Danskere og madvaner: Top 10 madretter i Danmark

Top 10 Madretter og Livretter: Mere end kost og ernæring

Marina Aagaard, MFT

Mad? Jeg elsker mad. Morgen, middag og aften. Til hverdag og fest. Mad fra mange lande; dansk, finsk, svensk, norsk, indisk, italiensk, spansk, græsk, tyrkisk, japansk, kinesisk, vietnamesisk, thailandsk, mexicansk, brasiliansk, argentinsk og … 

Top 10 Madretter Hamburg Thai mad

Top 10 Madretter

En elev spurgte mig engang i forbindelse med undervisning i basal kost og ernæring: “Jamen har du slet ingen laster?!”.

“Jo, naturligvis”; min største last er (for meget) mad og vin, men jeg forsøger at begrænse omfanget af det usunde, og er heldigvis også vild med alt det sunde.
Desuden har jeg nul lyst til sodavand og begrænset lyst til kager og slik; en fordel.

Tunesien buffet mad salat

Ernæringsmæssigt forsøger jeg at leve efter 80-20 procent reglen; 1) sundt, moderat og rimeligt magert det meste af tiden, 2) sundt, men fedende, noget af tiden, og 3) usundt på forskellig vis (mættet fedt, sødt, for meget) i varierende grad en lille del af tiden.

Unico Brunch Mad 2

En sund kost er helt afgørende i forhold til præstationsevnen, generelt velvære og godt helbred på kort og langt sigt. Så det betaler sig at tanke høj-kvalitets brændstof på ‘motoren’; man skal behandle sin krop som en Ferrari, også selvom den er en …

Favoritmad (lavet af min mand, mor, søster, venner eller kok):

Top 10 Hverdagsretter

  • Laks med brune ris og grønt
  • Torsk med fuldkornsris, bønnepasta, eller grønt
  • Kylling eller kalkun med ris, nødder og grønt (fx Thai mad)
  • Suppe (diverse), grøntsager eller svampe (på vand eller fløde)
  • Æg (kogt eller spejleæg eller omelet) med rugbrød og tomater
  • Carpaccio med frisk salat, nødder, tomater, ost
  • Falafel med salat, ruccola, bønner, nødder, oliven m.m.
  • Hakkebøf med kartofler og løg og hvidløg
  • Oksekød, fx tournedos (sidste salgsdato til 25,-), med rodfrugtkompot
  • Gryderet med mørbrad og hjemmelavede pommes frites (eller ris)

Top 10 Weekendretter

  • Lasagne (min mands med mange grøntsager)
  • Pizza med grøntsager eller bresaola
  • Pastaret med grøntsager, pesto eller trøffel – Spaghetti bolognese (kød)
  • Dyresteg (rensdyr, hjort el. andet vildt), bær og kartoffel eller polenta
  • Blinis med løjrom eller pandekager med spinat
  • Vietnamesiske forårsruller med grønt eller kinesiske forårsruller
  • Rødspætte eller anden fladfisk med tilbehør eller stjerneskud
  • Sushi, nigiri, maki og wasabi (ingen soya, frarådes af sushikokke)
  • Salade Nicoise, frisk salat med æg, tun, oliven m.m. eller andre salater
  • Rejer, rejeret med porrer, rejecocktail eller indbagte rejer (!)

Mine tænder løber allerede i vand, heldigvis er det snart spisetid igen.

Hvad er din(e) favoritret(ter)?

kost_mad_livsstil_Molskroen

Interesseret i madfotografi (den havde jeg ikke læst, da jeg tog disse fotos)? Se:

Cooking without limits: Food photography

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskere og madvaner: Top 10 madretter i Danmark