Funktionel træning fundament: FMS og Functional Movement Screen

Af Marina Aagaard, MFT

Screening står for undersøgelse, eksempelvis med henblik på at undersøge muskulære og motoriske ubalancer, der kan påvise behov for grundtræning – eller behandling – før videre træning. Et interessant og udbredt screening system er FMS. Her er en oversigt, og tip om de fire vigtigste tests.

FMS står for Functional Movement Screen, Funktionel Bevægelse Screening, eller Functional Movement Systems, firmaet der står bag udviklingen af systemet, ledet af Gray Cook.

Functional Movement Screen

Baggrund og formål

FMS screening er et ‘redskab’ til at identificere asymmetrier, som kan resultere i funktionsbevægelser. FMS har især til formål at opdage ubalancer i mobilitet og stabilitet i syv grundlæggende bevægelser.

De syv bevægelsesmønstre er valgt for at kunne observere basale lokomotoriske og stabiliserende bevægelser ved at placere en person i yderstillinger, hvor svagheder og ubalancer bliver synlige.

Enhver, der træner fitness, kan med fordel i løbet af et træningsforløb lave disse eller tilsvarende øvelser som en del af træningen, styrketræning og udstrækning, med henblik på forbedret mobilitet.

Grafik: Functional Movement Systems

Nogle amerikanske træningsartikler skelner mellem screening, træneres metode til at at se overordnede ubalancer, og assessment (vurdering), lægers og fysioterapeuters mere dybdegående undersøgelse af kroppens form og funktionsevne. Andre steder bruges ordet assessment om alle former for tests også træneres – men hverken ordet screening eller assessment refererer i sig selv til en særlig metode eller specifik faggruppe og begge ord kan anvendes, når indhold uddybes.

Der findes mange forskellige former for screening. FMS blev udviklet til skoler og militæret, men er blevet meget udbredt i USA – blandt andet af personlige trænere – og efterhånden også i andre steder i verden. FMS kan være et af flere redskaber og man kan anvende hele eller dele af ‘test-serien’.
Forskere har fx undersøgt FMS for seniorer og fandt den velegnet til tests mhp. bl.a. faldforebyggelse.

FMS indhold og anvendelse

Mens FMS screening øvelserne er relativt simple, kræver det viden at vurdere resultaterne. Fordelen er, at øvelserne kan bruges af de fleste som træningsøvelser og er ret sikre at udføre, så de kan derfor anvendes bredt.
Opdager en træner eller motionist markante ubalancer kan det dog kræve specialviden, eksempelvis undersøgelse af en sportsfysioterapeut og mere indgående testning for at finde årsager og relevante træningsmetoder.

FMS består af syv bevægelser, der kræver mobilitet og stabilitet. Konstateres der svagheder og ubalancer, kan der udvikles et tilpasset korrigerende øvelsesprogram. Formålet er at skabe et fundament for bedre bevægelse og forebygge overbelastningsskader.

Deep Squat : Dyb overhead squat – armene strakt lodret op med træpind i hænder

Hurdle Step : Tap over (~knæhøj) hæk, og retur. Begge ben. Træpind nær nakke som i squat.
In-line Lunge : Fødder forskudt og på linje, hænder fat om lodret træpind bag ryg. Ned og op.
Aktiv Straight-Leg Raise : Strakt benløft på gulv, et ad gangen, modsat ben strakt langs gulv.
Trunk Stabilitet Push-up : Armstrækning nedefra og op, hænder bredt ud for pande (så hage).
Shoulder mobility : Skulderbevægelighed : Knyttede hænder oppefra og nedefra om bag ryg.
Rotary stability : Rotationsstabilitet: På alle fire, løft højre arm/ben (så højre arm/venstre ben)

FMS scoring

Trænere og behandlere, der anvender FMS, kan anvende et scoresystem ifm. vurdering af udførelsen.
Hver af de syv øvelser udløser en score fra 0-3, så maksimum er 21 (kræver meget stabil udførelse):

3 point for korrekt udførelse af øvelsen uden kompensatorisk (udlignende/afhjælpende) bevægelse.
2 point ved dårlig holdning, forkert teknik eller kompensatorisk bevægelse.
1 point ved ikke udført bevægelse.
0 point ved smerte under udførelsen.

Man kigger efter korrekt udførelse på flere områder og ser i hvilken af fire “spande” bevægelsen hører i:

Spand 1: Smerter med bevægelse (0 på FMS)
Spand 2: Manglende evne til at udføre en bevægelse som angivet [øvelse fuldføres ikke] (1 på FMS)
Spand 3: Asymmetri mellem højre og venstre score (1 på FMS for mindst en “side”)
Spand 4: Kompetent bevægelse (2 eller 3 på FMS)

Ifølge FMS selv, er det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om perfektion, men om at finde en basislinje som sikrer at kroppen kan bevæge sig uden at være hæmmet og at forebygge overbelastning.

Ifølge kritikere kan træning målrettet mobilitet som specificeret i FMS anbefalingerne være uhensigtsmæssigt i forbindelse med visse sportsgrene. For stor (fokus på) mobilitet i eksempelvis skulderområdet kan muligvis være et problem.

FMS og principper kan bruges som inspiration til testning og træning og tilpasses den aktuelle motionist/atlet, sammenhæng (kontekst) og målsætning.

Fire særligt vigtige tests

Et forskerteam Thompson, MB, Johnson, QR, Lindsay, KG og Dawes, JJ testede og udviklede en forkortet model til forudsigelse af funktionel bevægelighed (score):

Functional Movement Screen (FMS) er et værktøj, der almindeligvis bruges til at identificere kropslige kompensationer, når der udføres 7 specifikke bevægelsesmønstre. Korrekt administration af det fulde FMS testbatteri afhænger i høj grad af behandlerens kendskab til og erfaring med det. Når man arbejder i befolkninger, der har begrænset tid til rådighed, er administration af det fulde bevægelsesmønster-testbatteri ikke altid muligt.

Formålet med deres undersøgelse var at bestemme, hvilken, om nogen, kombination af bevægelsesmønstre, i FMS’en, der kunne bruges til at forudsige den samlede FMS score. Functional Movement Screen-score for 99 mandlige forsøgspersoner (gennemsnit ± SD ; alder: 37,55 ± 9,83 år; højde: 180,38 ± 6,59 cm; og kropsmasse: 97,87 ± 15,32 kg) og 9 kvindelige forsøgspersoner (alder: 33,29 ± år; 172,11 ± 8,19 cm; og kropsmasse: 83,99 ± 14,09 kg) fra en enkelt politi- og brandmyndighed indgik i denne analyse.

Forsøgspersonerne udførte den fulde FMS, som bestod af følgende bevægelsesmønstre: Deep squat (DS), hurdle step (HS), in-line lunge (ILL), skuldermobilitet (SM), aktiv straight leg raise (ASLR), trunk stabilitet push-up (PU) og rotationsstabilitet (RS).

En trinvis regression blev brugt til at bestemme de bedste prædiktorer for FMS 7-mønstermodellen. Regressionen indikerede, at en 4-mønstermodel bestående af:

Dyb squat, DS,
Inline lunge, ILL
Skuldermobilitet, SM
Armstrækning, PU

er tilstrækkelig til at forudsige ca. 84 % af den fulde model. Denne 4-mønster model blev vist at være pålidelig på niveau med 7-mønster modellen (α = 0,93, λ = 0,93).

Brug af denne modificerede version af FMS kan give praktiserende læger [og andre], en tidseffektiv metode til at identificere dysfunktionel bevægelse og afgøre, om den fulde 7-mønster model af FMS skal overvejes.