11 myter om motion og kost: Ekspert om sandt og falsk

Holdtræning: Hvad er koncepttræning – og er det godt?

Fitness holdtræning dækker ikke over én men mange former for træning. Der findes hold med træning af kondition, styrke, motorik og balance samt bevægelighed og hold med kombineret træning: Et kæmpe udvalg af træningsmuligheder.

Koncepttræning eller ej?

Holdtræning, alle holdformer, kan inddeles i to hovedtyper:

Koncepthold (koncepttimer) og ikke-koncepthold

Koncepttræning holdtræning pump koncepthold Marina Aagaard fitness blog

Ikke-koncepthold

Tidligere, i de første 30 år med fitness holdtræning, var alle hold ikke-koncepthold, hvilket ind imellem kaldes freestyle, hvilket er en upræcis betegnelse.
Ikke-koncepthold eller almindelige hold – i mangel af bedre, mere præcise navne – er holdtimer, hvor instruktøren selv udformer træningen, der kan være den samme fra gang til gang eller ændres fra gang til gang; få eller mange ændringer efter ønske og behov.
Det kan være enten simpel eller avanceret træning afhængigt af instruktøren og holdet.

Freestyle? I pulstræning og dans som fx Groove dækker udtrykket over improvisation. Når du laver tilfældige bevægelser, der ikke er koreograferede. Freestyle, fri stil, gør det muligt for enhver deltager – eller instruktør – at udtrykke sin individuelle stil og følelse. 

Koncepthold

Sidst i 1990’erne begyndte Les Mills i New Zealand at lave koreograferet muskeltræning, BodyPump, som faste programmer, der kørte i en længere tidsperiode.
Det blev så stor en succes, at Les Mills, eller BTS, Body Training Systems, efterhånden begyndte at lancere flere andre holdtyper med koreograferet træning.
Parallelt hermed begyndte andre firmaer og kæder verden over fra starten af 00’erne at udforme holdtræning efter den model. Koncepttræning var født.

Koncepthold kendetegn

  • For-koreograferet – produceret på forhånd af andre end instruktøren.
  • Samme program i tre måneder – nyt program hvert kvartal.
  • Samme program over hele verden (landet); man kan let deltage hvor som helst.
  • Musikken er fundamentet; øvelser tilpasses musik; kaldes vers-refræn koreografi.

Fordele

  • Træningen er den samme over hele verden, det er nemt at hoppe ind på et hold.
  • Træningen har en vis standard, så deltagere er sikret virksom træning.
  • Et grundigt forarbejde sikrer et gennemtænkt musikvalg og øvelsesvalg.
  • Program er det samme fra start til slut; det giver tid til at lære og mestre øvelser.
  • Instruktøren  er ofte meget motiverende (skal ikke bruge energi på øvelsesvalg).
  • Der er samhørighed mellem musik og øvelser; en meget vigtig motivationsfaktor.

Ulemper

  • Programmerne svinger i kvalitet, nogle er fantastiske andre er mindre funktionelle.
  • Program er næsten det samme fra start til slut; det er mindre optimalt mht. fremgang.
  • Samme (eller næsten samme) musik og øvelser i et kvartal kan være kedeligt.
  • Konceptformen giver begrænset mulighed for at justere træning og hjælpe deltagere.

Koncepthold opbygning (eksempel på 55 minutters hold):

  • 10 minutter | Opvarmning | 2-3 sange
  • 35 minutter | Hoveddel (fx kondition eller styrke) | 7-10 sange
  • 3 minutter | Nedvarmning (eventuelt) | 1 sang
  • 5-7 minutter | Stræk og afspænding | 1-2 sange

Målgruppe (forskelle afhængigt af holdtype, men generelt meget blandet):

  • Begyndere (samt koncepthold middel-øvede og øvede)
  • Personer, som ønsker relativt let tilgængelig koreografi
  • Personer i alle aldre og størrelser

Instruktøren på koncepthold (har typisk aflagt videoprøve med fokus på):

  • Karisma, stor udstråling, være lidt af en performer
  • Venlighed, imødekommenhed og opmærksomhed
  • Evne til at differentiere (vise øvelser på flere niveauer, selvom der sjældent er tid til det)

Fordele for koncepthold instruktører

  • Instruktører med begrænset viden/uddannelse kan undervise, da program er lavet.
  • Dygtige instruktører kan bruge sin (fri)tid på andet end forberedelse til timerne.
  • Efter at program er indlært, er der i 3 måneder næsten ingen behov for forberedelse.
  • Da program er lavet, kan der arbejdes mere med mimik, kropssprog, instruktion.

Ulemper for koncepthold instruktører

  • Det tager tid at lære programmet (øvelser; gentagelser, sæt og placering ift. musik).
  • Det kan være trættende at høre (næsten) samme musik igen og igen i tre måneder.
  • Man har ringe mulighed for at ændre programmet, hvis man ikke bryder sig om det.
  • Man udvikler sig begrænset som underviser/koreograf (mere som performer).

Er koncept holdtræning godt?

Både ja og nej.

Koncepter sikrer en vis kvalitet: Det er genialt, at program er ens over hele verden. Det er gennemarbejdet; dvs. bedre end hvis en instruktør uden viden (spontant) sammensætter program. Trods det ser man, at ikke alle koncepthold lige gennemtænkte eller gavnlige.

Træningsmæssigt kan det være en fordel med samme træning i længere tid, fordi det sikrer ro, tid til indlæring og mestring af øvelserne. Omvendt er det for begyndere vanskeligt at lære det hele i starten, og øvede har gavn af større variation.

Der er plusser og minusser og det må være en personlig smagssag, hvad man kan lide.
Som holdinstruktør foretrækker jeg personligt almindelige hold, der giver plads til progression, differentiering og freestyle. Som deltager synes jeg, at det er meget motiverende at deltage i enkeltstående udvalgte koncepttimer, men ikke samme hold i tre måneder i træk.

Har du input til eller spørgsmål om koncepttræning?

Skriv gerne i kommentarfeltet og giv din stemme.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 myter om motion og kost: Ekspert om sandt og falsk