Kilimanjaro trekking dag 1: Lemosho ruten

Kilimanjaro trekking dag 2: Vandring til Shira plateauet

Af Marina Aagaard, MFT

Søndag. Solen er på vej op. Efter en nat i skoven skal vi videre ud på en længere vandretur i dag. Det bliver efter sigende en varieret naturoplevelse. 

Shira plateauet vandring Kilimanjaro trekking Marina Aagaard blog travel rejse

Dag 2

Om morgenen klokken 6:00 bliver vi vækket – i mit tilfælde drejer det sig nu mere om en morgenhilsen, for natten har været unaturligt og foruroligende søvnfattig, maksimum to kvarters blunden med timers mellemrum.

Der er store smil fra køkken-hjælper Barrack og varm te på teltkanten til at komme i gang på. Min makker og jeg sidder i fuldstændig tavshed og nyder varmen fra teen.
Dernæst – i perioden fra cirka 6:30-7:00 – er det tid til at gøre sit morgentoilette.

Interessant. På en trekking telttur foregår det ved en lille plastbalje med varmt vand … der er ingen badefaciliteter i parken (måske med undtagelser ved Marangu og Mweka). Man vasker ansigt og hænder, eventuelt med brug af medbragte engangsvaskeklude.
Tørring foregår med et hurtigttørrende tyndt rejsehåndklæde.
Derefter solcreme indsmøring. Rigeligt med ‘smør’.

Det var det morgentoilette … for mit vedkommende.

Jeg har efterladt spejl, hårbørste og make-up derhjemme. Blandt andet fordi jeg 1) ville mindske totalvægt, 2) tænkte at det kunne blive en unødig anstrengelse og 3) havde hørt, at ansigtet kan svulme op til uigenkendelighed og så er make-up jo ligegyldigt.

Allligevel fortrød jeg min back-to-basics beslutning en lillebitte smule, fordi helt uden kunstige hjælpemidler ser jeg ud derefter på de få fotos, jeg er på – i kontrast til gruppens øvrige velplejede (hvordan?) og næsten kontinuerligt friskt udseende kvinder.

Klokken 7:00 er der morgenmad i spiseteltet.

Morgenmaden er toastbrød. Uh nej. Og havregrød (omend tynd). Ih ja! Den vækker lykke bordet rundt. Lidt efter kommer der røræg og mango. Dertil vand, kaffe, te, kogt vand og kakaopulver. Det gælder om at få væske, så jeg drikker lidt af det hele …

Vandring til Shira Plateauet

Dag 2: Fra Big Forrest Tree Camp (2650 moh) til Shira 1 (3505 moh)

Omkring kl. 8:00 begiver vi os af sted. Vi vandrer cirka en time videre i skoven. Eventyrligt. Der er en helt speciel stemning under trækronerne, som filtrerer solens lys.

kili-w-20160214-IMG_0649 kili-w-20160214-IMG_0651Turen går op, op, op ad sti, sten og trapper. Super. Den form for bevægelse og gang kan jeg lide. Jeg hører pusten rundt omkring. “Heldigvis ikke mig. En der har løbet tårnløb er ikke anstrengt. Endnu.” Nemesis kommer prompte:

Pludselig smerter undersiden min fod helt vildt. I et splitsekund stivner jeg. “Nu går det galt”. Jeg genkender fornemmelsen, fra dengang jeg tog på af at sidde for meget under mit studium uden at sørge for tilstrækkelig vægtbærende træning. Måske har vægten af rygsækken – som ellers er fint fordelt og kun mærkes lidt – været for meget?

Jeg stopper og vipper og cirkler lidt med foden og den skærende smerte slutter straks. Py-ha. Jeg slap med forskrækkelsen. Men så kan jeg lære det. Ikke blive overmodig!
Hold det langsomme tempo, “pole pole”, selvom trapperne indbyder til tempotræning.

kili-w-20160214-IMG_0653 kili-w-20160214-IMG_0654 kili-w-20160214-IMG_0656 kili-w-20160214-IMG_0657 kili-w-20160214-IMG_0658 kili-w-20160214-IMG_0659 kili-w-20160214-IMG_0660 kili-w-20160214-IMG_0661Efterhånden begynder vegetationen at ændre sig til lavere buske og træer i mere spredt fægtning. Solen står højt. Fleece-trøjerne ryger af og vi vandrer videre i sommerhumør. Med små stop på skift for at forevige de grønne seværdigheder.

kili-w-20160214-IMG_0663 kili-w-20160214-IMG_0665 kili-w-20160214-IMG_0666 kili-w-20160214-IMG_0668 kili-w-20160214-IMG_0672En roligt rislende bæk – det første glimt af vand på turen – bliver første fælles vandstop i dag og er en oplagt “nu tager vi billeder af hinanden” lejlighed. “Se: Vi har det alle godt.”

kili-w-20160214-IMG_0679Mode: Stadig samme bukser. Og langbenet/langærmet! Ingen myg skal have chancen for at lave mig om til et cheat meal [festmåltid som variation til sund kost / diæt].

kili-w-20160214-IMG_0680Gruppedeltagere med selfie-stang og den seneste teknologi til action-filmning.

Ud i det grønne

Nu da vi er kommet ud af skoven, kan vi bedre se landskabet omkring os. Bølgende, skovklædte bjergskråninger i adskillige grønne nuancer og skyfri blå himmel.

kili-w-20160214-IMG_0670 kili-w-20160214-IMG_0675Det bliver endnu mere tydeligt at vi er på vej opad. Langt nede, langt væk kan vi skimte Tanzanias marker i changerende farver dækket af en fantasy-like dis.

kili-w-20160214-IMG_0682 kili-w-20160214-IMG_0684 kili-w-20160214-IMG_0686

Udsigt til toppen

Og se nu der. Længere oppe. Længere ude. Der er toppen af Kilimanjaro. I dagtimerne næsten helt svøbt ind i skyer. Men heldigt, heldigt: Vejret er så godt, så vi kan se den.

kili-w-20160214-IMG_0688 kili-w-20160214-IMG_0690Efter en frokostpause, med salami sandwich (uf, men den røg ned), kvalmende kiks, bette banan og forfriskende frugtjuice, går vi videre i hvad der udvikler sig til et hedelandskab i 3500 meters højde; vegetationen er nu små træer, buske og lyng.

Vi vandrer mod nord langs Shiras højderyg og der er en fabelagtig udsigt ud over sletterne. I det fjerne ser ud over Kibo, Kilimanjaros top, flere andre bjergtoppe.

Efter af have gået opad det meste af dagen, går vi den sidste halve time en anelse nedad og efter cirka 7 timer er vi fremme ved næste camp, Shira 1, 3500 moh.
Et rimeligt øde, barsk sted; næsten udelukkende jord, sten og græs og enkelte buske.

Absolut ingen læ for vind eller vejr. Heldigvis er vejrguderne med os: Solen skinner stadigvæk og der er næsten ingen vind. Alligevel begynder det at blive køligt.

På rad og række vandrer vi ad den smalle sti ind i campen og finder vores telte.

kili-w-20160214-IMG_0694Kibo, skyer og himmel danner bagtæppe for vores lejr. De små grønne telte huser os ‘trekkere’. Den festlige rød-orange boble er spiseteltet. Skråt foran et højt 2 m³ mørkegrønt telt. En luksus-facilitet; et forhæng og en spand med toiletbræt!

I teltet

Dagens kamp med liggeunderlaget begynder. Jeg har midlertidigt glemt, hvad jeg gjorde ved ventilen i går, så der er liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige en lille ilde opstartsfase før liggeunderlaget makker ret og folder sig ud.

Nu mangler jeg bare soveposen. Det gør Peter også: “Hvordan var din sovepose?” “Dejlig.” “Var den stor nok?” “Ih Ja.” “Ja, for det var min!” “Aha” (forbyttet før udlån).
Eftersom jeg er uvant med soveposer og ikke havde nærlæst teksten på toppen, tænkte jeg ikke videre over at den var rigeligt stor. Peter derimod havde haft en lang nat i en kort sovepose og var ret ivrig efter at bytte. “O.k., o.k.”.

Trekking toiletbesøg er en historie for sig.

På hver camp er der mindst 3-4 toiletter. Eller rettere huller i jorden med trævægge omkring. For det meste åbne skure, i enkelte tilfælde med en dør og slå. Afbenyttelse foregår på stenalder-manér. Fødderne solidt i gulvet på hver side af hullet, dyb squat og så forretter man sin nødtørft. Papir (og vådservietter) har man selv med i lommen.

Som en særlig luksus er der på denne tur et toilet-telt. Det er pakket ned under hele vandringen, men pakkes ud på campen.
Toilet er måske så meget sagt. Det er en hvid spand med en plastikpose. Ingen skyl eller lignende. Luksusen består i at der er et toiletsæde og at man kan lyne teltdøren til.
Sjovt nok placeres spanden ikke på en plan flade, men hælder altid lidt; udfordrende.

Toilet de luxe

Gruppen var enige om, at et af de faste toiletter på Shira 1 Camp nok havde en af verdens bedste udsigter og der var sightseeing ture til denne facilitet:

kili-w-20160214-IMG_0695kili-w-20160214-IMG_0696Shira 1 camp de luxe toilettet. room with a view. udsigten indefra og udefra.

Lige inden spisetid fotograferer vi hinanden foran Kibo. Man skal ikke udsætte til i morgen hvad man kan gøre i dag. Og ingen kender dagen (vejret) i morgen. Derfor!

Dagen går lynhurtigt på hæld, lyset skifter og skyerne flytter sig: Det er guld for enhver fotograf. “Tag lige et ekstra foto” (aldrig før har jeg frivilligt poseret, det skyldes Kibo).

kili-w-20160214-IMG_0701kili-w-20160214-IMG_0707Klokken 18:30 spiser vi aftensmad. Igen tre retter, suppe, steg (i gryde) … men ingen is.

Solen venter ikke (citat: min foto mand)

Nu bliver jeg lidt irriterende: Gennem det lille vindue i spiseteltet holder jeg skarpt øje med Kibo og hopper lidt uroligt i stolen (vi sidder tæt, det rokker rundt om bordet). Det viser sig nemlig at ved aftenstide forsvinder skyerne og nu er toppen ved at være fri.

Det er en fotomulighed som jeg ikke kan lade gå fra mig, så jeg er klar til at slå til, når skydækket er minimalt og der stadig er en smule lys. Det skylder jeg min mand, som ikke er med, men som forærede mig et rimelig rapt rejsekamera dagen før rejsen.

Tak for mad. Nu smutter jeg.

Nu. Nu. Nu.

Åh. Et fantastisk syn.

kili-w-20160214-IMG_0704kili-w-20160214-IMG_0706 kili-w-20160214-IMG_0712

Tak for det syn.

Godnat og tak for i dag.

Jeg sagde god nat.

God nat.

GOD NAT.

GOOOOOOOOOOOOOOOOD NAAAAAAAAAAAAAAT.

GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR.

5 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kilimanjaro trekking dag 1: Lemosho ruten