Motivation? Dagens motivationscitat: Jeg har en plan!

Af Marina Aagaard, MFT

At have en plan er smart. En plan udstikker en retning, som hjernen følger.
Forskningen har vist, at har man en plan, er der større chance for succes.

Ikke alle er vilde med planer, måske fordi man kan føle sig bundet. Men planer behøver ikke at være stringente og restriktive, de kan være fleksible og give overblik og retning uden at være vanskelige eller tidskrævende:

Det tager den samme mængde energi at lave en plan som det gør at ønske.
(Eleanor Roosevelt).

Gør det nemt. Skriv ønsket i kalenderen eller lav en simpel tidslinje med ønsker og mål.

Plan_Kalender_Citat_Marina_Aagaard_blog

Tip: Opdagede forleden Best Self Journal en anderledes kalender, der fokuserer på planer og motivation. Den fysiske kalender koster (naturligvis), mens man kan downloade PDF gratis for at se, hvad konceptet drejer sig om. Det ser umiddelbart motiverende ud..

Rigtig god uge.

Weekend gåtur: Efterår i Rosenholm Skov

Af Marina Aagaard, MFT

Efterår. Det er tydeligt. Det er nu. En weekend gåtur i en skov i nærheden, Rosenholm skov; bladene falder om ørerne på én og ligger i et tykt lag på stien.
Det er køligt og fugtigt. Det er klassisk dansk vejr.

Lidt grønt er der stadig i skoven, men der er også alle nuancer af brunt, rødt og gult. Fantastisk farvesymfoni. Indtil de bedre billeder er klar … tre (linse itu) mobil snapshots.

Ophold på skinnerne er forbudt! Bortset fra at her i denne del af provinsen er togdriften nedlagt aktuelt … så vi, hund, mand og jeg, gik langs skinnerne (indrømmet, jeg kiggede stadig bagud over skulderen med jævne mellemrum).

img_4182img_4180img_4179

En mega-myretue. Næsten som i eksotiske lande. På tæt hold: Et mylder af flittige myrer.

img_3436

Rigtig god weekend.

Dagens Dilemma: Skal man blive?

Af Marina Aagaard, MFT

Dagens dilemma, som kan overføres til en række situationer i dagligdag, på job, i forhold, til møder, til forestillinger, til fester og så videre: Hvad gør jeg nu? 

Skal jeg blive eller skal jeg gå?

Flowchart

Et simpelt flowdiagram fundet på Pinterest antyder,
at uanset hvad man gør bliver der ballade …

Så galt behøver det nu ikke at gå. Langt fra. Og skemaet viser heldigvis, at beslutninger behøver ikke at være så svære … bliv eller gå.

 

I ? flowcharts

Happy Halloween Weekend: En ekstra event i efteråret

Af Marina Aagaard, MFT

Hvert år den 31. oktober er det allehelgensaften, eller Halloween, som det hedder især i engelsktalende lande. I år er det en mandag, men forretninger og fans holder fest fra i dag, fredag, lørdag og søndag (og mandag?).

Ifølge gammel overtro er natten imellem d. 31. oktober og d. 1. november den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden.

Først i det seneste årti er man begyndt at markere denne begivenhed i Danmark. Man skeler til USA og har implementeret skikken med at bruge græskar (lygter), klæde sig ud og holde fest – og for børnenes vedkommende at gå udklædte fra hus til hus og bede om slik “ellers …!” (trick or treat; slik eller ballade).

Halloween_i_BILKA_Marina_Aagaard_blog

Endnu en event. Kan man få for mange begivenheder? Måske, og der er måske gået lidt for meget forretning i fænomenet?
Alligevel hilser jeg lejligheder til udklædning og festligt samvær velkommen. Desuden kan skræmmende beklædning og effekter godt være trendy på de rette tidspunkter (ikke uden for sæsonen på åben gade …).


Dødningehoved_Halloween_i_Viby_Centeret_Marina_Aagaard_blogOm morgenen i Viby Centeret ved udgangen fra træningscenteret.


Flagermus_Halloween_i_BILKA_Marina_Aagaard_blogOm aftenen ved indgangen til BILKA butikken; flagermus. Cool.

Rigtig god Halloween.

MarinaSignatur

Læs mere:

Kristendom: De fem vigtigste ting om Halloween.

Gogobot: 13 of the World’s most haunted abandoned places.

Happy Halloween: Gør hverdag til fest (sidste års pynt i huset).

Flow og træning: Deliberate play og deliberate practice

Af Marina Aagaard, MFT

I idrætsfaget Talentudvikling diskuterer man deliberate play og deliberate practice. Ikke bare teori med relevans for sport, men i høj grad principper trænere og trændende kan tænke over i forbindelse med målrettet fitness træning.

Begreberne vedrører udvikling af exceptionel sportsekspertise eller færdighed. Hvordan man forbedrer sig på den bedste, mest motiverende og resultatskabende måde.

Play eller practice? Det giver ekstra energi, når man oplever motivation og en tilstand af flow (kompetencer og udfordringer i et optimalt forhold, så man glemmer tid og sted).

Målrettet leg, deliberate play, deler kendetegn med mere primitive former for fysisk aktivitet som løb, klatring, spring og leg, hvor man tumler rundt, men med mere organiserede og unikke adfærdsmønstre (Handbook of Sports Psychology, side 186).
Det kan eksempelvis også være gadeidræt og fodbold i baghaven.

Deliberate_play_photo_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blog

Målrettet træning, deliberate practice, beskrives som enhver træning a) udført med det specifikke formål at forbedre præstationsevnen (fx ikke for fornøjelse eller ydre belønninger), b) med kognitiv [mental] og/eller fysisk anstrengelse, og c) relevant for at promovere positiv udvikling af færdigheder (Handbook of Sports Psychology, side 185).

Forskelle mellem Deliberate Play og Deliberate Practice

Deliberate Play Deliberate Practice
For aktivitetens egen skyld For et opnå et fremtidigt mål
Fornøjeligt Ikke det mest fornøjelige
Forestilling mulig Udføres med seriøsitet
Interesse i adfærden Interesse i resultatet af adfærden
Fleksibilitet Udførlige regler
Voksen involvering ikke påkrævet Voksen involvering ofte påkrævet
Forekommer i diverse miljøer Forekommer i specialiserede faciliteter

Tabel oversat fra tabel i Handbook of Sports Psychology baseret på definitioner af deliberate play (Côte et al., m.fl.) og deliberate practice (Ericson et al.).

Det er en fordel indledningsvist at lege sig til resultater og til erkendelse af, hvad det er man gerne vil blive god, bedre eller bedst til. Der er også fordele ved målrettet (fysisk) træning, som styrker både fysisk og mentalt (Practice does make perfect).

Forleden forklarede træningseksperten Eric Cobb, Z-health, i en video Play, Progress & Plateau, hvor han ser på tre scenarier i træningssammenhæng:

  • Play; leg eller blandet træning især for motionister uden specifikke sportsmål; en legende, nysgerrig tilgang kan bruges til at finde ud af, hvad man har lyst til at træne. Eric Cobb siger noget meget vigtigt, som jeg kun kan tilslutte mig:

    Den største forhindring for leg er frygt. Jeg ønsker, man forstår, at det kræver mod og dristighed for en voksen at kaste sig ud i noget :
    “Jeg ved ikke, hvad jeg gør, men jeg har tænkt mig at have det sjovt alligevel; jeg vil prøve det og blive engageret i det”.

  • Flow; en zone eller tilstand hvor man er positiv, fordybet og glemmer tiden. En flow definition (Csikszentmihalyi) er; balance mellem udfordringer og kompetencer.I Red Bull Flow Performance Institute har de jf. Cobb analyseret sig frem til at det er:

    “Uanset hvad man er god til; når man bevæger sig bare 4 % over det, over eller ved kanten af ens talent eller evne, så opnår man en mental tilstand af, at alt andet forsvinder og det eneste man er fokuseret på, er det, man er i færd med”.
    Opnås især under konkurrencer eller når man er lige uden for egen komfort zone.
  • Deep practice; træning, hvor man målrettet arbejder imod forbedring (efter at man er mentalt klar til det efter at have leget og oplevet flow). Her er der ofte fejl (40-50 %), mens man udvikler sine færdigheder, hvilket kan være hårdt og frustrerende, men også bør være givende og motiverende; man mærker en forskel. Deep (deliberate) practice er for konkurrencemennesker og de med særlige mål.

Interessante og relevante emner, som man kan finde mere information om ved at søge på idræts-litteratur og artikler inden for bl.a. psykologi, læring og talentudvikling.

Rigtig god læse- og træningslyst.

Older posts