Svære balanceøvelser: Lav progressiv balancetræning

Motion på recept: Motion som medicin

Af Marina Aagaard, MFT

Fysisk aktivitet inklusive motion og træning kan forebygge, helbrede eller lindre og sikre en bedre funktionsevne og større modstandskraft mod sygdom.
En klar fordel ved motion er, at man undgå bivirkningerne ved megen medicin.

Motion på recept motion som medicin puls Royalty Free Corbis

Verdens største organisation for træningsfysiologer American College of Sports Medicine, ACSM, promoverer træning som medicin: Exercise is medicine.

Også i Danmark har man længe været bekendt med fordelene ved fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens håndbog Fysisk aktivitet indeholder evidens for fysisk træning som behandling for 32 sygdomme.

Der er evidens for, at fysisk træning i udvalgte
tilfælde er lige så effektiv og i særlige situationer
mere effektiv end medicinsk behandling eller
adderer til effekten af den medicinske behandling.

 

Motion på recept

For 14 år siden blev ordningen Motion på recept indført i de gamle amter, i første omgang som en forsøgsordning: Et offentligt tilbud til patienter om at blive behandlet for sin sygdom med motion i stedet for med piller.

Motion på recept definition: MpR er et individorienteret, struktureret trænings- og vejledningsforløb i kommunalt regi, som ydes efter henvisning fra den alment praktiserende læge. MpR er rettet mod fysisk inaktive borgere med eller i risiko for livsstilsrelaterede sygdomme.

Parallelt med MpR, blev der også tilbudt Motion i i håndkøb, hvilket udelukkende omfattede vejledning. Det havde (har) også en effekt, der dog er mindre holdbar.

Opsummering

Fra rapporten: Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin:

  • Deltagerne øger deres forudsætninger for at føre et aktivt liv (…).
  • MPR-deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau i forhold til motionstilbud, gang og cykling samt deres totale fysiske aktivitet til 12 måneder efter interventionen. MIH-deltagerne oplever kun en fremgang i deres motionsaktiviteter umiddelbart efter interventionen.
  • MPR-deltagerne forøger det antal dage de er fysisk aktive om ugen. MIH-deltagerne oplever kun denne fremgang umiddelbart efter interventionen

Konklusion

Motionen virker altså. Men der var visse MPR organisatoriske problemer: Mange læger var tilbageholdende med at tale om og henvise til træning. Og efter forløbet, ved start på selvtræning, faldt mange fra. Et tegn på, at ekstra opfølgning kan være nødvendig.

Heldigvis er der i sundhedsregi opmærksomhed på motion som medicin og selvom man ikke meget til Motion på Recept efter modellen i forsøget, er der iværksat andre tiltag under andre navne, men med samme formål: At forebygge, helbrede eller lindre.

Det er dog stadig muligt at gøre det bedre (tidligere) både fra offentlig og personlig side.

Hellere forebygge end at (prøve på at) helbrede.

Læs mere

Motion som Medicin Anbefalinger: Hvor meget og hvor hård træning?

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. Sundhed og livsstil: Fysisk aktivitet

Leif Skive. Motionsmanualen. Motion – nutidens lægemiddel 

ACSM – træningsanbefalinger – hvor meget og hvor lidt

Hvor meget må man træne? Hvornår er sport og træning sundt eller usundt?

Din træning og dit træningsprogram: MED – lige præcis det der skal til!

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svære balanceøvelser: Lav progressiv balancetræning