Arbejdspladsernes Motionsdag 13.10.2017

Mejerigtige lækkerier: Brunch på Mejeriet, Vilhelmsborg

Af Marina Aagaard, MFT

Weekend brunch i udkanten af Aarhus. Nærmere bestemt på Mejeriet, der ligger ved Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. En imponerende stor murstens- og kampestensgård i flotte grønne omgivelser, i skovene nær Moesgaard strand, med store grønne plæner og folde til hestene.

Da vi ankom og mens vi var der, så vi ryttere komme gående med deres smukke heste over brostenene. Bygninger og gårdsplads (foto: Vilhelmsborg) er en imponerende og på samme tid hyggelig ramme – også for restaurantens gæster.

I dag mødes vi med to gode, men travle venner, som vi ikke ser så tit. Så vi glæder os til mad og møde. Vi ankommer lige før 11.00 og bliver til 13.00; brunchtime. Jeg når selv at smage alt … bortset fra brasekartofler, leverpostej, pølser og nutella.

Mejeriets Brunch Menu Vinter 2017

Sæsonen igennem tilbydes omtrent samme menu, men detaljer og tilbehør kan variere let fra fra søndag til søndag.

Syrnet ymer med friske æblestykker

Hjemmelavet mysli med tørrede frugter og bær

Morgenost, en danske skiveost ?Årstid? fra Tirstrup mejeri
Danske oste, tre blåskimmel, en brie og en rødkit ost fra Arla Unika samt frugtgele og druer

Marmelader, Mejeriets hjemmelavede med henholdsvis stikkelsbær og hyben, masser af frugt og struktur og pikant smag

Hjemmelavet ?Nutella? med ristede hasselnødder

Kold røget laks med purløg og rygeost creme, dertil salat og dild. Velsmagende.

Hjemmelavet leverpostej med karljohan, løg og tørsaltet bacon fra Fru. Møllers slagteri

Tre slags pølser fra Fru. Møllers slagteri med tilbehør.
[En af pølserne kunne måske erstattes af skinke eller lignende for ikke-pølse-spisere].

Til tilbehøret – med et grønt tema – hørte blandt andet stenfri oliven, pesto, en grøn grøntsagsdip og en speciel overraskelse:

Syltede grønne tomater som smagte himmelsk.

Æggekage med stegte pølser og ramsløg fra Risskov. Æggekagen var med gulerødder, velsmagende og lækker konsistens – pølsen smagte jeg ikke.

Lækker grøn salat med mormor dressing – fin salat, men glemte mormor dressingen …

Brasede kartofler med kokkens ramsløgs mayo – min bedre halvdel giver dem pluspoint.

Hjemmebagt knækbrød og brød; salt-og-rapsoliebrød, manitobabrød, maltbrød, græskarkerne rugbrød og mormor boller; virkeligt velsmagende brød – ja, jeg smagte på det hele og blev helt nostalgisk over de efterhånden sjældne mormorboller.

Kanelsnegle – på hjemmesiden står der Mejeriets høje snegle, i dag var det flade snegle, men de var knasende sprøde og lige som snegle skal være, så variationen frydede.

Cheesecake med friske bær. Og hvilken cheesecake. Muligvis den bedste jeg nogensinde har smagt. Ostecremen var usandsynligt luftig og velsmagende og med en knasende sprød kiksekrumme og dertil “bærpletter” på kagen. Mørkerød kompot i pletmønster på toppen af kagen.

Til brunchen var der kaffe fra Søren Stiller og vi tre kaffedrikkere var enige om, at det var “damned good coffee”. Til tedrikkeren kom der vand og en lille skål med assorterede teer ? ifølge hjemmesiden skulle det være luksusteer, men det var nu blot forskellige Pickwick teer, hvilket umiddelbart var brunchens eneste svage punkt.

Af drikkevarer fik vi vand – man kunne vælge mellem kildevand og kildevand med brus – Samsø æblejuice og en pikant blodappelsinjuice.

Ydermere var der Mejeriets hjemmelavede bær-smoothie, som smagte frisk og delikat med en blanding af sød og syrlig smag. Desuden var der chokolademælk, som jeg desværre ikke nåede at smage. Det må blive næste gang.

Prisen er DKK 295, hvilket er yderst rimeligt, også eftersom drikkevarerne er inkluderet.

Læs mere:

Restaurant Mejeriet

   

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejdspladsernes Motionsdag 13.10.2017