Mere, bedre og bredere motion? 25-50-75 vision kontra 2016 virkelighed

Af Marina Aagaard, MFT

Kan du heller ikke finde løbeskoene? Spurgte Jyllands-Posten for nylig. Det var affødt af de seneste tal, der viser at danskerne motionerer mindre end tidligere. Det er en ærgerlig og usund udvikling, selvom de store forbund maner til ro. 

C_E_Futcher_iStock_Holdtraening_Sport_og_motion_Marina_Aagaard_blog

Motion og idræt har en lang række fordele. Ud over fornøjelsen ved socialt samvær og mentalt og fysisk velvære, mindsker motion risikoen for en række sygdomme her i blandt type 2-diabetes og hjerte-kar sygdomme.

Sidste år gik Danmarks Idrætsforbund, DIF, og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, sammen om “Bevæg dig for livet”, “Vision 25-50-75”:

I 2025 skal 50 procent af danskerne dyrke motion og sport i en forening og 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktive.

Men det går aktuelt den forkerte vej: Sofaen holder fast i danskerne (JP, 24.05.2016).

På Idan konferencen Idrættens Største Udfordringer 2016 sagde DGI formand Søren Møller at “tilbagegangen er ikke noget at gå i sort over” og at der allerede er sat nye initiativer i værk for at skabe fremgang i motionsdeltagelsen.

Idan direktør Henrik H. Brandt anerkender, at hovedorganisationerne gør det så godt som muligt, men at væksten lige nu sker uden for foreningerne eksempelvis hos de kommercielle, kommunerne, iværksættere og borgerne selv. I den nye undersøgelse af Danskernes Motions- og Sportsvaner 2016 er fitness det eneste, der går frem.

FW_citat

Fitness World direktør Steen Albrechtslund på konferencen: Fitnesscentre bliver i fremtiden helt afgørende hub [nav, knudepunkt eller centrum] for sund livsstil. Det er nok ikke grebet helt ud i luften, da der allerede er over 1 million danskere der dyrker fitness, heraf over 450.000 i Fitness World, og en del motionerer for helbredets skyld.

I oplægget Idrættens største udfordringer 2016 ? mellem store potentialer og stivnede strukturer kom direktør Henrik Brandt ind på, at Idrættens Analyseinstitut gerne vil være dem der kommer ind og stiller spørgsmål som: “Kan vi ikke gøre det endnu bedre?”

Senere på dagen gav de tre formænd for henholdsvis DGI, DIF og DFIF sammen med direktøren for LOA deres kommentarer på rapporten og bevægelse for livet.

IMG_1549

De store potentialer i dansk idræt

  • Grundlæggende sund infrastruktur
  • Kulturel forståelse for vigtigheden af idræt og motion
  • Foreninger, organisationer og institutioner fungerer godt
  • God forsyning med faciliteter og bevægelsesområder
  • Lovgivning, økonomi, integritet/sikkerhed fungerer godt
  • Generelt vidensniveau om idræt (uddannelser, kurser)

Stivnede strukturer (hvor kan vi blive endnu bedre)

  • Fantastisk infrastruktur der ikke udnyttes godt nok
  • Mere retfærdigt statsligt støttesystem
  • Mere fokus på innovation og iværksætteri
  • Bedre sammenhæng mellem uddannelse, forskning, jobs
  • Mere fokus på særlige målgrupper (lav adgangsbarriere)
  • Mere effektiv drift af faciliteter og udeområder
  • Bredere inddragelse af de mange interessenter i sektoren
  • Plads til andre end folkeoplysende aktører/aktiviteter; vi skal tænke bredere
  • Folkeoplysningsloven skal måske justeres (forvaltes anderledes).
    Det er ikke forbudt at lave andet end det der står i loven.
  • Udbydere, kommuner og faciliteter skal markedsføre gode tilbud/ledig tid
    og følge mere op på ?kunderne?
  • Skal idrætten være bange for konkurrence, knopskydninger og brugerbetaling?
    Lad andre komme til.
  • Vi tror der er behov for flere dedikerede aktører; især nogen der arbejder med svære målgrupper.
  • Sund motion og idræt skal ikke være et CSR projekt, det skal være en kernevirksomhed [Corporate Social Responsibility betegner virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter; på dansk; virksomhedens samfundsansvar].

Hvordan skaber vi stabile støttestrukturer?

  • For de idrætsuvante?
  • For de mindre bemidlede?
  • For særlige målgrupper?
  • Hvorfor har kun eliten særlig støtte og støttestrukturer?
  • Hvem har en vision for de målgrupper, der ikke batter i idrætsdeltagelsen?
  • Hvordan skaber vi bedre rum til nye aktører og nye måder at gøre tingene på?
  • Hvorfor får kun DIF, DGI og Firmaidrætten lottomidler?
  • Hvorfor præcis den aktuelle fordelingsnøgle?
  • Er det en lukket liga?
  • Hvor er den statslige handlekraft og evne til at investere i nye tendenser og nye løsninger?
  • Hvor er de nye aktørers stemme, selv om de nu officielt er en del af løsningen og den statslige politik (25-50-75)?
  • Fungerer medlemsdemokratiet i den foreningsbaserede idræt?
  • Måske ville det være smart at investere i andet. Måske skulle idrætsorganisationerne også investere i stedet for at lave det hele selv.
  • Ser vi realiteterne i øjnene? Kan vi fortsat forsvare massive offentlige investeringer i: 1) For store og sjældent benyttede stadionanlæg, 2) Kriseramt international eliteidræt og 3) Sjældent benyttede faciliteter til nicheidrætter?
  • Forvaltes idrætten som den fortjener?
  • Er organiseret idræt stadig det gode selskab i fremtiden? Som minimum må der stilles krav til at nye faciliteter rent faktisk kan bruges ? også at nichefaciliteter bruges bedre.

Interessante spørgsmål.

Med mange svarmuligher: Læs “Behov for mange flittige hænder (og hjerner)”.

Danskerne dyrker mere fitness, men mindre motion og sport generelt

Af Marina Aagaard, MFT

Kurven er knækket. For første gang siden 1964 dyrker danskere mindre motion end tidligere. Idrætsdeltagelsen blandt voksne er i dag på 61 procent mod 64 procent i 2011 og blandt børn er den på 83 procent mod 86 procent i 2011. 

Top-10_Motion_og_Sport_Danmark_Marina_Aagaard_blog

Generelt er der tilbagegang i de fleste idrætter. Fitness, defineret som styrketræning, aerobic, spinning, CrossFit og lignende er den eneste aktivitet, der har fremgang.

Omkring hver fjerde dansker (over 24 % jf. ny rapport), mere end en million danskere, er kunde/medlem i et fitnesscenter. Alene kæden Fitness World har ifølge direktør Steen Albrechtslund i sine centre over 21 millioner besøg om året og har i år omsat for 1 milliard kroner, hvilket gør dem til den 7. største kæde i Europa.

Fakta om fitness (Idrættens Analyseinstitut):

  • Fitness er den eneste motion og sport aktivitet der går frem.
  • Fitness er også blandt børn det eneste, der er i vækst.
  • Fitness, styrketræning, ligger i top-3 hos alle aldersgrupper.
  • Fitness World medlemmer: Aldersgennemsnit på 35 år
  • Fitness dk medlemmer: Aldersgennemsnit på 42 år (andre kommercielle; 49 år)
  • Foreningsfitness: Aldersgennemsnit er 48 år.
  • Fitness fungerer som hverdagsmotion.
  • Fitness kan fungere som supplement til eksisterende (forenings-)tilbud.
  • Fitness går frem ikke kun i kommercielle centre, men også i foreninger.
  • Private aktører vinder tilsyneladende marked i.f.t. til foreningsidrætten.
  • Det er især i storbyer det private marked har fat.
    I landområder ser det mere traditionelt ud.

Fitness foregår langt fra kun i private centre, det foregår i:

  • Forening
  • Privat center
  • Firmaidræt
  • Selvorganiseret
  • Aftenskole
  • Anden sammenhæng

De største for tiden største motionsaktiviteter er organiseret i privat/kommercielt regi: Styrketræning, spinning, aerobic, løb, yoga og svømning.
Andre former for fitness er vandreture, Crossfit, pilates, dans og gymnastik.

Ifølge analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, er den seneste undersøgelse med til at mane gamle myter til jorden, eksempelvis den meget udbredte antagelse om, at:

I foreninger dyrker vi de gode fællesskaber, i fitnesscentre dyrker vi narcissismen.

Det er ikke rigtigt. Private centre er også ramme for sociale relationer. Alle organiserings-former kan være med til at skabe nye venner, selvom foreningsidrætten er noget særligt. Det ser ud som om at fællesskaber i privat regi ofte er selvvalgte, i højere grad end møder med nye venner; man vælger at træne med nogen, man også ses med privat.

Sport/motion foregår i øvrigt oftest i selskab med andre. Selvorganiseret motion er den eneste organiseringsform, som typisk foregår alene.

De sociale relationer – i sport og motion – bidrager i samfundsperspektiv til tillid og reproduktion af demokratiske værdier: De idrætsaktive har generelt mere tillid til andre mennesker end ikke-idrætsaktive (kontrolleret for alder og uddannelse).

Reference:

Asserhøj, TL (2017). Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud. Idan.

Pilgaard, M (2016). Danskernes Motions- og Sportsvaner 2016. Idan.

Fedmeoperation som 18-årig? Hvor fedt er det?

Af Marina Aagaard, MFT

En læge i Sundhedsstyrelsen foreslår, at der nu skal åbnes op for at fedmeoperere unge i 18-25 års alderen med BMI >40 med såkaldt Gastric Bypass.
Skal det virkelig være sundhedssektorens bedste bud på fedmebehandling?

DAVID HOLT17025842900_540058ede3_o

Det er rystende at det er kommet dertil, at unge har behov for at fedmeopereres. Ja: Fedme har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, er forbundet bl.a. med muskel-skelet problemer, hjerte-kar sygdomme, kræft og diabetes type 2. Fedme bør derfor behandles på en eller anden måde. Måske mere holistisk og hellere før end senere?

Hvorfor er der ikke større fokus på forebyggelse?
For år tilbage så man stort set ingen alvorligt fede i Danmark. Nu er fedme af flere årsager blevet et stort og belastende problem for både den enkelte og for samfundet.

Hvorfor ikke finde (individuelle) årsager og sætte tidligt ind, mens tid er:
Med kognitiv terapi, coaching, opmuntring, besøgsvenner, kost- og livsstilsvejledning og overkommelig fysisk aktivitet og motion. Man kunne få et meget stort antal psykolog- og diætist-samtaler og træningstimer for beløbet for én operation samt livslang opfølgning:

Fedmeoperationer koster samfundet 70.000 DKK per styk og patienten endnu dyrere; det er et virksomt, men stort og alvorligt indgreb: Efter operationen skal man kontrolleres resten af livet med blodprøver, tage tilskud og følge en (restriktiv) diæt.

I visse tilfælde er der mere eller mindre alvorlige bivirkninger eller komplikationer og gennem tiden er flere af de opererede stået frem i medierne og har ligesom Adipositas-foreningen rådet andre til så vidt muligt at undgå det eller se det som sidste udvej.

Der er ingen nemme løsninger, men Danmark (vi) må kunne gøre det bedre end nu og bremse fedmeepidemien, så unge – og voksne og ældre – kan få bedre liv.

Eller hvad siger du? Kommentarer eller historier er meget velkomne.


Foto:

London Monday April 20 2015 004 Obese Woman via photopin (license)

Top-10 Motion og Sport i Danmark – for voksne og børn

Af Marina Aagaard, MFT

Styrketræning har nu overhalet løb som voksne danskeres foretrukne motionsform. Næsten hver tredje dansker dyrker styrketræning.
Som tidligere er løb og vandreture stadigvæk med i top 3.

Fitness_og_Styrketraening_Favoritmotion_Marina_Aagaard_blog

På konferencen ?Idrættens største udfordringer V? i Vejen Idrætscenter præsenterede analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard de første overordnede tal fra Idrættens Analyseinstituts 2016 undersøgelse af danskernes motions- og idrætsvaner.

Dagens store og forstemmende nyhed (til trods for at danskere stadig er blandt de mest aktive i Europa):

Danskerne dyrker mindre idræt end tidligere.

Undersøgelsen viser, at der overordnet er stabilitet i udviklingen med en tendens til svag tilbagegang. Ifølge Maja Pilgaard har fortællingen om danskere og motion været en uafbrudt succeshistorie siden 1964, derfor er det opsigtsvækkende at der er stagnation;
“vi kan ikke længere tage for givet at det fortsætter derudaf, det tyder på, at vi har nået et foreløbigt mætningspunkt i danskernes idrætsdeltagelse”.

Idrætsdeltagelsen blandt voksne er i dag på 61 procent mod 64 procent i 2011.
Blandt børn er den i dag på 83 procent mod 86 procent i 2011.

Danskernes valg af idrætsaktiviteter viser en lille tilbagegang blandt traditionelle idrætsgrene, mens fitness inklusive styrketræning vokser i udbredelse. “Sport og motion er gået fra at være børne- og ungdomsaktivitet til at integrere sundhed med mere”.

Top-10 Motion og Sport (Voksne) (tal i sidste parentes er placering 2011-2015)

  1. Styrketræning (30 pct.) (2.)
  2. Løb (29 pct.) (1.)
  3. Vandreture (25 pct.) (3.)
  4. Svømning (15 pct.) (6.)
  5. Spinning (11 pct.) (7.)
  6. Yoga (9 pct.) (11.)
  7. Cykling (ikke transport) (8 pct.) (9.)
  8. Gymnastik (8 pct.) (5.)
  9. Fodbold (7 pct.) (8.)
  10. Aerobic (7 pct.) (4.)

Top-10 Motion og Sport (Børn) (tal i sidste parentes er placering 2011-2015)

  1. Fodbold (37 pct.) (1.)
  2. Svømning (25 pct.) (2.)
  3. Gymnastik (24 pct.) (3.)
  4. Løbehjul/skate/wave/rulleskøjter (21 pct.) (6.)
  5. Løb (18 pct.) (4.)
  6. Trampolin (17 pct.) (12. Anden idræt)
  7. Håndbold (13 pct.) (5.)
  8. Styrketræning (12 pct.) (11.)
  9. Dans (12 pct.) (8.)
  10. Spejder (11 pct.) (12. Anden idræt)

Motion og sport blandt voksne

Næsten hver tredje voksne dansker (30 pct.) angiver i undersøgelsen at dyrke styrketræning, som dermed har overhalet løb (29 pct.) som den mest populære idrætsaktivitet blandt voksne danskere.

Styrketræning er danskernes foretrukne motionsform.
Styrketræning er især
 udbredt blandt de yngre,
men er hos alle aldersgrupper i Top-3.

Generelt er der tilbagegang i langt de fleste idrætter, hvilket ud over den lidt lavere idrætsdeltagelse også skyldes en generel tilbagegang i antallet af idrætter, de voksne danskere dyrker i gennemsnit.

Hvor folk i 2007 i gennemsnit dyrkede 3,3 aktiviteter og i 2011 2,8 aktiviteter, er tallet nu nede på 2,7 aktiviteter pr. aktiv voksen. Tilbagegangen er især gået ud over klassiske aktiviteter som fodbold og gymnastik.

Styrketræning, yoga og mountainbike er blandt de få aktiviteter, der har fremgang. CrossFit (4 pct.), en ny aktivitet i undersøgelsen, overhaler både håndbold (2 pct.) og tennis (2 pct.) blandt de voksne. Fleksibel idræt er nemmere i en travl hverdag.

Også udendørs fitness er populært; man dyrker styrketræning i det fri, enten som selvstændig aktivitet eller supplement til gang og løb. Efterhånden er der etableret outdoor fitness faciliteter i mange danske byer. Det er dog ifølge Maja Pilgaard især unge mænd, som dyrker udendørs styrketræning .

Motion og sport blandt børn

Der er generel tilbagegang for de fleste idrætter, på grund af en mindre tilbagegang i idrætsdeltagelsen og at børn og unge dyrker færre idrætter: Et fald fra 3,9 aktiviteter i 2007 over 3,2 aktiviteter i 2011 til 3,0 aktiviteter i 2016.

Fodbold (37 pct.), gymnastik (35 pct.) og svømning (24 pct.) er trods tilbagegang stadigvæk de mest udbredte aktiviteter sammen med ?street? aktiviteter såsom løbehjul/skateboard/waveboard/rulleskøjter.

Styrketræning (12 pct.) ligger som nummer otte på listen blandt børn og unges foretrukne aktiviteter. Det er dog den eneste aktivitet, der har haft fremgang siden 2011. Blandt de 13-15-årige angiver hele 29 pct. at dyrke styrketræning. Også kampsport, mountainbike og parkour er nogle af de få aktiviteter, som ikke oplever tilbagegang.

WHO, Verdenssundhedsorganisationen, har netop offentliggjort en europæisk undersøgelse (2014), der viser, at danske børn dyrker mindre motion end deres jævnaldrende i resten af Europa, og at de dyrker mindre motion end tidligere.
Kun 1 ud af 10 danske piger og 2 ud 10 danske drenge bevæger sig det anbefalede minimum 1 time per dag. Danmark er i bund på en 41. plads ud af 42 lande for de 11-årige.

IMG_1554

Motion og sport 2016 undersøgelsen

Dataene analyseres stadigvæk og de samlede resultater udgives sidst i næste måned. Foreløbige fakta:

  • Rambøll stod for dataindsamling i undersøgelsen for Idan.
  • Gennemført i januar-marts 2026 (støttet af DIF, LOA, DFIF, DGI)
  • Over 10.000 voksne danskere blev spurgt.
  • Centralt spørgsmål: Dyrker du normalt sport eller motion?
  • Antal der svarer ja: Mellem 50,9 og 61,3 procent.
  • Udvikling 2007?2016:  Overordnet stabilitet i udviklingen
    ? med tendens til svag tilbagegang.
  • De yngre befolkningsgrupper er årsagen til tilbagegang.
  • 30-39 årige er de, der motionerer mindst.
  • 60-69 årige er de, der motionerer mest (sammen med børn på 7-9 år).
  • Yngre kvinder prioriterer ?andre ting i hverdagen lige nu?.
  • Modne kvinder ?tager revanche?.
  • Stabilitet blandt børn.
  • Styrketræning, yoga og mountainbike blandt de få aktiviteter  i fremgang
  • Stabilitet i organiseringsformerne, men privat/kommerciel idræt i fortsat vækst.
  • Arbejdspladsmotion: Fire ud af ti får tilbudt motion på arbejdsplads/uddannelse.
    Tre til fire ud af ti, der får tilbud, benytter sig heraf mindst en gang om ugen.
    Motion på arbejdspladsen giver godt sammenhold.
  • Sociale relationer er ikke forbeholdt foreningsidrætten, men interessante forskelle præger relationerne.
  • Der dyrkes mindre motion og sport på landet, men folk i yderområderne har oftere fysisk krævende arbejde.
  • Uddannelseslængden har betydning ? længere uddannelser, mere motion:
    Der er lineær sammenhæng mellem uddannelseslængde og deltagelse i idræt.
    Koden er endnu ikke knækket; der er social ulighed.

Dyrk motion

Ifølge undersøgelsen: Når man svarer “ja” til at dyrke sport eller motion, har man:

  • Bedre selvvurderet kondition
  • Bedre selvvurderet helbred
  • Bedre selvvurderet psykisk tilstand
  • Cykler man oftere
  • Har man mere tillid til andre  mennesker 

 

Kend din træningsform: Outdoor training

Af Marina Aagaard, MFT

Outdoor training, udendørs træning, er hverken et nyt fænomen eller en fast defineret træningsform. Udendørs træning foregår både i forbindelse med idræt og som selvorganiseret træning, personlig træning eller fitness holdtræning.

Outdoor_Fitness_IMG_5169-2Outdoor_Arm_Walk_IMG_5180-13 Outdoor_Balance_IMG_5208-41

Hvad er outdoor training?

Outdoor training, dækker alle former for udendørs træning inklusive outdoor fitness, naturfitness og lignende. Udendørs træning, der i 2016 ligger som nummer 14 på den internationale fitness top 20, kan indeholde konditions-, koordinations-, styrke- eller bevægelighedstræning eller kombinationer.

Outdoor training omfatter de mest udbredte, traditionelle danske udendørs kredsløbs-træningsformer, jogging og løb (# 2), vandreture (# 3) samt landevejscykling (# 7) og mountainbike cykling (# 13). Også rulleskiløb og inline/rulleskøjteløb er populært.

Styrketræning (# 1), der ellers er typisk indendørs træning, dyrkes nu også ude af flere danskere og der findes en del udendørs træningsområder, offentlige og private træningspavilloner og områder med udendørs træningsredskaber. Der er også mange steder parkourpladser, der dog er noget mere krævende.

Motorikken, koordination og balance, trænes ofte automatisk under de øvrige øvelser, men man kan med fordel lave specifik agility (behændighed), balance eller forhindringsløb (obstacle course training).

Bevægelighedstræning, strækøvelser, er ofte del af opvarmning og nedvarmning til diverse motions- og idrætsaktiviteter og indgår også i fx yoga.

Outdoor_Balance_IMG_5194-27Hvordan foregår outdoor training?

Udendørs træning, inklusive almen outdoor training eller outdoor fitness, kan foregå på mange måder afhængigt af træningsformen.

Outdoor training kan være blid og stille, som tai chi og yoga, eller krævende og beskidt, som Naturlig Træning og CrossFit. Det kan være lette gå- og løbeture eller moderat fitness træning eller tung barre eller slynge træning.

Træningen kan være statisk ? uden bevægelse ? som under coretræning og gymnastiske øvelser, og dynamisk som under almindelig konditionstræning eller styrkeøvelser, hvor man (for)flytter, løfter, presser og trækker vægt(e).

Træningen kan være maksimal, høj-intensive sprinter, eksplosive hop eller tung vægte og få gentagelser. Eller udholdende, moderat-høj intensivt løb eller moderate vægte og flere gentagelser. Samt træning midt imellem.

Traditionel outdoor fitness omfatter samme grundøvelser som i indendørs fitness tilpasset, men tilpasset området og de aktuelle vejrforhold.

  • Benbøjninger, squat (eller skub med ben) ? stå på jord, sten eller træ
  • Kropshævninger (rygtræk) ? i træ, stativ eller lignende
  • Armstrækninger (brystpres) ? på jord, op ad sten, bænk, træ o.l.
  • Rygstrækninger (eller dødløft) ? stå eller lig på bænk
  • Mavebøjninger ? hæng i træ, sid på sten eller lig på bænk

8-12 gentagelser af hver, 1-4 serier af hver øvelse. 1-2 minutters pause mellem serier.
Alternativt kan man lave cirkeltræning, hvor man skifter imellem øvelserne uden pauser.

Outdoor_Squat_IMG_5214-47     Outdoor_One_leg_dip_IMG_5199-32Outdoor_PU_IMG_5211-44     Outdoor_Pull_up_IMG_5187-20Outdoor_Back_IMG_5221-54     Outdoor_Ab_curl_IMG_5183-16Hvilket træningsudstyr kræves?

Der kræves enten ingen træningsudstyr eller noget udstyr afhængigt af hvilken form for outdoor training, man vælger.

Fitness outdoor training kan foregå med:

  • Outdoor fitness maskiner; mekaniske, og lignende udstyr (+ / – kvalitet)
  • Outdoor training redskaber; pavilloner med stiger, stativer o.l.
  • Medbragte redskaber; slynger, kettlebells, stiger, kegler med mere.
  • Naturens egne redskaber; træer, træstykker, grene og sten.
  • Kropsvægt; på jorden, sten, trapper, bænke eller stativer.

Beklædning, tøj og sko, bør passe til træningsformen og til det aktuelle vejr.
Man kan anvende diverse apps, programmer og musik til at måle, guide og motivere.

HK Circuit stativHvor ofte og hvor længe skal man dyrke outdoor training?

Et spørgsmål: Virker outdoor training lige så godt som indendørs træning?
Ja. Lægger man samme energi i udendørs træningen, virker det mindst lige så godt.
Man bliver stærk og fit. Styrkeløft og vægtløftning kræver dog adgang til tunge vægte.

Man kan træne ude hver eneste dag året rundt. Afhængigt af træningsform kan det dog være nødvendigt med pausedage eller dage med lettere træning. Eksempelvis kan man gå længere ture 1-2 timer hver dag, mens man maksimalt bør træne CrossFit 30-45 minutter 2-3 gange om ugen.

Man skal se på den samlede volumen, og hvor hård træningen er fra dag til dag, så man sikrer tilstrækkelig restitution og undgår overtræning.

Lisboa outdoor fitness by the sea action

Hvor kan man træne outdoor training?

Man kan træne i byen – i parker, skolegårde, baggårde, på gader, torve – eller på landet – i skoven, på marker og enge, ved vandet – eller derhjemme i haven eller gårdhaven. Det afhænger af omgivelser, formål og behov.
Man kan også tilmelde sig diverse udendørs hold i enten foreninger eller fitnesscentre eller hos personlige trænere.

Det er sundest at træne ude på landet væk fra storbyens luftforening. Alligevel er det ifølge nyere forskning sundere at træne, fx løbe og cykle, i byen end slet ikke at træne; motion opvejer luftforureningens skadelige effekt.
I et meget forurenet område fx med tung trafik, kan det være en fordel med en maske;
undgå luftforurening som cyklist.

web_Turkey_Izmir_Beach_Outdoor_Fitness_View

Hvem kan træne outdoor training?

Alle mennesker bør være ude mindst en halv time om dagen og alle voksne bør motionere mindst en halv time om dagen og børn mindst en time.

Udendørs aktiviteten tilpasses, hvis man er nybegynder, svagelig, ældre eller overvægtig. Og ved sygdom og skader; spørg fysioterapeut, læge eller kiropraktor. Man bør altid få instruktion, så man træner rigtigt.

Fordele

+ Træningscenteret er lige uden for døren. Der kræves (ofte) ingen transport.
+ Lys. Daglys, sollys (også på grå dage) fremmer D-vitamin produktion.
+ Ilt. Frisk luft er sundt og forbedrer helbred og præstationsevne.
+ Bedre humør. Flere sanseindtryk, bearbejdningen af disse.skaber glæde.
+ Masser af plads; til mange øvelser og at brede sig; der bliver ikke ‘fyldt op’.
+ Åbent rum til specialøvelser; sprint, kast (bolde, kettlebells) og sled dragging 
+ Naturoplevelser. Man kan se, høre, mærke, dufte, smage planter og dyr.
+ Afstressning. Natur er optimal ramme om bodymind træning, fx og yoga.
+ Variation til indendørs træning og øvelser giver kropslig og mental afveksling
+ Øger motivationen, nye omgivelser kan være spændende og udfordrende
+ Selvtræning ude er gratis træning
+ Øget træningseffekt. Man forbrænder [måske] mere, når man er ude. ?Ved
moderat fysisk aktivitet, kan det være for varmt eller ubehageligt at træne
indenfor. Når man er udenfor, har man derimod vindmodstand og bliver
derfor afkølet. Det betyder, du kan holde en aktivitet kørende i længere tid?
(lektor Jens Troelsen, SDU).

Ulemper

÷ Vejret kan være meget udfordrende, det kan være koldt, vådt og mørkt.
÷ Træningen kan være meget beskidt (sand, jord, grus, bark, græs)
÷ Træningen kan være usikker pga. ujævnt underlag og ustabile stativer m.m.
÷ Der er risiko for fald pga. glatte overflader, især ved regn, sne og is
÷ Trafikken er farlig, især for bløde trafikanter og ved brug af hovedtelefoner
÷ Træningen kan (på visse hold) være for hård for nye, svage motionister
÷ Ud over gang, løb og cykling kræves en vis kompetence for at finde på øvelser
÷ Der er ikke samme udstyr som inde, ingen polstrede bænke og bløde bolde

Træningseffekt (afhænger af program – fra minimal til maksimal effekt)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Kondition ; ved høj-intensiv kredsløbstræning
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Koordination ; ved motorisk og balancemæssigt supersvær træning
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Styrke ; mulighed for maksimale løft med kropsvægt eller vægte
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Smidighed ; mulighed for udviklende, gymnastiske stræk

Læs mere:

Søg på outdoor training eller tryk på tag outdoor her til højre.