ude bagved i køkkenet bliver de ualmindeligt velsmagende varme retter til.

Foto her under er fra The Ketel One Vodka Ice Bar på The Listel Whistler Hotel. Her får jeg en smagsprøve af den hollandske hvedebaserede vodka, der har lagt navn til rummet: Et minus 29 grader Celcius koldt rum.

Byen har flere små pladser, hvor der om vinteren er bjerge med sne, som er meget populære blandt de yngre skigæster.

For voksne vinterferieentusiaster er selve byen en attraktion. Der er måske lige lovlig mange lyskæder, så man er ret langt væk fra back to nature og outdoor trenden. Det sagt, så er det næsten som et vinter Disneyland – og når sneen falder tæt, som den gjorde, da vi ankom i går aftes, er Whistler idyllen svær at slå.

Whistler kan dog også skifte udseende. Til regnvejr?! De imponerende bjerge er gemt i en tågedis. Regnvejret skyller snedyngerne ned fra tagene og gør sneen på gaden til tung, våd sjap.

Hav en regnvejrsdagsplan, så går det alligevel.

Læs mere:

Whistler Blackcomb

Whistler Blackcomb

Tourism Whistler

Whistler Resort

På farten igen: Fra YYC til YVR og så videre

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Det er dejligt at rejse. At se nye steder og nye mennesker.

Det er mindre dejligt at pakke og pakke ud. Slæbe kufferter fra A til B til C.
Bruge tid på at tjekke og booke og tjekke og tjekke ud og tjekke ind.
Og blive tjekket i security her og der og alle vegne. Men det hører jo med.

I dag er en af de dage, hvor det meste af dagen går med ovennævnte rejseaktiviteter. Og endda kun for et par køreture og en lille flyvetur.

5:00 Op; pakke kufferter og gøre klar. Helst ville jeg travel light uden indtjekket baggage, men det kan ikke lade sig gøre, når der er skitøj og hjelme med hjemmefra.

7:00 Morgenmad på hotellet og udtjekning. Farvel til lodgen.

En del af fornøjelsen ved en bustur er, at den fungerer som en sightseeing tur. Man får set rigtig meget af landet, landskab og byer, når man kører forbi i et adstadigt tempo. Her de sidste glimt af The Canadian Rockies i solopgangen.

8:00 Banff Airporter til Calgary lufthavn, YYC. Cirka 2 timers kørsel. Hellere ankomme i god tid, så der kan tjekkes ind i ro og mag. Jeg har ofte prøvet det modsatte, hvilket er mindre optimalt.

YYC er en kæmpestor lufthavn; så stor at der er små shuttlebusser, der kører passagerne ud til de fjerne gates. Vi vælger at gå. Vi sidder allerede alt for meget ned i dag på grund af flere busture og flyveturen.

12:30 Forventet afgang Calgary med Westjet, et lokalt flyselskab. Men vi er over ½ time forsinkede, selvom der stod “On time” …

En af fornøjelserne ved at flyve er at se det hele lidt fra oven. Her Calgary i et vinterhvidt landskab med en frossen flod.

13:45 Ankomst Vancouver lufthavn, YVC. Ja, klokken er egentlig 14:45, men vi er fløjet igennem en tidszone, så vi har “vundet” 1 time. Vente lidt i lufthavnen, fordi shuttlebussen først kommer senere.

15:00 Afgang fra lufthavn. En stor turistbus, Pacific Coach, med skiturister til Whistler. Først skal vi ind til Vancouver downtown for at hente flere passagerer. Vi kører det meste af turen i regnvejr op langs en ekstraordinært spændende kystlinje med store, lyse, skyer af havgus.

Da vi kommer tættere på Whistler begynder det at sne tæt og der varsles forsigtig kørsel. Landskabet ligner et eventyrlandskab med tykke dyner af sne overalt. Selv el-ledningerne er beklædt med et tykt snelag.

I Whistler køres der først til et par større hoteller. Dernæst kører bussen til centrum, hvor de fleste andre passagerer bliver fordelt i mindre shuttle-busser til andre hoteller (her i blandt os). En lille gruppe kører videre med bussen til de sidste hoteller.
Vores tur ender et par minutter senere ved The Listel Hotel Whistler, Village Green.

18:45 En tur, der burde kunne gøres på 1½ time har taget næsten 4 timer. Nyt hotel, ny destination. Tjekke ind, pakke ud. Ud og orientere sig i byen. Hen i en skibutik og leje ski og støvler. Dernæst sen spisning,

22:00  I seng.

Endnu en dag er gået.

Skiløb på superlange pister: Lake Louise, Canada

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Lake Louise. En lille by og et stort skiresort ved søen af samme navn.
Området hører under BigSki3, Mount Norquay, Banff Sunshine Village og Lake Louise. Imponerende bjerge og megapister. 

Vil man stå på ski i Lake Louise, selvom man bor i Banff, må man ud på en cirka 1 times bustur i luksus skibussen. Så det gør vi nu til morgen 7:30. Det er mørkt, da vi starter, men undervejs bliver det lysere.

Lake Louise

En lille by i Alberta, Canada – med cirka 1041 beboere – beliggende 1.600 meter over havet. Byen ligger i Banff National Park, Canadas første og verdens tredje nationalpark, etableret i 1885. Nu på UNESCOs verdensarvliste for canadiske Rocky Mountain parker. Banff National National Park blev erklæret UNESCO World Heritage Site i 1984.

wBAN_D40R0549 (2)

Byen er en resortby med flere hoteller, blandt andet det berømte, ikoniske Fairmont Chateau beliggende lige op til søen, lidt uden for byen og 15 minutter fra skiområdet. Dette og de øvrige hoteller huser et meget stort antal skiturister i sæsonen fra november til marts-april-maj.

Fra Danmark kan man tage dertil på egen hånd, flyve til Calgary og så videre i bil, bus eller shuttle i ca. 2 timer. Man skal være tidligt ude, for flere hoteller er udsolgt i højsæsonen (skisæsonen).

Ud over alpint skiløb og langrend, er der også skøjtebane; skøjteområdet foran Fairmont Chateau er blevet nævnt som en af de 10 smukkeste skøjtebaner i verden. Og området, Banff National Park, er oplagt til vandreture – også om vinteren.

I januar måned er der Ice Carving Festival, en udstilling af en række fantastiske isskulpturer – endda en stand med demonstration af processen.
Figurerne er fænomenalt lavet, men det er ikke så spektakulært sat op som ventet.

Udover de 15-20 isskulpturer, er der også en lille isborg (lokale fortalte, at det var en stor isborg …) på isen, samt en meget populær isbar.

Lake Louise skiområde

Lake Louise er koldt, det sner og der er masser af skiløb: Pisterne er virkelig fantastiske. Skønne, lange skovløjper – op til 8 km lange – og mange. Man kan sagtens få en uge til at gå i området.

wBAN_D40R0548 (2)

En mangel i forhold til visse områder i Europa er, at man kan ikke køre fra område til område til område: Man bevæger sig op og ned i det samme område via et relativt lille antal lifter.

Liftkortet er et BigSki3 liftkort, der også gælder til Banff Sunshine (efter min mening lidt mere varieret) og Mount Norquay (et mindre område). Pris ca. 700-800 kroner per dag.
Liftkortet er et  ‘gammeldags’ kort, som skal fæstnes lettilgængeligt udenpå tøjet (med en kabelbinder …).

Det virker usmart, når man er vant til europæiske chipkort, som ligger gemt i lommen. Det smarte er dog, at kortene bliver scannet nede ved gondolen (hovedindgangen), så behøver man ikke at tjekke ind ved stolelifterne. Her: Top of the World. I alle tilfælde tæt ved toppen af bjerget …

wBAN_D40R0487 (2)wBAN_D40R0499 (2)

Ud over snackbaren, bistroen og baren ved hovedindgangen, er der kun to restauranter på skiområdet. Vi testede den ene, Whitehorn Bistro, og den var indbydende, med lækker mad, og bar på terrassen (det er ikke særlig smart med alkohol i forbindelse med skiløb, men der var en del besøgende i baren).

wBAN_D40R0481 (2)

Området er forrygende flot, med takkede bjergtinder og tusindvis af grantræer med grenene tynget ned af tykke dyner af sne. Vejret er til gengæld anderledes end på turistbillederne: Åbenbart er vejret ikke altid flot med høj sol. Da vi er på besøg nu i januar, er det overskyet hele dagen og ret koldt … på plussiden:

Det sner ganske let hele dagen, hvilket giver en rigtig vinterstemning og sikrede endnu bedre sne på pisterne (der var masser af sne, men ikke helt så meget som i Banff Sunshine)

Først ved 17-tiden, da ski området lukker, begynder det at klare op. Skyerne forsvinder og man kan se toppen af bjergene og de øverste lifter.

Lake Louise er velegnet for let øvede til de allermest øvede. Der er også øvebane for nybegyndere og lange grønne pister; de grønne pister minder dog om europæiske blå og mange nybegyndere ville nok synes, at de er for meget.

wBAN_D40R0516 (2)

For øvede er der masser af muligheder; adskillige sorte pister og et særligt område Black Bowl … hvor man kan springe ud over klippekanten til et “stejlt, stenet, uregelmæssigt” terræn.

Lake Louise Ski Resort skifakta

30% Avancerede (sort og dobbelt sort diamant)
45 % Middelsvære pister (blå/rød)
25 % Begynder pister (grøn/blå)

Længste piste: 8 km (5 mil)

1 høj-hastigheds-gondol (6 passagerer)
1 høj-hastigheds (6 passagerer) stolelift
2 høj-hastigheds-quad stolelift
1 triple solelift
1 T-lift
3 rullende tæpper (øveområde)

145+ pister
4200 hektar

1646 meter (5400 fod) ved foden
2637 meter (8650 fod) ved toppen
991 meter (3.250 fod) vertical (lodret stigning)

Der er snekanoner.

Jeg har selv prøvet fabelagtigt skiløb i Lake Louise.
Rigtig god (ski)ferie til dig også.

Læs mere:

SkiBig3

Discover Banff and Lake Louise

Lake Louise Ski Resort

Older posts