Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup

Parkour virker umiddelbart ekstremt og mest for adrenalin-junkier, hvis man tænker på starten af James Bond filmen Casino Royale: Hæsblæsende action, hvor agent 007 forfølger ’skurken’ i vildeste parkour stil over tage, stilladser og kraner.

På samme måde minder de efterhånden utallige tv eller YouTube klip med parkour mest af alt om et mix af idrætsgymnastik, ekstremsport og diverse stuntdiscipliner (foto: Parkour-udøver Jacob hopper mellem gelændere).

Parkour kan dog i lige så høj grad ? i tilpasset udgave ? være en fleksibel motionsform for både krop og psyke for motionister i alle aldre (som set på Folkeuniversitets 2015 Hearts & Minds workshop ‘Flow i krop og sind – parkour for alle’ ).

?Jo mere jeg træner, des tydeligere er det, at vi er skabt til at være i bevægelse, og at det i høj grad er bevægelserne i parkour, som evolutionen har fremelsket.?

Mikkel Kromann Thisen, underviser, parkour (Gerlev), Street Movement

Hvad er parkour?
Parkour er i virkeligheden ikke en ‘træningsform’, men handler om “oplevelsen af kropskontrol og kontinuerlig selvudvikling; at udfordre sig selv kropsligt og mentalt, at undersøge og vurdere sine bevægelsesmæssige grænser og finde på måder at overvinde dem på”.

Parkour er defor tættere på leg end idræt, motion og træning ifølge Signe Højbjerre, som har skrevet en PhD afhandling om udviklingen af parkour i Danmark.

En af udviklerne af parkour og opfinderen af parkour-formen freerunning, Sébastien Foucan (der spillede skurken Mollaka i Casino Royale) fortæller:

Forskellen mellem parkour og freerunning er, at parkour er effektivitet – at komme forbi forhindringer for at komme fra A til B – hvor freerunning hander mere om flips og tricks og kreativitet. Et skift fra ‘fysikalitet’ til musikalitet.

Mange af bevægelserne og springene minder om gymnastik. Alligevel er parkour ikke underlagt regler og rammer som i gymnastik, der er ingen leder og ingen faste definitioner af, hvordan bevægelserne skal se ud og hvornår de er korrekte. Man vælger og skaber den bevægelsesløsning, der passer til opgaven.

Målet med freerunning har intet at gøre med at kunne hoppe højt. Målet med freerunning er velvære, hvilket for mig er alt du gør som ikke skader kroppen. Det er vigtigt at ikke gå imod ens egen indre musik (…).
Vi følger naturen. Vi tilpasser til vores egen cirkadiske rytme, forstår vores kroppe og skaber vores egen livsstil omkring disse naturlige rytmer. I min kalender har vi: Spring awakening, expressive summer, smooth autumn og winter sanctuary.
Sébastien Foucan (New HCM digital magazine 2015).

Et vigtigt udtryk i parkour er ‘flow’.

Det refererer til at bevægelserne foregår i en flydende, ubrudt rytme, hvilket får parkour til at se legende let og smukt ud.

Det refererer også til Mihaly Csikszentmihalyis flowteori: Flow er en tilstand, hvor man næsten glemmer alt om tid og sted, man er opslugt i øjeblikket, fordi der er en optimal balance mellem udfordringen og ens kompetencer eller færdigheder.

Hvordan foregår parkour?
Eftersom parkour er en legende aktivitet, næsten uden grænser, kan det foregå på et næsten endeløst antal måder.

Som motionsaktitet kan parkour også foregå på mange måder og mange niveauer afhængigt af rammerne og deltagernes færdigheder.

Eksempler på parkour grundøvelser:

• Mobilitetsøvelser, klargøring af led (som opvarmning)
• Kravleøvelser på jord/beton/asfalt/sand
• Hop, hele fod (oldschool), på tæer/på kant (new school)
• Hop på diverse underlag og fra objekt til objekt (sten, stativer)
• Spring over forhindringer (afsæt m/u hænder og/eller fødder)
• Kravleøvelser i stilladser
• Klatreøvelser (armgang, klatring)
• Balanceøvelser på forskellige underlag/forskellige højder

Tip: Start gradvist/forsigtigt. Selvom om man er vant til at hoppe på gymnastikmåtter, trægulve eller gummimåtter, er beton og asfalt meget hårdt at hoppe på (og det kan mærkes, læs: risiko for stærk ømhed, DOMS).

En særlig kvalitet ved parkour er, at selvom det kan dyrkes alene og man skaber sine egne bevægelser foregår det tit i grupper eller fællesskaber, hvor man bevæger sig sammen som en form for enhed.

Den kvalitet kan også øves i/overføres til almen (parkour) træning, hvor man udfører øvelserne i samme hastighed, så ingen ’stikker af’ fra de andre, men alle følges ad.

Hvor ofte og hvor længe ad gangen dyrker man parkour?
Da parkour foregår som leg eller spontan aktivitet kan det foregå dagligt efter lyst og behov. Det kan være i korte sekvenser (når en spændende udfordring opdages) eller timelange seancer.

Som motionstræning kan 2-3 gange per uge være passende. Hyppigheden og varigheden, fx 30-90 minutter afhænger af hvor intensivt man bruger kroppen og formålet og målsætningen; hvad ønsker man, hvad vil man opnå?

   Hvor kan man udøve (træne) parkour?
Oprindeligt blev parkour især praktiseret i byrum blandt mursten og beton; med bevægelse i næsten lige linjer på tværs af byen uden at stoppe for forhindringer som mure, bygninger og lignende.

Parkour kan dog udøves alle steder, hvor der er udfordringer i landskabet. Desuden er der efterhånden blevet bygget en del dedikerede parkour træningssteder.
Danmark er et af de lande, der har mange parkourfaciliteter; 125 steder til dato, både offentlige frit tilgængelige parkour-parker og på skoler og idrætshøjskoler.

Hvem kan dyrke parkour?
Indtil videre har parkour især været for raske, veltrænede unge mænd (og enkelte piger). Med den rigtige instruktion og velvalgte øvelser er parkour dog oplagt og interessant for endnu flere børn og unge.

Selv voksne og ældre kan dyrke parkour eventuelt i tilpasset form (se bl.a. nedenstående artikel om senior parkour i England).

I udgangspunktet kan mange målgrupper derfor udøve parkour, hvis man starter med fornuftig forberedende grundtræning og matcher udfordringerne til ens fysik.

Fordele

+ udfordrende og udviklende; for aktive på laveste til højeste niveau
+ funktionel træning; øger stabilitet og agility, adræthed
+ alsidige bevægelser med store bevægeudslag ? øger mobilitet
+ optimerer underkroppens springkraft og overkrops styrke
+ forbedrer kendskab til og kontrol over ens krop
+ der findes mange gode faciliteter i Danmark

Ulemper

÷ kræver fokus og høj koncentration, rummer et element af risiko
…(kan være farligt)
÷ kræver god evne til at risiko-vurdere, analysere og træffe de rigtige beslutninger
÷ kræver dedikation og tålmodighed mhp. at mestre svære, krævende bevægelser
÷ kræver en vis mængde gymnastiske færdigheder og god teknik
÷ kræver en dygtig træner/vejleder og der mangler parkour undervisere og undervisningstilbud.

Træningseffekt

? ? ? ? ? Kondition ; middel, ikke formål
? ? ? ? ? Koordination ; vekslende, simpel-høj, motorik, rumsans, balance, reaktion
? ? ? ? ? Styrke ; moderat-høj, specifik for hhv. over- og underkrop (eksplosiv styrke)
? ? ? ? ? Smidighed ; meget god, afh. af øvelse, fokus på frie, ‘flydende’ bevægelser

Læs mere:

Signe Højbjerre Larsen: Parkour. Institutionalisering af en ny bevægelseskultur i Danmark. For nørder – med mange illustrationer.

Signe Højbjerre Larsen: Hvad er parkour? Kort introduktion.

Ditte Toft: Parkour – ny bevægelsesform møder dansk idrætskultur

Leite N et al. (2011). Physical fitness profile of Le Parkour practioners. Rev Bras Med Esporte vol. 17 no. 3. May/June 2011.

Daily News. UK Seniors learn parkour. Parkour for seniorer.

New HCM digital magazine 2015 issue 11: Interview with Sébastien Foucan

Team Jiyo

Street Movement

Af Marina Aagaard, MFT

Et lille skridt, der er anderledes, er egentlig nok. Gør noget andet, prøv noget nyt.
Gør det allerede i dag eller i løbet af ugen. Flyt dine grænser, lidt kan gøre det.
Det virker helt fantastisk og giver ny energi og mentalt overskud.

?You will never know your limits
until you push yourself to them.?
(ukendt)

“Do what you fear and fear disappears.”
(David Schwartz)

“If you cannot do great things,
do small things in a great way.”
(Napoleon Hill)

Min grænse? Parkour! Den grænse blev flyttet i weekenden. På Folkeuniversitetet Århus Hearts & Minds Festival Workshop, Flow i krop og sind – parkour for alle.

Alle? Det vil sige “også mig”?! Jeg tog chancen og deltog. Det var basic (for parkour super-instruktørerne Mikkel Kromann og Jacob Mortensen), men vildt for mig at springe kravle rundt på jorden, over betonmure og hoppe på tæer (new school parkour) …

Af Marina Aagaard, MFT

Sæt ikke overliggeren for lavt. Sigt højt. Du kan næsten altid mere end du tror.
Hav gerne drømmemål; de kan opdeles i overkommelige delmål.

Og: Hvis du sigter efter månen og misser, rammer du måske en stjerne …

Aim for the moon. If you miss, you may hit a star.
William Clement Stone
(amerikansk forretningsmand, forfatter, 1902-2002)

Et lettere uskarpt billede af et fabelagtigt fænomen set kl. 04:11 d.d.:
Total måneformørkelse og blodmåne på en stjerneklar himmel.

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard.

Ultimate Workout Paradise! La Santa? Playitas? Nej, Bornholm. Solskinsøen er et paradis for alle, der kan lide at gå, løbe og cykle i naturen. Øen har et areal på 587,5 kvadratkilometer med 158 km kystlinje og 235 km cykelveje:
Masser af motionsmuligheder og alligevel overskueligt; kun ca. 40-50 km fra nord til syd, fra Hammeren til Dueodde, og 30 km fra vest til øst, fra Rønne til Svaneke.

Takket være en arrangementsinvitation fra en seriøst cyklende Spinning-bog læsende instruktør fra I/K Viking i Rønne fik jeg endelig lejlighed til at besøge den østligste del af Danmark. Et ønske gik i opfyldelse.

Det var på høje tid. Byerne er i særklasse idylliske og landskabet er en lise for krop og sjæl; fortryllende og afvekslende, lange, flade strækninger eller bakker i alle størrelser.
Vi, Henrik (mand) og jeg, gik på med krum hals – kun en talemåde (!) – og besøgte de fleste af øens byer og seværdigheder bevæbnet med 2 x Canon.

Smukke strande, spændende skove, Bornholm er Danmarks mest skovrige område med 23 % skov, milde marklandskaber og ? som noget helt unikt og ret udansk ? kanonflotte klipper.

Det burde næsten være obligatorisk at tage en tur til Bornholm. Afskrækker prisen i højsæsonen, så kan et sensommer-besøg anbefales, for sommeren holder længe åbent her (længere end mange af restauranterne) ? og Bornholm er den region i Danmark, der har flest soltimer.

Ud over hoteller findes der utallige pensionater, ferielejligheder og Bed-and-breakfast-steder i flere prisklasser; vi boede i en fin ferielejlighed i Ll. Myregaard (foto fra morgenmadsstuen) nær Dueodde og Poulsker (foto af kirke).

Rønne
Rønne er den største by på Bornholm, som i alt har ca. 40.000 indbyggere, hvoraf cirka en tredjedel bor i Rønne. Byen er første stop, når man kommer sejlende fra Køge, Ystad i Sverige eller Sassnitz i Tyskland.

Mange turister og Bornholmere vælger at sejle fra eller til Ystad, en kortere tur i en almindelig bilfærge bl.a. fordi den længere Køge-tur med lastbilfærge larmer mere (jeg sov nu problemløst på udturen om natten).

I havnen, der er en af Nordens hyppigst besøgte krydstogtshavne, kan det være en fordel at gå ind i Bornholms Velkomstcenter ? et godt sted at starte ferien ? hvor man kan finde turistbrochurer, tjekke oplysninger på centerets computere eller bruge det gratis trådløse netværk eller spørge sig for.

Som supplement eller alternativ kan man downloade den gratis app.bornholm, en digital udgave af den varmt anbefalede (min nu slidte) guide Bornholm Kort og Godt.

Navnet Rønne kommer af middelaldernavnet Rodne for rådden (fiske)lugt. Lugten er væk og tilbage er en lille hyggelig by med brosten og bindingsværkshuse, fyrtårn og Sct. Nicolai (Rønne) kirke fra 1215.

Den huser desuden Danmarks ældste fungerende teater, biograf, musikhuz, museum, restauranter, cafeer, en chokoladebutik og en del butikker, blandt andet en meget stor William Dam boghandel med bøger, blade og et omfattende udvalg af bøger om Bornholms historie og natur.

Desuden er der i Rønne rige muligheder for fitnesstræning: I Sundhedscenter Bornholm, Wellness Club, FysioForm og foreningen I/K Viking, hvor man ud over fx atletik og gymnastik kan dyrke både indendørs holdcykling, fitness og CrossFit på et stort udendørs område.

Vil man træne udendørs er der utallige muligheder, ikke mindst kyststien for vandrere og løbere ? og cykelvejene for cyklisterne: Tjek bogen “På 367 ture i Bornholms natur”.

Jons Kapel
Kyststien nord for Rønne kommer blandt andet forbi de bittesmå fiskerlejer Helligpeder og Teglkås. et skovområde langs vandet med klippeformationen Jons Kapel. Et unikt og seværdigt stykke fjeld med en stenstrand med store sten.

Trappen ned til Jons kapel er en oplevelse i sig selv, 224 trin i flere etaper, den længste med 121 trin i træk. Oplagt til trappetræning ? med forsigtighed.

Lidt nordpå er der flere natur-attraktioner; sprækkedalen Blåskinsdalen, frilluftsområdet Vang-bruddet og Danmarks tredjehøjeste vandfald Pissebækken.

Hammershus
Længere mod nord finder man Bornholms mest besøgte attraktion, Hammershus, Nordeuropas største borgruin. Et imponerende fæstningsanlæg og en endnu mere imponerende beliggenhed på klipperne med udsigt til Østersøen.
Endnu et must-see udflugtsmål.

Lige nord for ruinen finder man den lille Hammer Havn med skæve træbygninger (kiosk, opholdsstue og toilet) og nordligere Hammerodde og fyr. Hele området er fantastisk til vandreture. Det anbefales at man kører til Sandvig Campingplads og starter vandreturen rundt om Hammerodde op til fyret og retur forbi søerne.

Først yde, så nyde: Pause i Sandvig Kalas-Kalas med bornholmsk sødmælksis med vanille, hasselnød og kardemomme (ahhh, ååhhh nej, spist for hurtigt, missede foto).

Helligdomsklipperne
Fra toppen af Bornholm kommer man på vej mod syd-øst til Bornholms Kunstmuseum, der ifølge turistguiden er berømmet for sin arkitektur og med en spændende kunstsamling (fra 1800-tallet til i dag).

Går man om bag kunstmuseet kommer man til Helligdomsklipperne, der skal opleves.

Det er 22 fantastiske klippeformationer ? de er flotte fra landsiden, hvor man kan gå ned mellem dem ad stejle trapper på over hundrede trin, men man kan også sejle til dem (eller forbi dem) på sejlture fra Gudhjem og eventuelt vandre retur.

Man kan komme helt tæt på klipperne i klippesprækken Den Sorte Gryde.
Herfra kan man tage en afstikker ind til Østerlars, der rummer øens største rundkirke.
Et kendt vartegn med en kirkebygning fra ca. 1150; måske opført af tempelriddere ?

Gudhjem
Syd for Helligdomsklipperne ligger Gudhjem, der regnes for Bornholms ældste handelsby. En by med smalle, stejle gader og mange idylliske huse og hyggelige butikker. Der er hotel, vandrehjem, restauranter og cafeer ? og mange, mange turister om sommeren.

Selv uden for sæsonen er der mange mennesker i Gudhjem, blandt andet for at tage turen til Ertholmene, Christansø og Frederiksø. Det anbefales at bestille billet på forhånd, så man ikke går forgæves.

Ertholmene
Ertholmene består af tre klippeøer, Græsholmen samt Christiansø (foto nederst) og den mindre Frederiksø (foto øverst). Man kan besøge de to sidstnævnte øer på en kort dagstur, afsejling kl. 10.00, ankomst 55 minutter senere, og retursejlads kl. 14.00.

Cirka tre timers besøg. Ikke meget, men som der står i guiden, så kan man sagtens nå at besøge begge øer og se det meste. Er der tid til overs, kan man nyde en forfriskning ved havnen før man sejler retur.

Svaneke
Danmarks mindste købstad, men en af de smukkeste (kåret som den smukkeste i 2013), en charmerende lilleput-by med en lillebitte havn, bryggeri, kulturcenter, restauranter, røgeri og Svanekes Vartegn, det trebenede vandtårn tegnet af Jørn Utzon.

Adgangen til Vandtårnet ligger gemt ad vejen i et villakvarter og der er ingen adgang til vandtårnet, som er lukket af med kæde og lås.

Paradisbakkerne
Kører man ind i landet lidt sydvest for Svaneke kommer man til Paradisbakkerne. Ifølge bornholmerne et af de flotteste steder på øen.

Jeg giver dem ret: Det er et afvekslende landskab med frodige og fortryllende skove (rød vandrerute 2,5 km) og lyngklædte bakker (gul vandrerute 6,5 km) overalt med klippestykker, der kigger fremmedartet frem.

Inde i skoven finder man Rokkestenen, som dog p.t. ikke lod sig rokke …

Ekkodalen og Rytterknægten
I midten af Bornholm finder man også Ekkodalen, som bør besøges. Et spændende sted, hvor der virkelig er ekko.

Restaurant Ekkodalshuset med Cafe Genlyd, der ligger lige ved siden af sælger både specialrom, Ekkodalsrom blendet af Søren Beyer, anbefalet af ejer Christian, samt Danmarks (verdens?) største tarteletter serveret af Joan og Ida, spist af blandt andre fotografen.

Desuden har caféen en brochure med forslag til ting man kan råbe, så man får et passende ekko retur. Ikke den klassiske “Hvad drikker Møller? (øller)”, men fx:

Hvem er klogest af alle fugle?
Hvad er den danske sommer?
Hvad giver prinsesser smerter?

Der skal virkelig råbes til, men man kan godt høre ekkoet.

Lige over Ekkodalen er der et fabelagtigt skovområde med skønne klippetrapper og højere oppe, ca. 1-1½ km gang ligger midt i granskoven Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. For at kunne se udsigten er der placeret et tårn ? med overbygning.

Åkirkeby
Også inde i landet ligger Åkirkeby med ? en å og en kirke naturligvis ? samt Bornholm naturcenter lidt uden for byen. Desuden fitnesscenter, supermarked, forretninger og nogle restauranter.

Nexø
Østpå ligger Nexø. Tidligere Neksø, men navnet blev ændret. Alligevel kan man stadig se skilte med både ?ks? og ?x?. En lille havneby med gode indkøbsmuligheder, flere supermarkeder, forretninger og enkelte cafeer. Desuden fitnesscenter Sundhedscenter Bornholm (med nøglekort-system; man skal booke på nettet, så man kan komme ind).

Bornholm har sin egen kulturuge og den ramlede vi, mand og jeg, ind i ultimo september. Vi opdagede den tilfældigt ved stranden ved Nexø, hvor der var en mini-udgave af ?skulpturer ved havet?. En række kunstværker af danske og udenlandske kunstnere.

Dueodde
På Bornholms sydspids ligger Dueodde, en 12 km lang strand. Og hvilken strand. Der er ubeskriveligt flot med det fineste hvide sand og en fantastisk udsigt over havet.
Bag stranden er der klitter og granskove samt fyrtårnet.

Dueodde fyrtårn (1962) er 47 meter højt og har 196 trin. Man kan besøge fyrtårnet (10 DKK) i sommerperioden, men kun i en begrænset åbningstid og kun tirsdag-torsdag og lørdag. Så det gælder om at orientere sig, så man kan få den oplevelse med.

Boderne
På vej fra Dueodde mod Rønne møder man den lillebitte flække ved vandet, Boderne. Som navnet antyder, så handler det om salgssteder.
Her er hovedattraktionen et par butikker med meget stort udvalg af lækkert og eksklusivt tøj for mænd og kvinder; specielle sko og tøj fra blandt andre Ivan Grundahl, Malene Birger og Masai.

Besøg Bornholm
På en uge kan man i bil nå at se det meste af øen, komme rundt og se de fleste byer og de største seværdigheder. På cykel og gåben må man nok afsætte to uger eller flere.

Ud over naturen er Bornholm efterhånden kendt for gode restauranter. Mange af dem har kun åbent i højsæsonen om sommeren, men enkelte har åbent hele året, bl.a. Stammershalle Badehotel, som i år slog Noma i Madanmeldernes prisuddeling, hvor blandt andet deres særlige dessert med ærter, råmælksis og grønne jordbær vandt.

Der er også god og solid mad på Bornholm. På ugens køreture mellem Dueodde og Rønne faldt blikket ofte på en lade, hvor der var et kæmpeskilt med Lille Gadegård. Vingård. Buffet med Limousine kvæg, gris og isbar til 196 DKK.
Et tilbud som måtte prøves.

Arrangementet foregik i en rustik krostue-lignende udestue med vinranker i loftet, træmøblement og rødternede duge. Hyggeligt, men lidt køligt sidst på sæsonen.

Maden var rigelig og velsmagende og tydeligvis højt skattet af et talstærkt publikum, næsten fuldt hus. Et meget traditionelt salatbord (og isbuffet) samt råstegte kartofler, flødekartofler og kogte kartofler, mens limousine-stegen var god og grisen sublim ?
og det sagt af en, som ikke plejer at spise gris.

Den bornholmske vin, som ifølge ejeren svinger lidt fra år til år var speciel, men ikke ueffen (omend fotografen gik over til Amarone).

Endnu bedre var den ?Let mousserende jordbærvin?. En boblende aperitif med en udpræget ?næse? og smag af friske jordbær. Virkeligt lækker som velkomstdrik.

Et besøg på Bornholm er nu ikke komplet uden røget fisk , d.v.s. besøg på et røgeri. Bornholm er fuld af dem og de bugner af lækkerier. Herunder en frokostmenu med røget pebermakrel og fiskefrikadeller på Svaneke Røgeri. Helt enkelt … godt.

Bornholm kan og bør ses, høres, duftes, føles og smages.

Af Marina Aagaard, MFT

Alle taler efterhånden om sundhed. Ikke bare i motionscentrene, derhjemme, på jobbet, på studiet, men i de senere år i tiltagende grad også politikerne, som vil have sundere danskere (økonomi) …

Sundhedsbølgen (tsunamien) falder ikke i alles smag. En af kritikerne er filosof Morten Ebbe Juul Nielsen, som har skrevet den nye bog Forbandede sunddom:

“I dag er det jo svært at blive mellemleder, hvis ikke man gennemfører en halv- eller helmaraton”
Lektor i anvendt filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d.

Som filosof skal man tænke over tingene og stille spørgsmål. Og fint at de bliver stillet, så der kan komme flere nuancer i sundhedsdebatten. Altså helst ikke kun sort/hvidt:

“Et sundt liv er ikke et lykkeligt liv.
Prøv dog at slappe lidt af”.
Morten Ebbe Juul Nielsen

I anledning af bogen blev træner Anna Bogdanova og frisør Dennis Knudsen (gennemført tre Ironman), der begge har positive erfaringer med sundhed i går interviewet i DR Aftenshowet (desværre uden modspil af filosoffen selv).

Anna fortalte om, at sundhed er kontekstafhængigt og at det derfor er svært at sige, hvornår noget er sundt eller usundt. Og hun vil gerne være med til at aflive myten om, at ‘længere og længere’ er sundt, når en time om ugen kan være bedre.

Dennis bidrog med egne erfaringer: At han har haft et overforbrug af vin og mad, så han har taget på (og blodtrykket stiger) og derfor har brug for at træne hårdt.

En ret typisk udtalelse; desværre nok vand på motionsmodstanderes mølle:
Man træner, fordi man skal – for at tabe sig eller noget andet afsavnsagtigt.
Langt fra lystfyldte sundhedstiltag, hvilket desværre ikke blev diskuteret.
Heldigvis nåede DK lige at tilføje nogle af de positive effekter ved hans hårde træning:

• Møde mange nye mennesker
• Opleve velvære
• Sove fantastisk godt

Enig. Det skal dog understreges, at alle nævnte fordele kan opnås uden ekstrem (ironman) anstrengelse og med en høj grad af nydelse og fornøjelse samtidig.

Filosoffens udtalelse om, at der nok er gået for meget maraton og ironman i den ? for personer som egentlig ikke ønsker det ? er jeg nemlig enig i.

Trods det at pointerne er relevante, er den filosofiske vinkel måske lige filosofisk nok, for danskernes skrantende sundhed taget i betragtning, bør man vist reflektere ikke bare med filosofiske, men også fysiologiske og psykologiske briller på.

Set med filosoffens briller (fire pointer om sundhed i artiklen “Vi er sygeligt optaget af sundhed. Forbandede Sunddom” i Kommukationsforum):

1) Sundhed er ikke en uproblematisk værdi. Der er mange måder, hvorpå en ureflekteret hyldest til sundhed som ideal fører skader, ulighed og uretfærdighed med sig.

2) Sundhed knytter sig i dag i ekstrem grad til status. En ukritisk indgangsvinkel til sundhed betyder, at man kan komme til at overse den måde, som sundhed skaber forskelle og uligheder mellem mennesker på, og at sundhed som ideal dermed er med til at sparke nedad ? til dem, der i forvejen er dårligere stillet.

3) Vi er ikke enige om, hvilken værdi vi tillægger eller bør tillægge sundhed. Det betyder, at vi fra statens og fra det sociales side må være tilbageholdende i forhold til at tromle sundhedsidealer hen over borgerne.

4) Vores individuelle sundhedsadfærd spiller allerhøjst en marginal rolle, moralsk og empirisk set, for vores relative sundhedstilstand.

Ordspillet sunddom er genialt og udtrykker fint hvad det handler om. Pointerne er også smart formulerede; næsten ingen kan være uenige i dem. Men er sundhed i dag virkelig overvejende noget, der fører uretfærdighed, ulighed og sparken nedad med sig?

I dag kom der mere filosofi, bl.a. på P3, hvor Morten Ebbe i interviewet sagde (referat):

Hver time du bruger i fitnesscenteret, bruger du mindre med dine børn eller en digtsamling …

Så nu må de lav-filosofiske hverdagsbriller på:

# 1: Det er typisk bedre nyhedsstof med billeder (som motionsskeptikere labber i sig) af udasede maratonløbere over målstregen end friske og smilende zumbadansere og motionistløbere, men det er altså de sidstnævnte, der er flest af.

# 2: Det er et fåtal som bortprioriterer alt for at dyrke motion af forskellig art. For nylig var motionsafhængighed oppe at vende i medierne og overskrifterne var sikkert nok for sundhedsskeptikere, men læste man videre, så man at kun en forsvindende lille del af danskerne er i den risikogruppe … fysisk inaktivitet er langt mere udbredt.

# 3: Man bruger ikke nødvendigvis mindre tid med børnene eller resten af familien, fordi man dyrker sundhed. Fx motionerer rigtig mange sammen med familien ? undertegnede indbefattet ? fordi det er en dejlig måde at være sammen på; fysisk, mental og social aktivitet på en gang; ikke fordi man skal, men fordi man har lyst til det.

# 4: Litteratur-afsavn? Ikke nødvendigvis. Mens konditionstræning er sundt for fysikken, så vil mange gerne supplere med mental motion under fx deres kondicykling og læser bøger eller hører lydbøger undervejs. Det kan let lade sig gøre og sker dagligt.
Så kan man ikke træne seriøst/intensivt, 90-100 %, men 75-85 % kan være helt fint … især hvis alternativet er fysisk inaktivitet.

# 5: Sundhed og motion kan udøves på mange niveauer. Enten på den blide moderate måde. Eller på den høj-intensive omfattende måde, hvilket for mange mennesker lige så vel kan være lykken og langt hen ad vejen endda endnu sundere.

Afslutningsvis:

En afslappet moderat tilgang til sundhed på eget initiativ lyder godt! For nogen er det dog en hjælp med lidt nudging (puffen i den rigtige retning) i opstartsfasen.

Helt at ’slappe af’, glemme alt om sundhed? Hvad med i stedet at opfatte sundhed som en lystbetonet social fornøjelse med masser af nydelse. Det er vel sjovere at leve som rask og rørig end at sidde, ligge, isolere, ryge, drikke og spise sig selv helt i sænk?

Læs/se mere:

Morten Ebbe Juul Nielsen: Vi er sygeligt optaget af sundhed. Forbandede Sunddom

Poliltiken. Forfatter: Sundhedsræset ligner en religion.

DR Aftenshowet 22.09.2015

DR Lev Nu: Forfatter til sundhedsbog: Jagten på sundhed sker på bekostning af sex