Af Marina Aagaard, MFT

Wellness handler om sanseoplevelser og god mad rummer oplevelser for de fleste af sanserne. Mad gør glad. God mad gør Michelin-anmeldere glade. De er glade for Danmark i øjeblikket. Lige nu er der rekordmange stjerner.

Et måltid skabt af stjernekokke er en exceptionel oplevelse. Jeg oplevede selv for år tilbage en 10 retters menu lavet af en dansk stjernekok fra den tidligere ‘verdens bedste restaurant’ Fat Duck i London. Fik blandt andet en delikat gang Fish’n’Chips i et lillebitte aviskræmmerhus; kræs for øjne, næse og mund.

Desværre er der en lille udfordring: Prisen. En stjerne-menu kan koste 2-3000 DKK eller mere per person. Et tip fra madanmeldere er at spise frokost – eller hvis muligt brunch – i en Michelin-stjerne-restaurant. Man får en stor oplevelse for et overkommeligt beløb.

Der er også restauranter, som er på vippen til at få en stjerne, eller er stjernegode, men udenfor anmelder-ruten. Der er mulighed for magisk mad ‘for rimelige penge’.

Jeg er fra en familie, hvor holdningen er, at det er ufedt at spise pengene op ved dyre middage. Men: Da jeg er særligt glad for mad og oplevelser, har jeg alligevel af og til været til gourmet-events (som fritidsfornøjelse i stedet for andre ting). 

01 | Geranium ***

3 stjerner: Geranium. I et af tårnene i Parken, København.
Indehaver: Rasmus Kofoed, kåret til verdens bedste kok.

02 | Noma **

2 stjerner: Noma, København. Kåret til Verdens Bedste Restaurant i 2010-2013.
[Burde ifølge mange anmeldere have 3 stjerner].
Medejer og køkkenchef: Rene Redzepi.

03 | AOC **

Restaurant AOC, København.
2 stjerner: AOC et et fransk køkken med et nordisk islæt. Køkkenet styres af kokken Søren Selin. Sidste år fik AOC for første gang tildelt to Michelin-stjerner.

04 | Søllerød Kro *
1 stjerne: Søllerød Kro. Nordsjælland. Klassisk fransk gourmetkøkken.
Har haft en Michelin-stjerne siden 2007.

05 | Era Ora *

Restaurant Era Ora, Christianshavn, København.
1 stjerne: Køkkenchef italienske Nicola Fanetti.
Era Ora serverer kun 9-14 retters menuer fra det norditalienske køkken.
Har haft en Michelin-stjerne siden 1997.

06 | Formel B *

Restaurant Formel B, Frederiksberg, København.
1 stjerne: Køkkenchef Kristian Arpe-Møller.
Klassisk fransk køkken baseret på danske råvarer.
Har haft en Michelin-stjerne i 11 år.

07 | Kokkeriet *

Kokkeriet, København K.
1 stjerne: Partner og køkkenchef David Johansen.
Fransk inspireret med danske råvarer og et nordisk anstrøg.

08 | Kiin Kiin *

Kiin Kiin, Nørrebro, København.
1 stjerne:Køkkenchef Dak Laddaporn. Kiin Kiin er en gourmet thai-restaurant.
Restauranten fik sin første Michelinstjerne i 2008.

09 | Kadeau *

Restaurant Kadeau, Christianshavn, København.
1 stjerne: Køkkenchef Philip Scheel Grønkjær. Restaurant Kadeau drives af bornholmere og retterne er baseret på bornholmske råvarer.

10 | Grønbech & Churchill *

Restaurant Grønbech & Churchill, Esplanaden, København (tæt ved Churchillparken).
1 stjerne: Grønbech & Churchill ejes af Rasmus Grønbech, der blandt andet har været på Michelin-restauranten Kong Hans? Kælder.

11 | Relæ *

Restaurant Relæ, Ydre Nørrebro, København.
1 stjerne: Ejer og køkkenchef Christian F. Puglisi.
Restaurant Relæ har en speciel stil med billigt bestik, genbrugsstole.
Nordisk, økologisk, mad skabt af regionale råvarer med fokus på grøntsager.

12 | Den Røde Cottage *

Restaurant Den røde Cottage, Klampenborg.
1 stjerne: Den Røde Cottage drives af Anita Klemensen, der blandt andet har været på Søllerød Kro.

13 | Marchal *

Restaurant Marchal, København K.
1 stjerne: Køkkenchef østrigske Christian Gadient, Hotel d’Angleterres restaurant, i stueetagen ud til Kongens Nytorv. Klassikere som hummer og oksemørbrad.

14 | Clou *

Restaurant Clou i Borgergade, København.
1 stjerne: Clou drives af Jonathan og Alexander Berntsen.
Clou fik sin første Michelin-stjerne i 2014.

15 | Studio *

Restaurant Studio, ved Københavns Havn.
1 stjerne: Studio er Claus Meyer og Torsten Vildgaards gourmet restaurant i The Standard, ved Københavns Havn. Køkkenchef Torsten Vilgaard, tidligere hos Noma.
Nordisk inspireret mad.

16 | Restaurant Frederikshøj *

Restaurant Frederikshøj, Aarhus.
1 stjerne: Den Aarhus-baserede restaurant var sammen med Gastromé og Substans de første udenfor hovedstadsområdet, der modtog en Michelinstjerne; i 2015.
Køkkenet ledes af Wassim Hallal, en af Danmarks bedste kokke.

17 | Gastromé *

Restaurant Gastromé, Aarhus.
1 stjerne: Gastromé er et gourmetpræget landkøkken. Ejere: De to århusianske kokke, Søren Jakobsen og William Jørgensen, der siden 2004 har drevet gourmetrestauranten ?Det Gamle Mejeri? ved Vilhelmsborg, Mårslet.

18 | Substans *

Restaurant Substans, Frederiksgade, Aarhus.
1 stjerne: Køkkenchef er Nicolas Min Jørgensen.
Substans er et nydansk/fransk gourmetkøkken med inspiration af årstiderne.

19 | Henne Kirkeby Kro *

Restaurant: Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby, Vestjylland.
1 stjerne: Køkkenchef Paul Cunningham, har tidligere haft egen Michelin-restaurant, ‘The Paul’, Tivoli, København.

20 | Kong Hans *

Restauranten Kong Hans Kælder, København.
Køkkenchef er Mark Lundgaard. Kong Hans mistede sin stjerne i 2015 , men har fået den igen i 2016. Klassisk fransk køkken med skandinavisk inspiration.

21 | Frederiksminde *

Restauranten på Hotel Frederiksminde, Præstø.
1 stjerne: Hotel Frederiksminde ligger tæt ved Præstø Fjord.
Køkkenchef og partner: Jonas Mikkelsen.
Maden på Hotel Frederiksminde; i stil med det nye nordiske, men mere afslappet.

22 | Kadeau *

Restaurant Kadeau, Bornholm.
1 stjerne: Restaurant Kadeau, Bornholms sydkyst i idylliske omgivelser.
Køkkenchef: Morten Falk, Årets Kok, 2015.
Med inspiration fra lokalområdet.

Af Marina Aagaard, MFT

Løb er den mest populære motionsform i Danmark. Næsten hver tredje dansker løber regelmæssigt. I går stillede DR Sundhedsmagasinet med Lilian Gjerulf Kretz og Peter Qvortrup Geisling skarpt på fordelene ved løb – og løbeskader.

Programmets interviews, speak og grafik handlede om mange aspekter af løb.

Løb – effekter og fordele

• Det kræver ingen udstyr og man kan begynde lige uden for hoveddøren.
• En af de motionsformer, der forbruger allermest energi; effektivt til vægttab.
• Styrker hjerte og kredsløb
• Sænker blodtryk
• Mindsker risiko for blodprop og hjertekar-sygdomme
• Modvirker sukkersyge (type 2)
• Sænker kolesteroltallet
• Forebygger kræft
  I udsendelsen fortalte læge Pernille Højman om et spændende forsøg – med mus, men sandsynligvis overførbart til mennesker: Mus, der løb 4-6 km hver dag, mindskede størrelsen af deres kræftknuder i forhold til ikke-løbende mus.
  Løbet forstærker immunforsvaret og producerer dræber-immunceller, der angriber tumorer. Et meget lovende projekt.

Løb og sundhed

Hjertelæge Peter Schnohr, fortalte om Østerbro-undersøgelsen, en meget stor sundhedsundersøgelse, der viser, at den optimale løbemængde med henblik på lavere dødelighed er:

• 2½ time per uge (mere end det gør ikke mere for levetiden).
• Optimal frekvens: 3 gange om ugen; man bør maksimalt løbe hveranden dag.

Hjertelægen forklarede, at “mennesker er ikke skabt til helt hård træning, ikke alle kan tåle det” (enkelte kan; han havde selv løbet maraton, ikke for sundhed, men for sjov).

I udsendelsen vistes en U-formet kurve for sammenhæng mellem motion (lidt-meget) og levetid, men ny forskning viser en mere L-formet kurve (at mere motion er o.k.).

Løbeskader

Ifølge overlæge Steen Rasmussen, Aalborg Universitet, får rigtig mange løbere skader. Cirka halvdelen af alle begyndere får skader allerede inden for et år (inden de første 500 kilometer). Og 15 % har stadig problemer efter 1 år og kommer ikke tilbage til løbet.

• 3 ud af 4 skader forekommer i knæ, underben og fod.
• Der er størst risiko for at få en skade ved:
• Overvægt
• Gamle skader
• Omfang af træningen er for stort (for mange timer/kilometer)
• For hurtig (og stor) øgning af træningsmængden
• Fejlagtig teknik, man løber for hurtigt – giver skader i underbenene – eller for langsomt – giver skader i knæene.

Løbeteknik og skadesforebyggelse

• Find den bedste løbehastighed. For at undgå skader og forbedre løbet; find – og oprethold – den løbehastighed, hvor man ‘hopper’ mindst.
  Bevægelse op og ned er spild af tid og kræfter – energien skal bruges til fremdrift.
• Sørg for et afvekslende underlag; varier mellem asfalt, grus, skov og græs.
• Vælg en sko, der passer foden. Har man haft en sko, man tidligere har løbet godt i uden skader, skal man endelig vælge samme model igen.
  Ifølge overlæge Steen Rasmussen, så gør det ingen forskel i forhold til risikoen for udvikling af skader om man bruger pronationssko eller ej. Er man til gengæld først blevet skadet, er det fornuftigt at vælge en sko, der passer (bedre).
• Hjælpemidler – såsom en løbeapp – er fint, men vær opmærksom: Man skal bruge apps og programmer som vejledning og ikke være mere tryg ved dem end at man samtidig lytter opmærksomt til kroppen og lader sig guide af den.

Løb eller gang?

Der er mange af de samme sundhedseffekter, men løb giver mere og hurtigere.
Det er en myte at man forbrænder lige meget ved typisk gang og løb; på en halv times løb kan man forbrænde fx 300 kalorier og ved en times gang fx 100-150 kalorier – man skal gå meget hurtigt for at gang resulterer i nogenlunde samme forbrænding.
Ydermere er der efter høj-intensivt løb en højere efterforbrænding (ekstra kalorieforbrug).

Til gengæld er gang anbefalet som opstartsmotion, hvis man som overvægtig gerne vil tabe sig. Man har vægt at slæbe på og får en fin træningseffekt og undgår (løbe)skader.

I udsendelsen lavede Peter og Lilian et forsøg: Hvem af os får bevæget sig mest, den der løber eller den der går? Det handler naturligvis til dels om livsstil, hvad man bliver motiveret af og hvad man kan holde til, men i det aktuelle forsøg vandt den, der løb …
Peter gik, cirka 16.000 skridt. Lilian løb (og gik), præcis 19.146 skridt på deres testdag.En tilkaldt motionsekspert, frysende, men (for) frisk, fortæller: Nu skal I bare høre …

Læs og se mere:

DR Sundhedsmagasinet: Løb

RunSafe hjemmeside med løbeforskning

Sundhed og træning: Er for meget løb lige så slemt som inaktivitet

Hvor meget må man træne: Hvornår er sport og træning sundt eller usundt

Af Marina Aagaard, MFT

De bedste fitnessmaskiner? Hvilke maskiner skal man vælge, hvis man vil træne i maskiner – i et grundprogram, den første periode, uden løbende instruktion.

Et godt spørgsmål. Der en løbende debat om maskiner eller ikke maskiner. Frivægts-træning tillader de mest naturlige og uhindrede bevægeudslag, men maskiner kan være et godt valg af flere årsager; ved skavanker, overvægt, svækkelse eller bodybuilding.

Der kan være stor forskel på maskiner, så derfor kan man ikke sige, at den og den type maskine altid er den bedste, men hvis maskinen er af god kvalitet og fungerer som den skal, så kan følgende være et bud på maskiner til et begynder motionsprogram.

Benpres | Leg press maskine
En god maskine, som træner meget af underkroppen. Fin til opbygning af grundstyrke.
Der findes en speciel, spændende model, som træner benene uafhængigt af hinanden.

Knæbøjning | Leg curl
Maskinen findes i en siddende og en maveliggende udgave, jeg foretrækker personligt den maveliggende, så man ikke sidder på de muskler man træner, men i nogen tilfælde kan den siddende være en fordel, fx hvis ikke man kan ligge på maven.
Der findes også forskellige stående leg curl og hip extension maskiner. Det er ofte gode maskiner, som træner hoften effektivt – men der kræves et godt opspænd for at beskytte lænden, så de er ofte mest relevante for (let) øvede.

Brystpres | Chest press
Maskinen findes med flere vinkler, vandret og skråt pres. I grundtræning er vandret pres at foretrække og gerne med en udformning, så armene presser uafhængigt af hinanden.

Ro-øvelse (rygtræk vandret) | Horizontal row
Maskinen findes med flere typer greb. Det optimale i denne maskine er, at armene kan trækkes ud til siden (også gerne ind til siden/anden øvelse), som i roning, så man træner musklerne mellem skulderbladene mere direkte. En vigtig øvelse for bagsiden.

Rygtræk (rygtræk lodret) | Lat Pulldown
Der findes rygtræk maskiner, hvor man trækker lodret ned. Nogle af disse, hvor armene trækker uafhængigt af hinanden, er særdeles gode, mens andre, hvor armene er ret låste, er knapt så gode.
Normalt foretrækker jeg personligt rygtræk med kabeltræk, enten bredt eller smalt greb, frem for maskintræning.
Alternativt, eventuelt senere, assisterede kropshævninger i en Gravitron eller lignende maskiner, hvor man får vægt-assistance (en virkelig god maskine).

Rygstrækning | Back extension
Rygstrækningsmaskine. Disse maskiner kan bruges til at lægge vægt på rygstræk øvelsen. Bevægeudslaget er dog ret begrænset. Normalt anvender jeg ikke denne maskine til raske, men bruger rygbænk eller maveliggende rygstrækning i starten.
Det er dog meget relevant at bruge denne maskine for blandt andre overvægtige eller svage udøvere (fx balanceproblemer) som har problemer med at komme ud og ind eller op og ned i de frie øvelser.

Mavebøjning | Ab curl
Mavebøjningsmaskine. Disse maskiner kan bruges til at lægge vægt på mavebøjningen. Bevægeudslaget er dog begrænset. Normalt anvender jeg ikke denne maskine til raske, men mavebænk eller almindelig rygliggende mavebøjning i starten.
Det er dog meget relevant at bruge denne maskine for blandt andre overvægtige eller svage udøvere (fx balanceproblemer) som har problemer med at komme ud og ind eller op og ned i de frie øvelser.

Maskintyper, som kun anvendes i begrænset omfang i almen motionstræning:

Knæstrækning (benspark) | Leg extension
Benmaskine for forsiden af låret. Der et hårdt træk henover knæsenen og det er ikke den mest funktionelle øvelse. Til grundprogrammer er det bedre med benpres (alene eller eventuelt med en anden benøvelse).
Der er dog tilfælde, hvor maskinen er særligt relevant, fx hvis hoften ikke må/kan bevæges, hvis man vil træne knæet et begrænset bevægeudslag eller hvis man ønsker isoleret styrke, bodybuilding.

Skulderpres | Shoulder press
Der findes forskellige skulderpres maskiner. Nogle af disse er gode, men mange er mindre gode og låser armene fast, så skuldrene irriteres.
Generelt foretrækker jeg skulderpres eller sideløft med håndvægte.

Albuebøjning | Biceps curl
Armmaskiner kan bruges til isolationstræning, men et fornuftigt valg i almene grundprogrammer, der bør være korte og overkommelige, er at lade træning af forsiden af armen indgå sammen med rygtræningen, fx vandret roning. Og i videregående programmer foretrækker jeg frivægtstræning med håndvægte, stænger og kabler for armene, fordi armenes bevægelse er ret fastlåst i maskinerne.

Albuestrækning | Triceps extension (seated dip)
Armmaskiner kan bruges til isolationstræning, men et fornuftigt valg i almene grundprogrammer, der bør være korte og overkommelige, er at lade træning af bagsiden af armen indgå sammen med brysttræningen, fx brystpres. Og i videregående programmer foretrækker jeg frivægtstræning med håndvægte, stænger og kabler for armene, fordi armenes bevægelse er ret fastlåst i maskinerne.

Har du kommentarer eller spørgsmål er de meget velkomne i kommentarfeltet.

Rigtig god træningslyst.

Læs mere: Styrketræning guide: Valg af frie vægte versus fitnessmaskiner

Af Marina Aagaard, MFT

Engang for længe siden var der en populær serie med små billeder, der blev bragt her og der og alle vegne. Overskriften var altid “Lykken er … ” og så fulgte en eller anden lille hverdagsaktivitet (eller romantisk handling). 

Det kom jeg tilfældigt til at tænke på i går, da jeg så dette krokus hjerte i går. Hjertet befinder sig i haven ved mine forældres nye hus; de har ikke plantet det og heller ikke opdaget det, før det nu for nylig blomstrede og overraskede dem.

Det er som på de små billeder (der kan findes ved at søge på Lykken er …) ofte de små ting, der overrasker og glæder. Og det er ren sundhed og wellness.

?Lykke er??

Lykke er konsekvensen af personlig indsats.
Elizabeth Gilbert

Lykke er meningen og formålet med livet, hele målet og enden
af den menneskelige eksistens.
Aristoteles

Lykke er, når det du tænker, det du siger, og det du gør er i harmoni.
M. Gandhi

Lykke(n) er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre,
uden at et par dråber rammer os selv.
Ralph Waldo Emerson

Lykke(n) er et godt helbred og en dårlig hukommelse.
Ingrid Bergman

Lykke er at have en stor, kærlig, omsorgsfuld, tætknyttet familie i en anden by. 
George Burns

Rigtig god weekend og uge.

Af Marina Aagaard, MFT

Tiden er kostbar, så det er smart at kombinere generelle fritidsaktiviteter med motion. Weekenden er et velvalgt tidspunkt; man kan nå mere end de sædvanlige kortvarige motions- og træningsaktiviteter. Der er bedre tid til store oplevelser.

I forbindelse med en arbejdstur til København tæt ved weekend-tid, var det oplagt at tage på tur i den nærliggende natur. Alt er relativt, men når man er vant til at køre flere hundrede (tusind) kilometer om ugen, er en tur fra København til Møn en smuttur.

Det kunne betale sig at tage turen. Selvom vejret var typisk dansk, køligt, gråt og med regnstænk, er Møn til hver en tid et besøg værd og Møns Klint er ubeskriveligt flot.

Som en bonus på turen var der ved klinten Danmarks længste trappeforløb, to styk supertrapper a cirka 500 trin (496 ifølge VisitMøn). Et optimalt naturfitness center!

“Der findes ikke dårligt vejr kun forkert påklædning”. Hmm: En både sand og falsk påstand. For ja, det gør ikke så meget at vejret viser tænder. Alligevel kan det påvirke turen: Normalt er det muligt at gå hele vejen langs stranden, tage den ene trappe ned og den anden op, men på grund af mudderskred var det ikke muligt denne weekend.

Sundhedstip: Tag på tur i weekenden/ferien. Naturoplevelser og frisk luft giver optimal wellness og er samtidig fitness for kroppen og hjernen.

Rigtig god weekend.