På rejse i bil: Køretur fra Dubai til Oman

Af Marina Aagaard, MFT

Oman. Et land på den Arabiske Halvø. Ørken, oaser og kyster. Det dufter lidt af eventyr.
Et besøg frister. Det gør en køretur i ørkenen også.

Fra den midlertidige feriebase i nabolandet Dubai er der mulighed for at snuse til Oman.

Fra Dubai til Oman

På kortet ligner det en smuttur. Når man ser nærmere efter, er der dog flere timers kørsel til grænsen og vil man fra Dubai til Omans hovedstad Muscat skal man beregne cirka 7 timers kørsel lidt afhængigt af ruten man vælger.

Sultanatet af Oman er et arabisk, muslimsk, land på sydøst kysten af den Arabiske Halvø. Landet grænser nordvestligt til de Forenede Arabiske Emirater, vestligt til Saudi Arabien, sydvestligt til Yemen og deler havgrænser med Iran og Pakistan.

Landet har 4.441.448 indbyggere (2016). Derudover besøges landet af et stigende antal turister, som besøger hovedstaden (næstbedste by i verden at besøge ifølge Lonely Planet 2012) eller den nordlige del af landet for at dyrke friluftssport.
Jeepsafari, læs Nissan- eller Toyota-safari, i ørkenen og picnic i en oase, Wadi, er også populært.

Den anden side af ørkenen

Tidligt morgen torsdag, hvor det endnu er ret køligt, kører vi, vores ven, Henrik og jeg, i bil fra storbyen Dubai ud i den nærmeste ørken. Vi kører sydpå og østpå; langt fra et spektakulært ørkenlandskab som i turistbrochurer; her er grå-brunt, beskidt sand med lavstammede buske og et virvar af el-master og højspændingsledninger på kryds og tværs. Ikke ligefrem idyllisk.

For en gangs skyld ikke 1000 fotostop på vejen. Den første del af turen er visuelt uskøn, omend en oplevelse fuld af indtryk fra en helt anderledes natur end den europæiske.

Herfra går turen ind i bjergene, som på afstand i disen ser magiske ud, savtakkede og mørke. På tættere hold ligner de nærmere bunker af grus, mere interessante end smukke. Men bjerge er bjerge og altid spændende, når man kommer fra et land uden.

Der er grænser

Vi når en mindre grænseovergang. Den er åben og lokale kører over. Ikke os. Vi bliver stoppet og bedt om at vælge en anden rute. Ingen forklaring (måske manglende mulighed for at udstede visum). 180 grader omkring, retur, ny rute. O.k. så får vi set mere af landet.

Så når vi efter en halv times kørsel en meget stor grænseovergang, Khatmat Malahah, med fem kontrolposter. Pas bliver tjekket og vi vinkes videre.
Ved kontrolpost nummer tre er der ingen og vi kører friskt igennem. Så langt så godt.
Men ved nummer fire bliver vi bedt om at vende om; vi skal tilbage og finde et paskontor.

Paskontoret befinder sig i en mindre aflang containerlignende gullig bygning lidt tilbagetrukekt fra vejen. På døren er påklistret et papskilt med påskriften Passport og et skilt viser at fotografering er forbudt.

Fra høj sol udenfor træder vi ind i et halvmørkt rum, der kun oplyses af dagslyset fra et enkelt vindue og lyset fra enkelte bare neonrør.
På de brune vægge hang slidte opslag på arabisk.

Det aflange, smalle rum er opdelt af en skranke med glas med små huller til udveksling af dokumenter ? og kreditkort. Bagved skranken med glasset er der mænd iklædt henholdsvis uniformer og traditionelle hvide dragter. Foruden os er der fem andre, sandsynligvis lokale vognmænd, der venter på ekspedition.

Indtil videre har jeg på hele turen, i biler, i glasbure og i dette paskontor, kun set mænd. Jeg føler mig egentlig glad for, at jeg er sammen med to af slagsen. Legitimation.

Der er travl trafik frem og tilbage bagved glasset, mens dokumenterne bliver behandlet grundigt og hurtigt uden nogen form for samtale med os tre turister. I løbet af 10 minutter er vi ude. Vi skal dog først gennem de sidste to kontrolposter, før vi er i Oman.

Rent og retlinet

Fra grænsen kører vi nu videre mod Muscat. Et fladt, gulbrunt landskab med spredte lave bygninger i hvide og gullige farver. Hist og her pletter med grønt. I baggrunden anes bjergtoppene i Hajjar bjergkæden.

Omans højeste punkt, 3.028 meter, er bjerget Jebel Shams 240 km uden for Muscat; et populært område, som vi dog ikke når at besøge i denne omgang.

Ret hurtigt bliver landskabet dog anderledes. Den tosporede motorvej bliver tresporet motorvej med en frodig, kunstvandet rabat med grønt græs og blomster i alle farver.
Vejen er snorlige og så ren som om den er støvsuget.

Det lange lige motorvejsstræk afbrydes med mellemrum af meget store motorvejsrundkørsler med monumentale skulpturer og bygningsværker.

En lille pause skal der også være tid til. Både mennesker og Maseratier kan jo blive sultne. Der bliver tanket benzin og nødder, vand og is med pistacie og pecannødder …

En tissepause? Man leder efter toilettet, men det gemmer sig.
Tankpasseren er dog behjælpelig. Inde på tankstationens område er der en lillebitte moske og bagved den er der faciliteter til at Ladies og Gentlemen kan forrette deres nødtørft.

Cool Coral

Vi kører videre og endelig øjner vi vand og by. Satellitnavigationen guider os i den rigtige retning og vi finder – efter et par afstikkere – hotellet.
Faktisk guider navigationen os hen til hotellet i første forsøg, men vi overser det og kører lidt rundt. Hvordan kan det nu ske? Jo, hotellet gemmer sig bag en mall facade; man skal lægge hovedet langt tilbage for at spotte skiltet helt oppe på toppen af bygningen.

Foto: Coral Muscat Hotel & Apartments

Vores ven har booket hotellet, Coral Muscat, efter kriterierne: Nyt, rent, wifi og træning. De sidste to er også personlige kriterier, især wifi, da træning kan foregå hvor som helst.

På minussiden. Hotellet lige ved et motorvejskryds nogle kilometer væk fra byens centrum, så man træder ikke lige ud af døren og ind på cornichen, strandpromenaden.
Den eftertragtede pool var under maintenance, hvilket vil sige, at poolen var tom i tre dage!

På plussiden: Hotellet er superlækkert og moderne. Personalet er venlige og professionelle, taler både engelsk, fransk og arabisk. Værelserne er tiptop, restauranten er pæn og tagterrassen i to etager er flot og med lukkede kabiner til private selskaber.

Lækker lejlighed

Vi bor i en stor lejligheds-suite med stue, køkken og toilet og to kæmpestore soveværelser med badeværelse med badekar.

   

Fitnesscenteret er et for hoteller særdeles flot og veludstyret træningslokale. Der er ikke vanvittigt meget udstyr, men der er tilstrækkeligt til en komplet træning for de fleste:

Gulvplads, frie vægte, stepbænke omend små, bolde, løbebånd og andre cardiomaskiner, Kinesis, avanceret og superalsidigt kabeltrækssystem til utallige øvelser samt en Technogym multimaskine.

Normalt bryder jeg mig ikke om multimaskiner, men denne er virkeligt all-round og har et træksystem, så man kan træne bryst, ryg og skulder på fornuftig vis med enten en eller begge arme og både forlår og baglår, selvom frie øvelser er bedre.

    

Her træner vi to dage.

Men “Uden mad og drikke, duer helten ikke”.

Da vi er lidt uden for bymidten og restauranter og de to nærmeste spisesteder er Burger King og KFC, går vi i hotellets restaurant; den er lille, lys, åben og enkel.
Morgenmadsbuffeten er fin og a la carte menueen tilpas. Der er en tre-retters menu, som vi for nemheds skyld vælger:

Rejecocktail, kylling og panacotta. Hvad angår forretten forventer vi det sædvanlige:
Et glas med små rejer blandet op med sovs. Stor er overraskelsen og glæden, da der – efter en rum ventetid – kommer tallerkener med fem knasende sprøde, friske, lækre kæmperejer med saucen for sig. Muligvis den bedste rejecocktail nogensinde.

Hovedretten i dag er paneret kylling med pommes frites. Mens panering og fritter langt fra er sundt, er det trods alt friskt og smagfuldt og serveringen med et stort kræmmerhus med pommes frites på separat stativ og en bakke med bittesmå Heinz ketchup er ret festligt.

På tagterrassen er der bar … kom jeg til at sige til mændene. Stor er deres skuffelse, da de opdager, at man (naturligvis) ikke kan få alkohol, men kun mocktails – cocktails uden alkohol – samt kaffe og te og snacks. Jeg er nu uhyre tilfreds med min alkoholfri mojito.

Efter en lang dags biltur mod Muscat er vi her; godt installeret og klar til en tiltrængt nattesøvn i vores superstore, dejlige, dynebeklædte senge.

Godnat, godnat.

Følg min Blog HER og Instagram HER