Vaneændring og vægttab: Fra periodisk til permanent forbedring

Yogavivo anmeldelse: Yoga for alle, hvor som helst, når som helst

Yogavivo er en ny dansk streamning tjeneste med yoga for enhver smag; fra meditation, mindfulness og åndedrætsøvelser over blid yoga til styrkende, dynamisk yoga samt balancetræning og core træning. Anmeldt på International Yoga Dag 21.6.16.

Yoga har eksisteret i årtusinder, men er i løbet af de seneste 10 år blevet stadigt mere populært. Før foregik det mest i dedikerede yogacentre, men nu tilbydes yoga i både fitnesscentre, foreninger og aftenskoler; flere og flere danskere finder vej til yogamåtten.

Yogavivo

Vild med yoga eller ej? Uanset aktuel opfattelse kan den nye streaming tjeneste Yogavivo – betyder ‘jeg lever yoga’ – være relevant, hvis man er interesseret i sundhed og velvære. Sitet giver adgang til et bredt udvalg af yogaformer med instruktion og øvelser for både begyndere og øvede samt specialtræning for gravide og sportsfolk.

På Yogavivo skal stemningen være alt andet end småfrelst. Her skal yoga være et redskab til at skabe balance, overblik og overskud i en fyldt hverdag, og yogaen skal tilpasse sig dit liv og ikke omvendt.
Brian Degn, medstifter og yogalærer

YogaVivo Jeppe Marina Aagaard blog anmeldelse yoga

Uanset om man leder efter yoga, meditation, mindfulness instruktion eller åndedrætsøvelser er der relevante klasser, videoer, som varierer i længde fra 5 til 90 minutter. Der er også programserier og endda challenges, udfordringer, som kan motivere yoga-uvante til at komme i gang med en regelmæssig yogapraksis.

Erfaringen viser, at det kan gøre en stor forskel at lave en lille smule yoga ofte. Der skal slet ikke så meget til, før man oplever de mange gavnlige effekter af yoga. Regelmæssighed og fuld opmærksomhed er det vigtigste, og vil gøre at du hurtigt mærker progression i din yogapraksis.
Laila Tórsheim, medstifter og underviser

YogaVivo_vejr_SK

Danske yoga videoer

I udlandet har online yoga, streaming af yogaprogrammer på nettet, længe været tilgængeligt. Nu er Danmark kommet med på online yogabølgen. Siden starten af året har Yogavivo, som de første i Danmark, tilbudt abonnement på online yogavideoer med dansk instruktion, så det er nemmere for danskere at dyrke yoga hvor og når som helst.

YogaVivo_meditation_SM

Laila Tórsheim fortæller: ?Du kan nemt integrere yoga i hverdagen, når du har adgang til undervisning 24/7. Det giver stor fleksibilitet at have mulighed for selv at vælge din underviser, din yogaform og programlængde.?

Ifølge Yogavivo blogredaktør og yogainstruktør Sisse Dall Jensen startede sitet i det små, i et andet format, for 2½ år siden. Yogavivo blev relanceret i januar 2016, med nyt navn og et mere professionelt set-up. Lige nu er der over 230 videoer, 150 nye videoer og 80 fra startperioden. Videoerne optages på locations i både Aarhus og København.
Der bliver løbende lagt nye videoer op og produktionen forbedres kontinuerligt.

YogaVivoSisse

Tre af Yogavivos ejere, som selv er yogaundervisere og kender yogamiljøet ud og ind, har fundet frem til videounderviserne, erfarne og efterspurgte mandlige og kvindelige yogalærere, som man måske ikke ellers ville have mulighed for at opleve, med gedigne kompetencer indenfor hver deres område.

Yogavivo vil repræsentere så mange stilarter, som muligt, så der er noget for enhver smag eftersom yoga er en meget personlig oplevelse; “det, der er rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis rigtig for en anden”; målet er, at alle kan finde en lærer, de kan lide.

Anbefalede yoga oplevelser

Yogavivo kan varmt anbefales: Videoerne er af høj kvalitet og det er en fornøjelse at ‘blive undervist’ af de dygtige lærere. Det er en behagelig oplevelse, og selvom det ikke er live instruktion, får man rigtig meget ud af det, fordi instruktionerne er klare og tydelige.
Det er brugbare videoer uanset om man vil stresse af eller have intensiv træning.
Prøv selv. Yogavivo tilbyder at man gratis kan prøve tjenesten i en uge.

Fordel

+ Rimeligt prisbilligt. 119 kr. pr. måned, samme pris som 1 yogaklasse i København.
+ Bruger man tjenesten fuldt ud, er det meget fordelagtigt.
+ Der er 7 dages gratis prøveperiode, så man kan prøve før køb.
+ For alle: Unge og ældre, begyndere og øvede, nybagte mødre og atleter.
+ Overskueligt: Videoer i flere varigheder, inklusive korte på 5-10 minutter.
+ Nemt: Uanset tidspunkt og geografisk placering kan man følge videoer.
+ Professionelt producerede, lækre videoer af høj kvalitet.
+ Dygtige lærere over hele linjen [ud fra de videoer jeg til nu har set].

Begrænsning

÷ Får man ikke brugt tjenesten (tilstrækkeligt) i løbet af måneden, kan det føles dyrt.
÷ Man kan ikke zappe direkte mellem funktionaliteter, men skal retur til hovedmenu.
÷ For begyndere virker yoga (visse videoer/lærere) måske alligevel lidt småfrelste?

YogaVivoLogoStart

Læs mere:

Yogavivositet

Kend din træningsform: Yoga

Efter forslag fra den indiske Premier Minister Narendra Modi stemte hele 175 FN medlemsstater for, at den 21. juni fremover markeres som Yogaens Dag, “International Day of Yoga”, over hele verden.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaneændring og vægttab: Fra periodisk til permanent forbedring