Kilimanjaro trekking dag 6: Mod toppen, Kibo, Uhuru Peak

Kilimanjaro trekking dag 7: Fra Millenium til Mweka til Marangu

Af Marina Aagaard, MFT

Fredag. Vi vågner i Millenium Camp natten efter vores tur til toppen af Kilimanjaro. Der er en mat, men temmelig tilfreds og afslappet atmosfære.

På denne tur, på den efter sigende smukkeste og længste rute, Lemosho-ruten, viste vejret sig fra sin bedste side og vi kan i dag se tilbage på en verdensklasse vandretur, hvor alle i vores Trekking Bureauet-Marangu Hotel-turgruppe – nåede Kibo, toppen.

Hvert år prøver cirka 30.000 trekkere fra det meste af verden at nå toppen af Kilimanjaro, der med cirka 6000 (5895) meter er verdens højeste fritstående bjerg. Mere end 10-15 mister hvert år livet på bjerget.
Ifølge Climb Kilimanjaro Guiden er den gennemsnitlige succesrate for alle klatrere og ruter cirka 65% (40-80%). Men top succes raten er stærkt afhængig af hvilken rute man vælger, turens varighed (antal dage med tid til akklimatisering), tur-arrangør (guider m.m.) og vejret.

Vi mødes til morgenmaden klokken 07:00 i spiseteltet og spiser rimeligt stille, med store smil, den sidste morgenmad i teltet (med røræg og toastbrød, tænk sig). Derefter går vi til teltene og pakker vores grej sammen – også for sidste gang på turen.

Vores sidste handling her i campen er at lade vores charmerende chefguide Geoffrey tage et billede med Kilimanjos top, Kibo, i baggrunden. “Vi kom, vi så og vi sejrede”.

kili-w-20160219-IMG_0975Kili Killer Team: Bagest fra venstre: Marianne Martinsen, Michael Bøgild Jensen, Thomas B. Laursen, Peter Larsen, Max Poulsen. Forrest fra venstre: Michelle Martinsen, Marit Rosenkilde, Gitte Sørensen og Marina Aagaard.

Fra Millenium til Mweka til Marangu

Dag 7: Millenium Camp (2810 moh) – Mweka Gate (1828 moh) – Marangu (1400 m)

Klokken 08:00 begiver vi os af sted videre nedad. Vi starter i let gråvejr med skyerne hængende tunge både over og under os.

Jorden og stenene er fugtige og vi sætter meget forsigtigt i gang. Knæene på de fleste er langt fra tiptop, men alle på nær en er bedre gående end i går.

kili-MaM-w-ned-i-regn_MA
Nedtur? Nej. Nedfart? Ja, men pole pole tempo. Foto: Marianne Martinsen.

 

Jeg tænker, at det med værkende knæ kan blive en lang tur ned til Mweka Gate. Så snart vi dog starter med at gå, er der som alle de øvrige dage så meget at se på, at man (næsten) glemmer eventuelle småskavanker og i stedet nyder turen og tager billeder.

kili-w-20160219-IMG_0978 kili-w-20160219-IMG_0979    kili-w-20160219-IMG_0980 kili-w-20160219-IMG_0981 kili-w-20160219-IMG_0982 kili-w-20160219-IMG_0983 kili-w-20160219-IMG_0984 kili-w-20160219-IMG_0987 kili-w-20160219-IMG_0988        kili-w-20160219-IMG_0989 kili-w-20160219-IMG_0990

Efterhånden som vi kommer længere nedad, klarer det op og ind imellem titter solen frem. Samtidig bliver omgivelserne grønnere og grønnere. Vi bevæger os gradvist fra hedeområderne ind i skovområderne igen.

kili-w-20160219-IMG_0992 kili-w-20160219-IMG_0993 kili-w-20160219-IMG_0994

De lave træer i den første del af skoven er som taget ud af et eventyr. Mystiske, krogede stammer og med spindelvæv af underlige vækster vævet ind imellem grenene.

kili-w-20160219-IMG_0995 kili-w-20160219-IMG_0996 kili-w-20160219-IMG_0997 kili-w-20160219-IMG_0998

Efter et par timer er vi tilbage helt inde i regnskoven. Stadig frodig og spændende – det virker som om, at der her er endnu flere smukke vækster end på turen op? Et mylder af visuelle indtryk: Vildt voksende træer, farverige, billedskønne blomster og specielle svampe omgiver os. Ind imellem kan vi skimte dis og skyer imellem træerne.

kili-w-20160219-IMG_0999 kili-w-20160219-IMG_1001 kili-w-20160219-IMG_1002 kili-w-20160219-IMG_1004 kili-w-20160219-IMG_1007 kili-w-20160219-IMG_1008  kili-w-20160219-IMG_1012 kili-w-20160219-IMG_1014

De sidste tre timer bevæger vi os rimeligt stejlt nedad på hvad der må være en af verdens længste trapper. Trinene er af meget vekslende højde og skråner desuden nedad, så det er ikke den blideste tur for ømme knæ. Men trappeforløbet snor sig på smukkeste vis imellem skovens forhindringer, så det er en fantastisk finale på turen.

kili-w-20160219-IMG_1010kili-w-20160219-IMG_1015 kili-w-20160219-IMG_1016

På de sidste kilometer sker det. Mit tredje og sidste batteri til kameraet giver op. Øv. Jeg må opgive videre fotografering, selvom der er meget mere at se og dokumentere. Nu er jeg nødt til at bede de andre om at fotografere, når der er noget, der bare må foreviges. Det går ud over den, der står nærmest! Men alle bistår beredvilligt.

“Peter, Peter, stop, stop, stop, vil du ikke liiiiiiiiiige fotografere de svampe?”
(jeg er meget fascineret af mos og svampe). Peter indvilliger … mange gange.
Til sidst kan jeg ikke få mig selv til at spørge mere. Men så får jeg uventet hjælp.
Den suveræne assistant guide Joseph har set, hvad der foregår og nu er han også
på svampejagt. Når han ser en, stopper han Peter (igen og igen). Stakkels Peter.

Efter cirka 5 timers vandring kommer vi til Mweka Gate. Vi bydes velkommen af et skilt med Congratulations (tillykke) og tak for det. Smilet bliver endnu større og vi sørger alle sammen for at få taget de sidste billeder på vandringen; os og skiltet.

kili-MM-MA-Mkewa-wMweka Gate skilt: Congratulations! Bon Voyage. En hilsen med på rejsen. Mange Tak!
Model: Nej. Mode: Nej:  Tøj, det samme som for en uge siden og hæslig hat (skjuler ugegammelt morgenhår; uden vand, sæbe og børste er frisuren ikke helt sig selv).

 

19-Lemosho-Route-Map-1000x708_ClimbKilimanjaroGuideLemosho ruten. Den og alle andre alle ruter (minus Marangu) ender ved Mweka Gate.

Derefter indskriver os i park-kontorets journaler for sidste gang. Det er helt vemodigt.

Nu er der kun at vente på vores biler, som kører os tilbage til Marangu Hotel.

Denne gang en kort tur på kun cirka 1½ time med nogle af de sidste glimt af markene og byerne, der ligger rundt om Kilimanjaros fod. Og så er vi pludselig tilbage på hotellet.

kili-MaM-w-truck-homeTruck og trekkere. tilbage ved Marangu Hotel. foto: Marianne Martinsen.

 

Er dagen nu forbi? Nej. Nu er der lige tid til at få ugens første og hårdt tiltrængte bad.
En specielt skøn seance efter en uge uden vand i håret. Så påklædning og ud i haven.

I haven mødes alle, der har været med på turen. Guiderne og bærerne synger en sang. Michael, ‘chef’ og hårdfør trekker, holder tale og takker på gruppens vegne alle i teamet.

kili-w-20160219-IMG_1017

Thomas, gruppens ad hoc av-ekspert og filmproducent, holder styr på pengene og hjælper med at dele dem ud. Herefter giver chefguiden Geoffrey os et diplom hver.
En fin ceremoni. Diplomet havde jeg hørt om, men glemt igen indtil nu. Bevismateriale!

kili-w-20160219-IMG_1022kili-w-20160219-IMG_1019Geoffrey og jeg (og Peter på spring). Lige til venstre for Geoffrey ses Abdallah, som hjalp mig med at bære. Det var mere end løn og tip værd. Foto: Max Poulsen.

Kili-diplom-IMG_2245[1]

Endelig træder turleder Peter frem (i hans Just done it T-shirt) og giver Geoffrey en T-shirt (fra Lido fitness) med påskriften “Because We Love What We Do”. Det håber jeg at Geoffrey også gør, selvom det er hans job at slæbe turister frem og tilbage på bjerget.

kili-w-20160219-IMG_1025

Efter en lettere forstyrret afslutning (skiften pladser og servering af vand undervejs) og efter at have givet hånd til alle, går vi retur til vores værelser og pakker eller slapper af.

Klokken 18:30 mødes vi som vanligt. Nu til en dejlig middag med …

Suppe. Hvert eneste aftensmåltid på turen er startet med grøntsagssuppe. Strålende!

I dag dernæst: Friturestegt kød, kartoffelmos og kål. Grøn salat. Til slut (hvis muligt) ost.

I dag: Med vin eller øl til (for første gang i mere end en måned for de fleste).

Hele gruppen fester videre i Peter’s Bar. Undtagen mig.

Jeg blev knockout’et af 1 glas hvidvin, går i seng og sover (yes) for første gang i en uge.

ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ

3 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kilimanjaro trekking dag 6: Mod toppen, Kibo, Uhuru Peak