Optimal træning for vægttab og vægtvedligehold: Konditionstræning eller styrketræning?

Af Marina Aagaard, MFT

Hvilken træningsform er bedst, hvis man gerne vil tabe sig? Det er et af de allerhyppigste fitness spørgsmål. Svaret er ikke enten eller.
Ifølge forskningen er der tre vigtige elementer, der tilsammen fremmer et sundt og stabilt varigt vægttab.

Ud over en sund, nærende, varieret kost i passende mængder er følgende aktiviteter essentielle med henblik på at opnå såvel fedttab som flottere figur og bedre helbred:

  • Kredsløbstræning
  • Styrketræning
  • Fysisk aktivitet

Fitness_optimal_traening_for_fedttab

KREDSLØBSTRÆNING

Hvad?
Kredsløbstræning er træning for især hjerte og kredsløb (og knogler ved vægtbærende aktivitet som løb). Det forbedrer konditionen og sundheden. Kredsløbstræning er eksempelvis intensiv gang, stavgang, løb, fitness dans, cykling, roning med mere.

Kredsløbstræning med høj intensitet omkring eller over 75-80 % af maksimalpuls er særligt effektivt og under træningen er energiforbruget højt. Under ½ times løb er energiforbruget eksempelvis cirka 300-500 kcal.

Hvor meget?
For vægttab: Mindst 2 gange pr. uge a 20 minutters varighed. Høj intensitet.
Generel anbefaling: 3-5 gange pr. uge, 60-90 % max.puls, 20-60 min. (ACSM).

Har man mange kilo for meget, er det særligt vigtigt, at man lægger forsigtigt ud og gradvist øger tid, og dernæst intensitet, efterhånden som formen bliver bedre.
Kommer man fra 0 minutters træning kan 5 min. gang/cykling være en fin start.

STYRKETRÆNING 

Hvad?
Styrketræning er træning for især musklerne (og til dels knoglerne).

Styrketræning ved almindelig intensitet, ca. 75 % af ens maksimale løfteevne, omtrent 10 løft af en vægt der er så tung, at man kun kan løfte den 11-12 gange, styrker musklerne og forbedrer stofskiftet. Under almen styrketræning er energiforbruget ca. 100-200 kcal på ½ time.

Hvor meget?
For vægttab: Mindst 2 gange pr. uge a cirka 20 minutters varighed.
Generel anbefaling: 3-5 gange pr. uge, 2-4 x 8-12 repetitioner, 8-10 øvelser.(ACSM).

Vil man her og nu forbrænde et større antal kalorier er intensiv kredsløbstræning oplagt. Til gengæld er styrketræning uundværligt med henblik på gradvist vægttab og vægtvedligehold, fordi styrketræning sætter gang i musklerne, som er kroppens største stofskifteorgan: Mere aktivt muskelvæv betyder, at man ikke bare forbrænder mere under træning, men også i hverdagen og i hvile.

Et målrettet effektivt vægttabs- eller fedtforbrændingsprogram for såvel mænd som kvinder bør indeholde både kredsløbstræning og styrketræning.
De mest succesfulde vægttabere på langt sigt motionerer cirka 1 time om dagen. 

FYSISK AKTIVITET 

Hvad?
Al fysisk aktivitet i hverdagen, al mere eller mindre målrettet aktivitet, hvor musklerne er aktive, fx under transport og huslige aktiviteter.

Det har vist sig, at et øget fysisk aktivitetsniveau i hverdagen har stor indflydelse på både vægttab, vægtvedligehold og sundhed. Almen fysisk aktivitet øger ‘ikke-træningsaktivitet’ energiomsætning; NEAT, Non-exercise Activity Thermogenesis.

Øget daglig fysisk aktivitet kan være såkaldt transportmotion; at gå, løbe eller cykle til job, skole eller indkøb, hvilket kan øge det samlede daglige energiforbrug en del.
Det kaldes også nogen steder for ‘mængdetræning’.
Fordelen er, at det føles ikke som træning og forbedrer sundheden markant.

Øget daglig fysisk aktivitet kan også omfatte at stå og gå mere – undgå at sidde ned i længere perioder ad gangen – og tage trapperne ved hver en lejlighed.

Hvor meget?
For vægttab: Så meget som muligt. Bevæg dig, når du kan. Det er sundt og slanker.
Generel anbefaling: 30 minutter hver dag (børn 60 minutter) (Sundhedsstyrelsen).

Rigtig god træningslyst.

Referencer bl.a.

American College of Sports Medicine, ACSM, Position Stand Exercise

Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet

Træner du hårdt nok? Lyt til kroppen med RPE og Borg-skalaen

Af Marina Aagaard, MFT

Høj-intensiv træning er et HIT. Men for at kortvarig intensiv træning virker som forventet, skal intensiteten være tilpas høj og det er den langt fra hos alle.
Man kan vurdere om man træner intensivt nok ved eksempelvis måle intensiteten med pulsmåler eller man kan lytte til kroppen, vurdere den følte anstrengelse, Rating of Perceived Exertion, RPE.

Mange træner intervaltræning, fordi metoden er kendt for at give fantastisk gode resultater på meget kort tid. Hvis man dog skal opnå de lovede superfordele, kræver det at man virkeligt træner ved meget høj intensitet i de korte intervaller og programmer.

Er intensiteten ikke høj nok, kan man stadig få resultater, men måske ikke de ønskede og især ikke så hurtigt som forventet. I visse tilfælde ville det da have været bedre at træne distancetræning af længere varighed fx i forbindelse med indledende vægttabstræning.

Rating of Perceived Exertion, RPE
Man vurderer sin oplevede, følte, anstrengelse ved hjælp af en skala. Der findes diverse udgaver fx til brug ved spinning. Skalaerne er inspireret af den originale skala, der blev udformet af den svenske fysiolog Gunnar Borg, Borg-skalaen.
Denne skala er udbredt inden for sundhedsvæsenet og fysisk testning.

Borg-skalaen går fra 6-20. Det virker som en underlig skala, men den giver god mening, når man sætter et 0 efter tal:
Tal svarer nu omtrent til pulsområdet fra hvilepuls på cirka 60 og op til den maksimale puls på omkring 200 hjerteslag i minuttet (generelle tal).
Gunnar Borg fandt ud af, at der er nøje overensstemmelse mellem ens selvvurderede følte anstrengelse og den faktiske puls.

En begrænsning kan være, at følelsen af den lokale muskelanstrengelse kan påvirke ens opfattelse af belastningen på hele kredsløbet, så man tror at man arbejder hårdere end man reelt gør. Lyt derfor til både kredsløb og muskler.
I starten kan det være en fordel at anvende Borg-skalaen sammen med pulsmåling, indtil man vænner sig til at fornemme om man er i sit træningspulsområde.

Gunnar Borg udformede også en CR10 skala (Cardio-Respiratory, hjerte-vejrtrækning) med værdier fra 0-10. Mange af de modificerede fysiologiske skalaer i spinning gør brug af lignende 10-skalaer.

Borg_RPE_fysiologisk_skala_Marina_Aagaard_fitness_blogHer under er der en samlet, tilpasset, oversigt over Følt anstrengelse (Aagaard, 2012) med både 6-20 og 0-10 skalaen samt fysiske tegn på anstrengelse.
Yderst til højre er der reference til træningseffekten (Zacho, M, motion-online.dk).

RPE_fysiologisk_skala_Marina_Aagaard_fitness_blog

Området omkring 4-7 er det typiske træningsområde inden for almen aerob konditionstræning. Området fra 8-10 er anaerob træning for især veltrænede.

Man kan som det ses lytte til kroppen og vurdere anstrengelsen. For at blive fortrolig med at lytte og især lytte rigtigt til kroppen, er det en fordel at have oplevet hele spændet af anstrengelse.

Er man træningsvant, kan man med fordel lave en max test på for eksempel cykel eller med løb, så man får en fornemmelse af, hvad tallet 20 egentlig svarer til.
Har man aldrig prøvet at være maksimalt presset, så kan man måske tro at 18 svarer til 20 og så træner man ikke intensivt nok under fx høj-intensiv intervaltræning, HIIT.
Obs.: Max testning er ikke for begyndere, svage, syge eller skadede personer med mindre det foregår under forsvarlige forhold og med sundhedsfagligt personale.

Rigtig god træningslyst.

Bænkpres. Komplet guide til træningsteknik i styrkeløft og styrketræning

Af Mathias Vedsø Kristiansen, MSc Sports Science, PhD Stud, landstræner i styrkeløft, landsholdsløfter, Danmarksmester (7 gange), EM (8.) og VM (8.) og Marina Aagaard, MFT, ekstern lektor i idræt, AAU.

Bænkpres er en af de mest populære øvelser for brystmuskulaturen og en disciplinøvelse i styrkeløft. Fysioterapeuter kender den også; den giver mange kunder til skulderskade behandling og rehabilitering!
Primære muskler er brystmusklen, pectoralis major, samt forsiden af skuldrene, deltoideus anterior, og bagsiden af overarmen, triceps brachii.

Bænkpres er en af de tre ‘kongeøvelser’ i styrkeløft; squat, bænkpres og dødløft.

Øvelsen er relativt let at gå til, men på grund af manglende opvarmning, for tung vægt og mere eller mindre fejlagtig teknik udføres den ofte forkert, hvilket ofte resulterer i både akutte skader og overbelastningsskader.

Tre vigtige fokuspunkter: 1) Varm op med bevægelse af de store muskelgrupper, så kroppens væv bliver varme og eftergivelige og ledvæsken flyder lettere, fx jog/løb eller farmer walk efterfulgt af flere progressivt stigende opvarmningssæt i bænkpres; fx 2-5 opvarmningssæt, jo stærkere man er, desto flere har man tendens til at have.
2) Sørg for at der er et lige stort antal skiver i hver side af stangen. 3) Hold lige bredt fat med et lukket greb (fire fingre om stang, tommel omkring); løft med god teknik.

Styrkeloeft_Baenkpres_3_Mathias_V_KristiansenStyrkeloeft_Baenkpres_1_Mathias_V_Kristiansen

I forbindelse med videre afpudsning af træningsteknikken er det værd at kende de specifikke teknikpunkter i den klassiske styrkeløftøvelse bænkpres. Her med supplerende tips for styrketrænende, som løfter tungt, men ikke maksimalt.

Bænkpres teknik

? Lige stor belastning på hver side af stangen.

? Skiverne på vægtstangen sikres med låse. Alternativt ingen låse.

   Styrkeløft: Træn tungt med spotter. Ved solotræning kan det være en fordel at         — træne uden låse, så vægte kan vippes af, hvis stangen ikke kan løftes fra bryst.

Har bænkpresstativet et safety rack, sørg da for at dette er indstillet korrekt.

   Fitness styrketræning: Træn med låse, fordi det sker at stangen tipper, så              skiverne ryger af med et ryk, hvilket kan resultere i en fibersprængning.

? Stangen hviler i stativ lige over øjnene.

? Lig på ryggen på bænkpresbænken med naturligt lændesvaj. Spænd bagdelen.

   Fitness: Naturligt lændesvaj med stabilisering: Svarer til at man omtrent kan
lægge en flad hånd ind under lænden, men ikke mere end det.

   Styrkeløft: Naturligt svaj, svarende til fra to flade hænders tykkelse under lænden;    — op til to knyttede nævers svaj hos øvede konkurrenceløftere.

Spænd op og stabiliser og hold opspænd under alle repetitioner i et sæt.
Undgå at give slip efter hver repetition. Balderne skal røre bænken, men bør ikke
hvile på bænken, da opspændet så mindskes.

Styrkeloeft_Baenkpres_2_Mathias_V_Kristiansen

? Lig med fødderne solidt trykket i gulvet.

   Styrkeløft: Fødderne skal trykkes i gulvet hele tiden for at man kan løfte maksimalt.    Undgå at vippe med fødderne og spjætte med benene, når det bliver hårdt.

Fitness: Det sker, at personer med korte ben og rygproblemer løfter benene op
ind over kroppen, for at holde lænden nede på bænken; det aflaster lænden,
men samtidig ligger kroppen og skal balancere på bænken. Det kan gå med let
vægt, men ellers er det en fordel at stabilisere kroppen ved at sætte fødderne
solidt i gulvet og er det ikke muligt, så på stabil bænk eller stativ ved bænken.

? Hænderne har bredt fat, lige bredt fat, med et lukket greb.

De fire fingre om stangen og tommelfingeren lukker omkring stangen.

Håndledene er strakte, underarmene lodrette med albuerne lige under håndled
og stang, når overarmene er i vandret stilling. I denne position bør der være en
lige lodret linje for at sikre den bedste kraftoverførsel op gennem armen til
stangen. Desuden skal håndledene være strakte for at undgå overbelastning
og håndledsproblemer.

Når overarmene er i vandret, er vinklen i forhold til kroppen:

   Styrkeløft: Overarmene er i en ca. 45 graders vinkel (eller mere) ud fra kroppen;
det belaster skuldrene mindre. Der er ingen fast styrkeløft anbefaling; det handler
om hvordan den individuelle løfter er bygget, fx længde af under- og overarm,
og hvilken teknik, der virker bedst

   Bodybuilding: Overarmene er vinkelret ud fra kroppen, ca. 90 grader, omkring
skulderhøjde eller lidt under. Det er mere belastende for skulderen.

? Løft stangen op og ud af stativ og hen over midten af brystet.

Lige før udløft: Spænd musklerne mellem skulderblade og den brede rygmuskel:
Hold under bænkpres skulderbladene på plads, dvs. relativt fikserede på stedet,
undgå udad-bevægelse, og nedad mod bagdelen.
Hold skuldrene nede, når stangen er op i strakt arm.

? Sænk stangen til brystet med kontrol.
   Fokus på den excentriske fase. Stangen rører bryst.

   Styrkeløft: Stangen bør kun berøre brystet, men ikke hvile på brystet.
Stangens vægt skal være fuldt understøttet af armen, for at udnytte den
energi der ophobes i bryst og armmuskulatur under den excentriske fase.

   Fitness: Overarmene stopper omtrent ud for kroppen. Sænkes overarmene
for langt ned er det særligt hårdt for skuldrene, alle væv inklusive ledbånd.

—-Specielt tekniktip: Sænk stangen, men stop den 1 cm over brystet for at
—-1) bevare muskelspændingen, 2) undgå at brystkassen agerer trampolin,
—-3) skåne skuldrene; undgå at sænke armene for dybt (ned i ekstension).

? Pres opad (tryk tommelfingeren ind i stangen og pres hårdt til). Stræk arme.

   Styrkeløft: Stræk arme og returner til startposition. Fokuser på ikke at miste
opspænd og at holde spændingen mellem skulderbladene, og skuldrene nede.

Fitness: Stræk arme helt uden at låse dem og hvile. Gentag uden pause.

? Vejrtrækning: Husk at trække vejret.

   Fitness: Ånd ud på opad-fasen, koncentrisk. Ånd ind på nedad-fasen, excentrisk.

   Styrkeløft: Træk meget luft ind i top positionen før løftet begyndes.
Hold vejret på vej ned i den excentriske fase.
Udånding sker ca. halvvejs oppe i den koncentriske fase. Ved for tidlig udånding
under den koncentriske fase kan spændet mistes.

? Øvelseshastigheden er relativt langsom i starten.

Når der med tiden løftes tungt, foregår den excentriske fase i moderat hastighed,
men stadig med fuld kontrol, og den koncentriske fase eksplosivt.

? Brug en spotter, hjælper, som tjekker teknik og er klar til at hjælpe,
når det er nødvendigt.


Fejlfinding og problemløsning

Bænkpres problemer:

  • Uens antal skiver
  • Skævt greb
  • For smalt greb ved bænkpres, albuer i unaturlig stilling
  • Albuer peger mod fødder i stedet for at være lodret under stang
  • Albuer låses helt i topposition, så muskelspændingen mistes
  • Håndledene bøjes for langt bagover, så vægten hænger i håndledene
  • Armene sænkes for langt ned, så skuldrene overstrækkes med tung vægt
  • Brystkassen bruges som ‘trampolin’ for stangen, ballistisk/voldsom udførelse
  • Hovedet og halsen vrider skævt, pga. for tung belastning
  • Lænden svajer overdrevet (fitness)
  • Fødderne holdes ikke solidt i gulvet
  • Vejret holdes hele øvelsen igennem

Løsning:

Problemerne løses ved indlæring med lavere vægt, præcis instruktion og feedback umiddelbart efter øvelsen.

God træningslyst.

Personlig træning: Er en personlig træner en dårlig kilde til fitnesstræning?

Af Marina Aagaard, MFT

En personlig træner vil jeg ikke kategorisere som en professionel. De har gennemgået deres kursus, men det gør dem på ingen måde til eksperter og mange af dem har ikke prøvet det på deres egen krop.

Citat: Frederik Ægidius, CrossFit atlet (15. ved VM) i BT.

Citatetet er fra artiklen De 6 største fejl i fitnesscenteret (BT 11.03.2015) under Fejl 5: For mange dårlige kilder. Her spørger journalisten “Hvem skal man tage imod råd fra, hvis man er i tvivl [om fitnestræningen]?”

Frederik fortæller her, at han har fået dårlige råd af personlige trænere og mener derfor ikke at man skal stole blindt på centrenes trænere.

forskellen-pa-en-fitness-instruktor-og-en-personlig-traener0-1Der er mange dygtige, uddannede personlige trænere (men desværre mindst lige så mange, der bare kalder sig personlige trænere).

Et par kommentarer til det:

Kan en personlig træner kategoriseres som professionel?

Ja og nej.

Ja. Der er mange dygtige professionelle personlige trænere i Danmark med formel uddannelse (fysioterapi, idræt, medicin, fitness) såvel som uddannelse som personlig træner samt mange års erfaring inden for træning eller sport.

Desuden:

I Danmark findes der ikke blot personlig træner kurser. Der findes:

1-årig anerkendt DIF diplomtræneruddannelse for personlige trænere på professionelt niveau på Trænerakademiet, Aalborg. Og:

1½-årig statsanerkendt erhvervsuddannelse til Fitness Instruktør, hvor man kan erhverve sig personlig træner kompetencer i København, Randers og Kolding.

Disse eksaminerede trænere har for de flestes vedkommende en omfattende viden om både øvelser og træningsplanlægning og er at finde rundt om i landet.

Nej. Personlig træner er ikke en beskyttet titel og der er personer, som kalder sig personlige trænere, selvom de enten ikke har nogen form for træneruddannelse eller kun har fulgt et kortere fitness eller personlig træner kursus.
En del af de trænere er som nævnt i artiklen desværre mindre kompetente.

Skal man stole blindt på en personlig træner?

Nej. Man skal ikke stole blindt på nogen. Man skal altid spørge sig for, orientere sig og forholde sig åben og samtidig kritisk.

Uanset graden af (personlig træner) uddannelse kan trænere i øvrigt være mere eller mindre professionelle – og med meget forskellige kompetencer. Det er ikke nok bare at være fagligt dygtig …

Trænende er derfor nødt til at orientere sig grundigt; spørge til trænerens uddannelse, erfaringer og kundernes resultater, referencer, før man booker tid.

Det med, at ‘mange af dem har ikke prøvet det på deres egen krop’. Det er ikke til at læse ud af artikel, hvad der menes (at de ikke har været til CrossFit VM?). Jeg er ret sikker på at alle personlige trænere har prøvet fitnesstræning på egen krop.
Til gengæld har trænere meget forskellige erfaringer – med eller uden eksempelvis bodymind træning, HIIT eller vægtløftning – og matcher forskellige kundegrupper.

Er det dem, der løft tungest, der ved mest?

Nej. Det er det ikke. Selvom det mener denne CrossFit entusiast åbenbart:

I BT artiklen er Frederiks råd – når man nu ikke altid kan stole på de personlige trænere – at man må spørge de andre trænende:

“Gå over i afdelingen med frivægte og se hvem, der ser mest naturlig ud og løfter pænest og tungest. Spørg dem til råds, for de har tydeligvis forstået konceptet (…)”.

At de der løfter tungest altid skulle være bedst gearede til at vejlede om træning er en meget, meget forkert antagelse ? selvom det i visse tilfælde forholder sig sådan.

Det er også sandt at en pæn løfteteknik indikerer, at den trænende har en god forståelse for egen krop og træning, men derfra og til at anbefale, at en trænende bør rådgive en anden trænende om træning i stedet for at vælge en træner er et ret dårligt råd.

Jeg hører desværre ofte trænende forsøge at rådgive andre trænende om træning og selvom rådene lyder overbevisende (ubevidst inkompetent), så er de i mange tilfælde skræmmende forkerte og usund rådgivning her og nu og på sigt. Træningsrådgivning kræver meget mere end øvelsesviden og flot teknik.

Til gengæld er jeg enig i, at det er en fin ide at spørge andre trænende om hjælp til visse ting, fordi der normalt er en god stemning i træningscentre og de fleste, også de meget seriøse og intensivt trænende, er villige til at hjælpe og dele … selvom det ikke altid er optimalt.

Læs mere:

Personlig træning. Hvad er det (værd)?

BT: De 6 største fejl i fitnesscenteret

De 5 Største Fejl i Fitnesscenteret – når mænd eller kvinder træner?

Af Marina Aagaard, MFT

Danske mænd og kvinder har stadig en del at lære, når de dyrker fitness, ifølge den fitnessartikel som en ven sendte mig et tip om i går. Artiklen var fra BT Kvinder, men 1) skrevet af en mand, som kun havde skaffet 2) input fra mandlige atleter og trænere og som 3) handlede om de største fejl i fitnesscenteret … som mænd begår.

Fitnesscenter_traening_og_fejl    Fitnesscenter_traeningsfejl

De seneste års tendens med at mænd og kvinder træner mere som hinanden, nemlig funktionel træning, er alle tiders og på høje tid, fordi mænd og kvinder bør overordnet set træne samme øvelser – med hensyntagen til individuelle forskelle.

Alligevel er der stadig visse generelle forskelle ved mænds og kvinders måde at træne på i en stor del af de danske fitnesscentre, men nok ikke i CrossFit centre (hvor mindst en af BT artiklens adspurgte eksperter trænede).

Artiklen ‘De 6 største fejl i fitnesscenteret’ havde nogle væsentlige og skarpe betragtninger, som er relevante for mange, der træner fitness, selvom nok de færreste kvinder kan identificere sig med de billeder af ‘en der træner fitness’ som artiklen tegnede, bl.a. disse to:

“Folk forsøger sig generelt med for tunge vægte: Alt for mange træner med for dårlig form. Det kan være noget så simpelt som bænkpres, hvor stangen kun bliver kørt halvvejs ned eller derimod bankes mod brystkassen” (Henrik Hyldelund, pro triatlet).

Et par spørgsmål: Hvem er ‘folk’? Hvor mange kvinder løfter for tungt???
Ud fra hvad jeg ser dagligt, må jeg sige at for mange kvinder løfter for let. Og:
Hvor mange kvinder ser man “banke stangen mod brystkassen” i almene fitnesscentre? I 25 år med træning i store centre mindes jeg ikke at have set det.

“Mange har primært fokus på de muskler de kan se i spejlet. Der er mange, der træner det, jeg kalder spejlmuskler eller strandmuskler. Så de glemmer deres ryg og deres ben” (Mikkel Parlo, pro kampsportsudøver).

Et spørgsmål: Hvor mange piger glemmer at træne ben, d.v.s. lår og baller???

Artiklens råd ? bortset fra et enkelt ? er ellers rigtigt gode og jeg tilslutter mig observationerne. Til gengæld skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på typer af træningsfejl; i hvilke træningsmiljøer de forekommer og hvem der begår dem, mænd eller kvinder, unge eller ældre.

De største 5 fejl i fitnesscenteret
Sammenskrevet, kraftigt forkortet og kommenteret.

1. For mange kilo på vægtene
Lav øvelserne med korrekt form. Tag vægt at, hvis det er nødvendigt.
[Kanongodt råd; især til mænd (+ visse CrossFit grlz) med alt-for-mange-kilo-fejl].

2. For meget fokus på ‘strandmusklerne’
Huske at træne hele kroppen, og ikke kun de muskler, du kan se i spejlet.
[Pudsigt råd, men nu kommer jeg heller ikke så meget på stranden i bikini].

3. Dårligt miks af konditions- og styrketræning
Husk at kombinere styrketræning med konditionstræning.
[På den rigtige måde, i den rigtige mængde, og gearet mod målet].

4. For mange dårlige kilder (artiklen refererer til dårlige trænere!).
Artiklens råd: Lyt til dem, der har gjort erfaringerne på egen krop. De vil gerne hjælpe. [Uha, uha; fra en fejl til en anden; læs mere om dårlige ‘kilder’].

5. Ensformig træning
Skift dine øvelser ud med jævne mellemrum, så du opretholder fremdriften og motivationen.
[Ja, en virkelig god ide, især når det bliver gjort rigtigt og timet rigtigt].

BT artiklens 6. råd omhandler ikke en fejl i fitnesscenteret, men derhjemme:

Fejl: For lidt fokus på kosten. Råd: Husk at fokusere på kosten. Hvis du ikke spiser rigtigt, kan du risikere at spilde din tid i centeret.
[Ja, kosten er afgørende. Nej, forkert kost medfører ikke at man spilder tiden i centeret, man får trænet, men resultaterne står nok ikke mål med ens ønsker].

Rigtig god træningslyst

BT. Kvinder: De 6 største fejl i fitnesscenteret

Personlig træning: Er en personlig træner en dårlig kilde til fitnesstræning?