Du og Dine Ønskes Et Glædeligt og Lykkebringende Nytår 2016

Kære fitness og wellness interesserede blog følger og læser,

Tusind Tak for fitness-fællesskabet i løbet af året 2015. Jeg takker for hver en follow, kommentar, hilsen og deling. Det betyder noget; det glæder og inspirerer.

Jeg håber, at du og dine har haft et dejligt og givende år, fysisk, mentalt og socialt.

Jeg har haft et ………. år.

Dueodde_BornholmEn god dag: Morgen, Dueodde Strand, 18.9. Mit første besøg på Bornholm.

Året har budt på mange spændende oplevelser, helt nye udfordringer og aha-øjeblikke, faglige højdepunkter, virkeligt venlige anmeldelser og uventede sejre (tårnløb).

Fysisk? Så langt så godt.

Mentalt? Året har været præget af Solformørkelse og Skybrud med stort S:

Globalt endnu flere forfærdelige katastrofer (natur- og menneskeskabte), meningsløs og modbydelig terror, eskalerende kriser, krige og flugt.

Lokalt et år med bekymring og stor sorg. En fantastisk ven ville ikke mere. To venner dødeligt syge. Andre venner og forældre syge. Jeg mangler ord. (Nævner det kun kort,
fordi jeg læste et sted, at man ikke bare skal fortælle solstrålehistorier, hmmm, og
fordi jeg vil hilse og sige; lev nu, lev fuldt ud hver dag, bare for en sikkerheds skyld).

Sådan et år er jeg glad for at bloggen er en wellness og fitness blog. For så kan man momentant blive opmuntret af positivt sundhedsnyt og entusiastiske kommentarer.

Jeg har p.t. ingen nytårsfortsæt. Alle de områder, der trænger, bearbejdes året rundt!
Jeg har til gengæld et nytårsønske; at flere globalt vil opføre sig mere respektfuldt og omsorgsfuldt overfor andre mennesker og naturen; at det bliver et fredeligere 2016.

Til dig og dine fra mig og mine: En Rigtig Glædelig Nytårshilsen med ønsket om en festlig nytårsaften og nytårsmorgen og et lykkebringende nytår 2016.

Marina Aagaard

Zadar fyrværkere 1 7 Croatia EU xx

Fitness Musik: Top 10 Træningsmusik til Styrke, Kondition og Stræk

Af Marina Aagaard, MFT

Music is the key. Ja, selvom stilhed også er dejligt, er musik nøglen til ekstra motivation og bedre præstation i træning. Musiksmagen er forskellig, men der er nogle numre, der er klassikere, som falder i de flestes smag …

TIesto_koncert_Marina_Aagaard_fitness_blog_foto_Henrik_Elstrup… det gælder så ikke alle de numre, som jeg løbende har eksperimenteret med …  

I år fik jeg endelig på opfordring samlet lister over nogle af mine (og kursusdeltageres) favoritter i forskellige genrer til alle typer træning og alle dele af træningen fra opvarmning over konditionstræning og styrketræning til nedvarmning og strækøvelser:

Træningsmusik: Top 10 Electronica Hits til Fitness Træning (diverse hastigheder)

Træningsmusik: Top 10: Dance Hits til Fitness Træning (Ibiza og Trentemøller stil)

Træningsmusik: Top 10 Rock Hits til Styrketræning (hård gammel/ny rock/metal)

Træningsmusik: Top 10 Hip-hop Hits til Fitness Træning (blandet stil, store hits)

Træningsmusik: Top 10 Cooldown Hits til Nedvarmning (med/uden rytme)

Har du gode ideer til fantastisk træningsmusik, er du altid velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet, så samler jeg ind til nye lister.

Rigtig god træningslyst.

Funktionel træning: Træner du muskler eller bevægelser?

Af Marina Aagaard, MFT

Funktionel træning er al træning som har til formål at optræne eller træne kroppen specifikt til hverdag og idræt. I starten kan man træne isolationsøvelser for enkelte muskler, mens målet på sigt er sammensatte bevægelser. Men …

Flow_movement_Marina_Aagaard_fitness_blog

Funktionel træning handler især om helkropsbevægelser, så mantraet har længe været:

Train movement, not muscles
(træn bevægelse, ikke muskler)

Bodybuilding handler om skulptering af kroppen og muskeltilvækst, så fokus er på:

Train muscles, not movement
(træn muskler, ikke bevægelse)

I træningsplanlægning bør man overveje, hvilke øvelser, der er relevante for den, der træner, og for målsætningen på kort og langt sigt i et træningsforløb.

I stedet for at tænke på de ovennævnte principper som fuldstændigt adskilte ? hvilket opleves rundt omkring ? kan de to metoder med fordel understøtte hinanden. Normalt ikke blandet sammen, men i adskilte programmer i en træningsplan (periodisering).

Et ‘funktionelt’ træningsmål, også i almen fitness, er en adræt og stærk krop.

Rigtig god træningslyst.

Motivation? Dagens motivationscitat: Start nu. Vent ikke.

Af Marina Aagaard, MFT

Nytåret nærmer sig. Mange ser frem til nytårsdag for at benytte chancen til et nytårsfortsæt. Men hvorfor vente? Vent ikke. Udsæt ikke til på fredag, hvad du kan gøre i dag mandag.

20150805-IMG_5441

Spild ikke flere dage med at gøre det, der stresser dig, sinker dig eller sløver dig.
Smøg ærmerne op, tag arbejdstøjet på (gummistøvlerne i disse dage?) og gå i gang.

Start allerede i dag med de gode ting, du tænker, du vil gøre i det nye år.

Du behøver ikke at være fantastisk [dygtig / stærk / slank / sund] for at starte,
men du er nødt til at starte for at blive fantastisk [dygtig / stærk / slank / sund].

?You dont have to be great to start,
but you have to start to be great?

Hilary Hinton Ziglar, kendt som Zig Ziglar,
amerikansk forfatter og motivationstaler, 1926-2012

Hverdagsmotion: Tag trappen – for kondition, for vægttab og for sjov

Af Marina Aagaard, MFT

Tag trapperne. Det er top træning. Det er sjovt; giver oplevelser, man ser verden (bygninger) fra andre vinkler. Det styrker ben og hjerte og rask trappegang giver en høj forbrænding. Brug trapperne på job, på studie, på indkøb og på rejse.

En 80 kg person forbrænder ca. 9 kcal (kalorier) ved 1 minuts trappegang.

En 80 kg person forbrænder ca. 1 kcal ved 1 minuts elevator venten/kørsel.

Gang ned ad trapper forbrænder ca. 175-275 kcal pr. time; 3-4,5 kcal pr. minut.

Gang op ad trapper forbrænder ca. 530-835 kcal pr. time; 8-14 kcal pr. minut.

Gang op og ned af trapper forbrænder ca. 355-555 kcal pr. time; 6-9 kcal pr. minut.

Trappegang_Hamburg_Marina_Aagaard_blog

Desværre er trapper ikke altid lige synlige. Af og til skal du opsøge dem. Sande fakta:

Portier 1: Kan jeg hjælpe?
Marina: Ja, jeg vil gerne benytte trappen i stedet for elevatoren.
Portier 1: Nej, det er ikke så godt. Den er gemt af vejen og er smal og farlig.
Marina: (Udtryk: ????????????????????????) Jamen, jeg foretrækker trappen.
Portier 1: (Udtryk: ????????????????). Nå, men så får jeg en til at følge dig op.
Portier 2: (Viser fåmælt vej gennem baglokaler. Peger på trappe. Går sin vej).
Marina: (Tager trappe. Trækker vejret hårdt. Timer 4:40. Tæller.) ... 537, 538, 539, 540!

Hotel_Hamburg_Marina_Aagaard_blog

God motions- og træningslyst.

Older posts