Vild med Tyskland? Germanofil? Visit 11 tyske byer (mindst)

10 Ekspert Tips: Top træning til bedre sex

Af Marina Aagaard, MFT

Bedre sex? Hvordan træner man til det?
Sådan var søgningen, der sendte den søgende til min blog.
Vedkommende må være blevet slemt skuffet. Det skal ikke ske igen! 

Så her kommer svaret på spørgsmålet: Hvordan træner man sig til bedre sex?

Det er faktisk ikke så svært. Her er de bedste øvelser og metoder baseret på træningslære
samt sexologers, krammeeksperters og lagengymnasters insidertips.

Bedre sex Heart fire gif

Bedre sex træningsprogram


Grundtræning til ekstra gode erotiske oplevelser


1. Træn konditionstræning

Løb, cykling, rask gang, cardio, dans. Det giver uvurderlig udholdenhed og generelt overskud, der hjælper i sengen (og ellers).
3-5 gange a 20-60 minutter per uge. Se mere her.

2. Træn smidighedstræning

Det er ikke nødvendigt at være atletisk som en gymnast, men en vis bevægelighed gavner altid og udvider variationsmulighederne.
2-3 gange a 10+ minutter per uge. Tjek basisstræk her.

3. Træn styrketræning

Stærkere muskler giver fysisk overskud og flere variationsmuligheder …
Begge parter har gavn af all-round styrke. 2-3 gange a 20-60 min. per uge.
5-10 øvelser. 3 sæt a 10 repetitioner. Tjek styrkeøvelser her.

4. Træn balancetræning

En god balance sikrer stabilitet under udfordrende aktiviteter i og udenfor sengen.
“I kampens hede” er det bedst, at man undgår at vælte …
2-3+ gange a 5-20 minutter per uge. Stå fx på et ben. Tjek basis balanceøvelser her.

5. Træn regelmæssigt

Både motionstræning og sex bliver bedre med øvelse.
Helst hver dag når muligt. Gælder begge dele. For lidt tid? Lidt har også ret.
Selv 5 minutter – af begge dele – tæller!

Læs også: Bækkenbund styrkes af motion.

6. Dyrk ‘fortræning’ uden tøj på

Træn i så lidt tøj som fitnesscenteret eller området tillader; let, åndbart tøj.
Sov uden nattøj på. Det er sundt, huden kan lettere ånde.

Kropslig kontakt, stimulering af følesansen, er dejligt, sundt og motiverende.
Og det ene fører let til andet.

7. Kram mest muligt

Med partneren – og andre.
Kram udløser hormoner, der mindsker stress og øger glæde og overskud.
Intensive kram inviterer til kram m.m.m.

8. Smil mest muligt

Smil i en travl hverdag? Det kan være en træningssag. Men selv kunstige smil duer!
Smil udløser hormoner, der giver glæde og overskud, der smitter.
Smil inviterer til dialog og det ene kan føre til det andet.

9. Dyrk ærlig snak

Samtaler med ‘hudløs’ ærlighed til daglig og udtalte ønsker – om lidt af hvert – virker.
Det kan også være en træningssag. Kom bare i gang. Jo mere åbenhed og tillid, desto bedre (sex).
Og slap så lige af. Jo mere afslappet, jo mindre pres og stress, jo bedre går alt …

10. Dyrk respekt

Sex bliver først rigtig godt, når man respekterer hinanden og agerer som jævnbyrdige
(med visse undtagelser som ikke dækkes på denne blog).

Alle er unikke med hver deres fortrin og bagdele … sådan er det.

Hvordan træner man respekt? Som med andet: 1. Gå i gang. 2. Træn. 3. Finpuds.


I’m Too Sexy Træningsprogram

Hver dag: Kram og/eller all-inclusive romantik.

Hver dag: Fysisk aktivitet >30 min./dag. Doven hund? Vær lidt mere fysisk aktiv hver dag.

3-6 dage: Motion, styrke og/eller kondition plus balancer og stræk. 5-10-20-30-60 min.?


5-15 min. Opvarmning/konditionstræning. Stigende intensitet > intervaller høj-lav puls.

5-30 min. Styrketræning; ben, bryst, ryg, skuldre, arme, lænd, mave. Tungt med god form.

5-15 min. Balancer, stå på tæer, på et ben. Stræk lægge, baglår, hofter, bryst m.m.


Rigtig god træningslyst.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vild med Tyskland? Germanofil? Visit 11 tyske byer (mindst)