Den perfekte kvindekrop? Debat om sundhed og skønhed

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan er den perfekte kvindekrop? Spørger cand.pæd. i sociologi Christian Langelund Hansen i en Debat artikel i JP 25. september 2016.

peter_paul_rubens_004-1Peter Paul Rubens: The Fall of Man, 1628-29. Prado museet, Madrid (foto: Wikipedia).

Den perfekte krop?

I artiklen diskuterer han tidens tendens; at det er en positiv udvikling at modeller ikke længere behøver at sniffe kokain for at blive tynde [brugere angiver nu virkningen som opkvikker, ikke slankemiddel, som årsag til brug og stofskifte-virkningen er kompleks].

Og han finder det interessant at både i modelbranchen [og i reklamer] og på de sociale medier er der aktuelt tendens til at støtte op om runde former som i tv-serien ‘Topmodel Curves’ og på nettet med likes til buttede kvinder i bikinier og “18-årige Linda [top model aspirant] tager en Whopper fra Burger King ud af køleskabet og spiser den til morgenmad.” (!)

Hans pointe er, at:

“Det er væsentligt at forholde sig til debatten, fordi vi alle er medproducenter til herskende kropsidealer via den måde, vi taler om kroppen på, og på den måde, vi selv eksponerer vores krop på sociale medier. Mediebilledet er polariseret, og vi udsættes hver dag for mange indtryk og holdninger om, hvordan kroppen skal se ud”.

Og han fremhæver en helt særlig problematik:

“Når vi roser den kurvede kvinde for at trodse frygt og bedømmende øjne ved at turde vise sine former, risikerer vi at italesætte, at hun egentlig er afviger, men at det er sejt og modigt, at hun står frem og star ved, at hun er afviger.

Det er en tankevækkende betragtning og viser at kommunikation er en vanskelig kunst.

Han fortsætter med at sætte fokus på curves trenden:

“Kritikere af kurvede modeller vil mene, at piger med former blot påberåber sig curve-trenden som et alibi for at spise mere slik og kage, og at tendensen med den kurvede krop udspringer af janteloven, fordi den slanke krop kræver hårdt arbejde, hvad angår kost og motion.”

“Kritikere af den kurvede krop vil tilmed mene, at det er en hån mod menneskekroppen, hvis et kurvet kropsideal med et forhøjet bmi-tal med tiden bliver det dominerende kropsideal, da det ligger for langt fra de sundhedsmæssige anbefalinger som vi kender i dag (…).”

Et spændende debatindlæg, der også kommer omkring CrossFit, Cover modeller og mænd. Christian Langelund Hansen, der er formidler ved Aalborg Bibliotekerne, slutter indlægget:

“Jeg mener grundlæggende, at det er vigtigt, at kampen for at leve op til et bestemt kropsideal, hvad enten det er med kurver eller ej, aldrig bør fylde mere end følelsen af at have en krop, som man trives og har det godt med”.

Undertegnede mener ikke, at man på nogen måde bør kæmpe for at leve op til et bestemt kropsideal. Det må som nævnt netop handle om at have det godt og at være sig selv.

Mine kommentarer til indlægget om ‘den perfekte (kvinde)krop’:

Mit sprog er min verdens grænse

Et af mine favoritcitater af filosoffen Wittgenstein; det er præcist og praksis relateret. Måden man taler på, ord og sætninger, er med til at definere, hvordan man ser sig selv og omverdenen; hvordan man lever og agerer, hvilket debattøren også er inde på.

I min ellers dejlige branche, fitness- og sundhedsbranchen, er det desværre ret udbredt at trænere, ikke alle, men mange, i bedste mening forsøger at italesætte kundernes myte- og medieskabte mareridt eller idealer og kredser om morkrop, farkrop, mormorarme, bingovinger, buler, bildæk og lignende kontra flad mave, six pack, better booty med mere.

I underbevidstheden bliver disse udtryk ved med at spøge og kan medvirke til at fastholde mange i en spiral af kropslig utilfredsfred, slankekure og fejltræning.

Lad os tale om kroppen på en bedre måde.

Udseende kontra udførsel

I min optik er kroppens udseende mindre vigtigt. Selv som tidligere Miss Fitness dommer og jobs med kropsbygning er min holdning at enhver kan være lige så buttet som ønsket. Mine mangeårige erfaringer fortæller mig dog, at mange med overvægt hæmmes af det og så bør man sætte ind, ikke for at ’se godt ud’, men for at at kunne fungere og have det godt.

Tænk i stedet for flade maver og faste baller på ‘gode ben’; funktion, præstationsevne, velvære og livsglæde. Det er det, en sund krop handler om: At kroppen kan det, man vil.
En krop, der motioneres, bliver ofte næsten automatisk mere velformet samtidigt med.

Lev et lettere liv med normal vægt

Det er “dumt og farligt” at spise mere slik og kage. Det kan være lækkert, men gør ikke meget for helbredet og præstationsevnen og skal som andet nydes med måde i moderate mængder. For meget kropsfedt fører ofte til livsstilssygdomme, der forringer livskvaliteten ved at give smerter og begrænse kroppens udfoldelsesmuligheder fx sjov sex.

Det er særligt synd at også helt unge er begyndt at blive meget overvægtige, fordi det gør det vanskeligt at bevare en normalvægt fremadrettet … og en let buttet krop kan i løbet af få år blive til en kæmpe krop, der er syg eller sygdomstruet.

En flot – funktionel – figur er ikke lig med hårdt arbejde

En slank krop kræver ikke nødvendigvis hårdt arbejde, hvad angår kost og motion. Det er en misforståelse: Det handler om at være i balance med sig selv og undgå stress. Og er man normalvægtig er det meget nemmere at vedligeholden vægten ved et almindeligt fysisk aktivitetsniveau og normal sund kost med plads til lørdagsslik og kager ved behov. 

Det er korrekt, at forskning har vist, at er man let buttet, kan det være lige så sundt som at være slank og desuden kan det være direkte usundt, hvis man med en normal, let polstret krop går på slankekur – for at opnå en måske urealistisk figur.

Undgå derfor slankekur. Begynd i stedet at spise moderate portioner med velsmagende varieret mad med mere næring, der giver overskud og mere lyst til bevægelse.
Bevæg kroppen, fordi det er dejligt, ikke fordi du føler, du skal; det stresser og kan blive en medvirkende årsag til fedtophobning. Vær rolig og tålmodig.

Ha’ det godt.

Læs mere.

JP Debat: Christian Langelund Hansen: Hvordan er den perfekte kvindekrop?

Sundhed og træning: Motion og de magiske 15 minutter

Af Marina Aagaard, MFT

15 minutter er blevet et mantra inden for tidseffektiv motion. Men hvor kommer det fra og virker det? Er 15 minutter nok?

Det korte svar: Ja og nej.

mp900442677

15 minutter, et kvarter, er nok til at man kan komme i form, har man hørt oftere og oftere igennem de senere år (det sidste nye er Lean in 15 af Joe Wicksen, der hitter på de sociale medier; ikke bare motion på 15 minutter, men også sund mad på 15 minutter).

Et ældre forsøg (Nordesjö, 1974) fandt at en ung utrænet person kunne forbedre sin kondition med 20 % på tre måneder med enten:

15 minutter – med tæt ved maksimal puls – en gang om ugen
60 minutter – med moderat til høj intensitet – tre gange om ugen
60 minutter – med lav intensitet – fem gange om ugen

De tre måder viste sig omtrent lige gode til at forbedre konditionen [for unge utrænede].

Det har vist sig at fysisk aktivitet ved lav intensitet og fysisk aktivitet med høj intensitet hver for sig påvirker sundheden positivt. Anbefaling: Masser af hverdagsaktivitet med moderat intensitet og mindst et par gange om ugen aktivitet med høj intensitet.

Så hvad med de 15 minutter?

Det er nok til konditionstræning – og intensiv styrketræning – og kalorieforbrænding og netop de 15 minutter bliver anbefalet af både udenlandske og danske firmaer med overskuelige programmer af træning, der styrker og konditionerer uden at stresse unødigt.
Mange interval- og cirkelprogrammer er endda kortere; 3, 4 eller 7 min. uden opvarmning.

Alligevel anbefaler både danske og internationale sundhedsmyndigheder mindst 20 minutter i træk. Sandsynligvis ‘for en sikkerheds skyld’, for jo kortere motionen er, desto hårdere skal man presse sig selv for at opnå alle effekterne. Kort tid ved lav intensitet giver ikke samme resultater, men mange har ikke fysik eller lyst til høj-intensiv træning.

Og 15 minutter er naturligvis heller ikke nok til at dække alle træningsmål.

Et nøjere svar på, hvor effektivt – og sundt – 15 minutters træning er, afhænger af:

Formålet med træningen: Skal man være god til langdistanceidræt og motions- og fritidsaktiviteter, der kræver udholdenhed, er helt kortvarig træning ikke nok.
Er man primært ude efter tidseffektiv motion, er kortvarig træning et fornuftigt valg.

Personen, der træner: Er helbredet godt og fysikken gearet til tung, eksplosiv og/eller høj-intensiv træning, HIT, er den form for træning fin. For mange er det dog nødvendigt med basistræning og tekniktræning før høj-intensiv træning.
Og en ikke uvæsentlig faktor: Hvad motiverer? Hvilken træning har man lyst til?

Træningens indhold og intensitet: Hvilken aktivitet udfører man, hvilke muskler belastes og på hvilken måde, og hvor hårdt presser man sig selv.
Man bliver god til det man træner på. Og effekten afhænger af indsatsen.

Rigtig god træningslyst.

4 Metoder til variation af øvelser i personlig træning og holdtræning

Af Marina Aagaard, MFT

Repetition is the mother of skill. Indirekte oversat: Gentagelse er forudsætningen for færdighed – og styrke. Over tid er det dog desuden sundt og smart at variere sin træning. Det kan man gøre på mange måder afhængigt af formål og behov.

skulderpres

Har man viden og kendskab til virksomme metoder, kan man selv ud fra basisøvelserne udvikle et næsten endeløst antal personlige, nye øvelser. Det var et af emnerne på mit DGI Nordjylland kursus ‘100 øvelser’ nu til aften i Aalborg.

Fire overordnede metoder til udvikle eller ændre øvelser:

 1. Progrediere – øge belastning i samme øvelse, gøre hårdere (regrediere, gøre lettere.
Eksempel: Squat (benbøjninger), samme stilling og bevægeudslag med øget ydre vægt.

2. Variere – ændre øvelse lidt/meget, så det bliver en anden, men lignende øvelse.
Eksempel: Squat i bredstående.

3. Kombinere – sammenføje to eller flere øvelser til en kombination.
Eksempel: Squat plus skulderpres = push press.

4. Addere – lægge noget ekstra til; for eksempel brug af diverse redskaber / underlag.
Eksempel: Squat på måtte med elastik omkring lår (feedback om bens stilling).

Man kunne sige “kun fantasien sætter grænser”, men så er det spørgsmålet om træningen skal være mest for sjov (og motorisk træning) eller for tids-effektiv konditions- eller styrketræning? I det sidste tilfælde bør man vælge målrettede, specifikke løsninger.

Rigtig god træningslyst.

World Tourism Day: Fejring af Turisme verden over

Af Marina Aagaard, MFT

World Tourism Day (WTD), Verdens Turisme Dag, fejres hvert år den 27. September. Kalenderen er fuld af mærkelige mærkedage og dette er endnu én.
Men danskere, inklusive undertegnede, er vilde med rejser, så WTD fejrer vi gerne.

romania_billund_img_3653Jeg fejrer dagen med et morgen-foto fra en meget nylig rejse. Mere om den ret snarligt.

Formålet med WTD er at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af turisme og dens sociale, kulturelle, politiske og økonomiske værdi. WTD blev etableret af UNWTO, (United Nations special-organisation) World Tourism Organization, og fejret første gang i 1980.

UNWTO’s medlemmer omfatter 157 lande, 6 Associate Medlemmer og 500 Affiliate Medlemmer, der repræsenterer den private sektor, uddannelsesinstitutioner, turist organisationer og lokale turist myndigheder.

World Tourism Day fejres hvert år på den 27. september. Tidspunktet for dagen falder sammen med slutningen af højsæsonen på den nordlige halvkugle og starten af sæsonen på den sydlige halvkugle.

Det fejrer vi hermed.

Læs mere:

http://wtd.unwto.org/

Motivation? Dagens motivationscitat: Bryd dine grænser

Af Marina Aagaard, MFT

Du kan mere end du tror, du kan. Det er fakta. Mange, måske de fleste, har en forestilling om hvad de kan og ikke kan. For det meste kan man utrolige ting, når det skal være –
hvad enten det er i situationer i hverdagen, fritiden eller sport
.

Det er ikke nødvendigt at bryde grænser hver dag – man skal også kende sine grænser – men man kan være opmærksom og lægge mærke til, når der byder sig en mulighed for at afprøve sig selv og udvide sine grænser. Alternativt kan man aktivt opsøge udfordringer, ikke for at bryde ekstreme grænser, men for at fjerne tanken om egne begrænsninger.

Du skal ikke begrænse dine udfordringer,
men udfordre dine begrænsninger.
Ukendt

motivation_limits

?Jeg vil definere grænser som de rammer vi sætter for, hvad der er normalt, hvis vi skal være meget definitions-orienterede, er grænser jo bare alt, hvad der adskiller én ting fra en anden.?

?Det er altid sundt at bryde grænser …”

“… men selvfølgelig er der risikomomenter ved det ? en risiko er jo, at man bryder dem bare for at bryde dem, eller at man ikke får lagt mærke til sine egne personlige grænser imens. De grænser vi sætter er et udtryk for, hvem vi er som personer og vores værdier, så der er også noget vigtigt i at sige, at ?Hertil går jeg og ikke længere!??

“Det er også vigtigt at undre sig ? man skal prøve at se tingene i et andet perspektiv, og tænke ‘Hvad nu, hvis det ikke behøvede at være sådan?’?

?Det handler i høj grad om at respektere andres grænser, men også om at udfordre dem, og måske få dem til selv at bryde dem. Det er et etisk moralsk spørgsmål, hvorvidt man skal bryde andres grænser. Man må lige stikke fingeren i jorden og vurdere, hvad der gør sig gældende her. Langt de fleste kontekster falder os helt naturligt, kontekster skal læres, men rigtig mange af dem kender vi i forvejen.?

Jacob Mosgaard, psykolog (til Det Danske Spejderkorps, www.dds.dk)

Older posts