Træning på løbebånd: Squat, lunge og løb variation

Danskernes Sundhed: Mellem broccoli og bajere eller gulerødder og gin?

Af Marina Aagaard, MFT

I denne uge udkom en ny rapport om danskerne og sundhed. Mandag Morgen og Trygfonden står bag undersøgelsen og rapporten “Mellem broccoli og bajere”, der handler om danskernes forhold til sundhed og forebyggelse.

Interessant læsning. Men vi ved det jo godt, sådan nogenlunde, hvad der er sundt for os.
Eller gør vi?! 

Mellem broccoli og bajere

Dette indlægs ‘undertitel’ ,gulerødder og gin, refererer til, at

1) en ny undersøgelse har vist, at gulerødder har vist sig at være endnu sundere end man vidste i forvejen og potentielt kan anvendes i forebyggelse af (nogen) kræft.
Sørger vi så for at få vores 2-3 gulerødder (og/eller andre grøntsager), i alt 600 gram grønt og frugt om dagen? Halvdelen af danskerne gør ikke.

2) i går kom en ven – på en hverdag og før klokken 18 – forbi. Han har udviklet en helt ny lokal gin – og så var der gin prøvesmagning på vor matrikel … på trods af en vis viden om alkohol, organiske opløsningsmidlers, uheldige indvirkning på kroppen …
(jeg må stramme op i dag).

Fra rapportens sammenfatning:

For danskerne handler sundhed ikke bare om at undgå det, der er usundt. Det handler også om at have det godt. ?At nyde livet, også selv om det indimellem er usundt? deler førstepladsen med ?at undgå rygning?, når de skal vurdere, hvad der er vigtigst for sund levevis.
Det afspejler, at danskerne har et bredt og komplekst syn på sundhed: Sund levevis handler om at have et godt liv. At have en sund krop er ét element, men ikke det hele.

Hvad har størst (sundheds)betydning for danskere?

At nyde livet og undgå rygning

1. Nyde livet, også selv om det indimellem er usundt. Og:
2. Undgå rygning
3. Bevæge sig i det daglige
4. Få tilstrækkelig med søvn
5. Have et godt familieliv
6. Have en god balance mellem arbejde og privatliv
7. Undgå stress
8. Spise sundt
9. Have gode venner
10. Undgå overvægt
11. Dyrke motion
12. Undgå for meget alkohol

Rapporten Mellem broccoli og bajere kan frit downloades. Indhold er følgende:

Kapitel 1: Et pragmatisk folkefærd
Kapitel 2: Det sunde liv er et fælles ansvar
Kapitel 3: En hjælpende hånd på uddannelserne
Kapitel 4: Stigende sundhedsskepsis
Kapitel 5: Regler for rygning
Kapitel 6: Ja tak til en røgfri fremtid
Kapitel 7: Danskerne kender risikoen ? men drikker alligevel
Kapitel 8: Alkohol er ikke et frit valg

Rigtig god læselyst ; – )

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træning på løbebånd: Squat, lunge og løb variation