Kilimanjaro trekking? Fra spørgsmål til tanke til handling?

Af Marina Aagaard, MFT

Kilimanjaro trekking. Det lyder spændende, når man lige hører det. Men når man tænker efter, er det egentlig ret vanvittigt. Gang i dagevis. Ofte med hovedpine og stor risiko for slem højdesyge og ‘nedtur’. Hvordan kommer man dog på den ide?

 

Fra spørgsmål til tanke til handling

2o13

I 2013 stillede en læser mig et spørgsmål i DR Lev Nu brevkassen:

Hvordan kommer man i form til at bestige bjerget Kilimanjaro?

Jeg vidste en del om træningsplanlægning, men begrænset – nær nul – om trekking.
Jeg udformede derfor et – ret omfattende – forslag baseret på research og samtaler med den tidligere Mr. Fitness og Kilimanjaro trekker Peter Larsen fra Lido Fitness i Vejle.
Under skriveriet tænkte jeg at spørgerens projekt lød spændende omend eksotisk 

2014

I 2014 trænede jeg et allround fitness hold og en af de meget aktive deltagere nævnte at hun ville til Kilimanjaro. Hun spurgte i sjov om jeg ville med og jeg svarede at det lød da fint og læste de flotte tur-beskrivelser hun sendte. Før jeg kom videre til nærlæsning, fik jeg dog ekstra megen forårssemester undervisning på universitetet, så det gik i sig selv.

2015

I 2015 sidst på året ringede Peter Larsen fra Lido Fitness, om jeg havde lyst til at komme til en informationsaften med foredrag og film om Kilimanjaro som optakt til hans næste tur. Det havde jeg da. Tog til Vejle. Så film. Spændende, men det virkede ret omfattende i forhold til forberedelser og noget hårdere end i salgsbrochurerne!
I tiden efter havde jeg travlt med undervisning og foredrag og tænkte ikke mere på det.

2016

I 2016 midt i januar fik jeg en sms fra Peter “Nå, har du besluttet om du skal med?”
Øhhh, det havde jeg egentlig besluttet og meddelt, at det skulle jeg nok ikke på grund af travlhed (januar-februar er jo høj-sæson i fitness) og trekking var måske alligevel lidt for stort et projekt planlægningsmæssigt (og mentalt)? Ringede: “Det tror jeg ikke”. Fik kort efter sms “Jeg kan hjælpe dig med udstyr”. Sendte sms “Lad mig tænke over det”.

Med mindre end en måned til afgang – efter et par dages kalendertjek og diffuse samtaler med familien – meldte jeg mig (for en gangs skyld) uden at tænke tingene nærmere igennem og uden at nå at læse op på emnet til turen hos Trekking Bureauet i allersidste øjeblik. Og så hastede det med at blive vaccineret (for bl.a. gul feber).

Fysisk forberedelse? Ja, i 2013 foreslog jeg spørgeren gradvis optrapning til en større mængde vandring sammen med et specifikt træningsprogram. Nåede jeg det selv? Nej! Klogt at tage af sted? Nej! Heldigvis er min grundform, styrke og kondition, rimelig. Men jeg blev pludselig meget bevidst om, at jeg manglede udholdenhedstræning, men tiden var knap og jeg nåede kun otte gåture på 1-2 timer i de tre uger op til rejsen. Uha.

Jeg manglede også at få købt en hel masse småting på den overraskende omfangsrige ‘udstyrsliste’, det var vanskeligt at nå p.g.a. arbejdspres. Og mange ting var nye for mig (håndkøbsmedicin, håndsprit, vådservietter, vableplaster med mere), så det tog tid.

Onsdag, dagen inden afrejse, var jeg ude at købe et liggeunderlag, og derefter fandt jeg ting og tøj frem og pakkede lidt i etaper indtil klokken 22.00. Så gik jeg i seng. Stod op igen klokken 03.00 og fortsatte med at pakke det sidste før afgang omkring klokken 03.30 …

For en person, der bedst kan lide at være rigtig godt forberedt, var det en ny oplevelse og lige lovlig “Just in time”.

Følg min Blog HER og Instagram HER