Valentinsdag: Knus, Kram og Kys på Mund. Det er wellness og du bliver sund!

Af Marina Aagaard, MFT

Årets store dag for forhandlere af blomster, chokolade og kort! Og også en oplagt lejlighed til at få mere wellness, velvære og fest i hverdagen.
Grib dagen. Benyt chancen, knus og kys omkring dig lige nu. 

Berøring handler ikke kun om romantik, det handler også om præstation og sundhed; fysisk, mentalt, emotionelt og socialt velvære: Berøring, stimulering af huden, kan fremme restitution, reducere stress og forbedre det almene velvære.

Valentinsdag_Hjerte_Hilsen

Ud over berøring kan det være en rigtig god ide at kysse, ikke mindst for sundhedens skyld …

Fem Fordele Ved At Kysse

  • Træner ansigtsmuskulaturen
  • Stimulerer hjernen
  • Forbrænder kalorier (2 kcal/min.)
  • Mindsker stress og virker meditativt.
  • Forbedrer tandsundheden (pga. ekstra spyt)

Rigtig god Valentinsdag!

Læs mere:

Føl, Føl! Forkæl din Følesans.

Alun: Otte grunde til at kysse noget mere

Valentinsdag er ?de elskendes helligdag?, en helligdag indført omkring år 495; en dag opkaldt efter den romerske præst Valentin.
Valentin, senere Sankt Valentin, fortsatte ? trods Kejser Claudius II?s dekret imod giftemål blandt kristne ? med at vie soldater, hvilket desværre resulterede i hans endeligt d. 14.2.269 (årstal usikkert).

Fitness Historie: 1970-2018 Tidslinje med Populære Træningsformer

Af Marina Aagaard, MFT

Fitness er en global milliardindustri med et utal af grene og relevans på mange planer fra folkesundhed til personlig fornøjelse. Også på Top 5 (Idan, 2016) over voksne danskeres foretrukne idrætsformer handler det i dag i høj grad om fitness:
1. Styrketræning. 2. Løb. 3. Vandreture. 4. Svømning. 5. Spinning.

Derfor er det interessant at vide noget om fitness fra aerobic og workout over step og slide til ZumbaFitness og CrossFit:
Hvad er fitness? Hvordan startede det? Hvordan udviklede det sig?

Fitness_Historie_1970_2015_Tidslinje_Marina_Aagaard_fitness_blog

HVAD ER FITNESS?

Fitness kommer af “fit”, et udtryk fra biologi, og handler om “at være egnet til overlevelse og have forplantningssucces”.
Ordet, konceptet, “fit” jf. Darwin (Darwinian fitness) opstod i 1570’erne.

Fitness er en kvalitet eller tilstand, ‘at være fit’, ifølge Merriam-Webster (an Encyclopaedia Brittanica Company).

Internationalt bruges udtrykket om sundhed generelt og samtidig også om sundhedstræning inklusive konditions- og styrketræning.

WHO fitness definition: Evnen til at udføre muskulært arbejde tilfredsstillende. Definitionen rummer et præstations- såvel som et sundhedsmæssigt aspekt.

Fitness beskrivelse: Alsidig målrettet træning med fokus på kondition, styrke, motorik og smidighed med henblik på forbedring af den fysiske præstationsevne, kropskomposition, sundhed, helbred og velvære.

Fitness er i daglig tale blevet næsten synonymt med målrettet konditions- og styrketræning med et præstations-, sundhedsmæssigt eller kropsæstetisk sigte.
En aktivitet, der ofte, men ikke altid foregår i fitnesscenterregi.

HVEM DYRKER FITNESS?

Fitness er voksne danskeres foretrukne ‘motion og sport’ aktivitet (IDAN, 2016) og er i Top 3 blandt alle voksne aldersgrupper. Cirka 1.000.000 danskere dyrker en eller anden form for fitness (24 %, 2016).

Fitness dyrkes af begge køn med en næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder i fitnesscentrene. Fitnesstrænende er i alderen fra 8-90 år.

Fitness dyrkes af mennesker fra alle sociale lag. Afhængigt af centertype og lokalitet kan medlemsfordelingen være relativt ensartet, fx primært unge studerende, eller meget forskelligartet, og med enten tætte eller tæt ved ingen sociale relationer mellem trænende og trænende og ansatte; medlem eller kunde.

HVOR DYRKER MAN FITNESS?

Fitness kan dyrkes derhjemme. Førhen var VHS-bånd og DVD’er det store hit. I dag er markedet fyldt af onlineprogrammer og YouTube (videodelingstjeneste grundlagt 14.2.2005, USA) videoer – fra elendige til excellente – med alle træningsformer.
Også konsoller med systemer som Wii, Kinect og Move (PlayStation) er populære.

Endnu mere populære er de utallige træningsapplikationer, apps, med programmer og øvelser inden for enhver form for træning. For næsten ingen penge får man adgang til enorme mængder informationer til brug i fitnesscentret eller hjemme, inde eller ude. Wearables, wearable technology, kropsbåren teknologi, var nr. 1 fitness trend i 2017.

Der findes over 663 fitnesscentre i Danmark. Mellem 810.000-950.000 danskere er medlem af et kommercielt fitnesscenter (2015, estimat, Idan). Dertil kommer alle de, som er medlemmer af ForeningsFitness centre, firmaidrætscentre og fysioterapi træningscentre.

Fitnesscentre findes i alle størrelse fra helt små lokale private fitnesscentre til meget store multifaciliteter, enten uafhængige centre eller i landsdækkende kæder.
Der findes også både små og store fitnesskæder med forskelligt grundlag.
På grund af priskrig er fitnesspriserne i 2018 lavere end de var i 1980.

Lavpriskæden Fitness World har de senere år domineret markedet, mens kæden fitnessdk med priser i mellemklassen indtager andenpladsen set ud fra antal medlemscentre. Primo 2018 havde Fitness World 500.000 medlemmer.

HVORDAN STARTEDE FITNESS?

Interessen for motion og sundhed er intet nyt fænomen: Det startede for 3-5 tusinde år siden i henholdsvis vesten i oldtidens Grækenland, hvor udvikling af både det fysiske og mentale ansås for væsentligt, “en sund sjæl i et sundt legeme” (mens sana in corpore sano, et senere udtryk af den romerske poet Juvenal, år 100-200), og i østen, hvor krop og sind blev konditioneret med eksempelvis yoga eller qi gong.

I nyere tid åbnede de første motionscentre allerede omkring år 1900 og udstyrsmæssigt mindede de om mange af nutidens centre. Det første træningsmagasin Physical Culture blev udgivet allerede i 1899.

Siden 1960’erne er styrketræning blevet tiltagende populært som motionsform og er i dag en af de mest udbredte motionsaktiviteter for voksne.
Bodybuilding, konkurrencer i kropsbygning, blev introduceret tidligt i USA og den første Mr. Olympia konkurrence blev afholdt allerede i 1965.

I 1968 beskrev Dr. Kenneth Cooper, aerobics, konditionstræning, og snarligt derefter omkring 1969 udviklede Jackie Sorensen aerobics programmer til musik.
Samtidig blev der også udviklet tidlig koncepttræning på franchise basis, Jazzercise træning, af Judi Sheppard Misset, der dog blev knapt så udbredt som aerobics.

Det store gennembrud kom, da Jane Fonda udgav en bog og en video med hendes workout. En filmstjerne som fortaler gav sammen med omfattende PR aerobic vind i sejlene: I USA opstod der aerobic faciliteter i næsten hvert ledigt lokale i de mange shoppingmalls, med energiske instruktører, der også fungerede som pladevendere; musikken var hurtig, glad og motiverende popmusik på vinylskiver.

HVORNÅR? FITNESS FRA 1980 TIL I DAG

1980’erne tog den egentlige fitnessbølge tog fart  verden over, da styrketrænings-centre tog aerobic, eller dance exercise og workout, på programmet; træning som dengang var en helt ny danse- og konditionsinspireret form for gymnastik.
Aerobic’en med opløftende, positiv musik, det at danse på en nem måde og den effektive fedtforbrænding fik mange kvinder ind i styrketræningscentrene; det skabte et andet træningsmiljø.

Workout, som egentlig bare betyder træningspas, refererede i starten i nogle sammenhænge til muskeltræning, mens aerobic henviste til konditionstræning.
Siden starten har ‘workout’ eller styrkeprægede hold været en fast del af fitnessbølgen, i form af både callanetics, body shaping, bodytoning, stram op, bodypump, pilates og coretraining – og parallelt med anden træning altid på fitnesscentrenes holdplaner.

Fra overvejende high impact aerobic med masser af løb og hop, kom der sidst i firserne fokus på low impact aerobic og fitness dans i form af diverse former for funk og senere latin (salsa) inspirerede programmer.
I dag er aerobic, eller puls og lignende, ofte en blanding, såkaldt highlow.

Sidst i 1980 blev forskellige combatprægede programmer populære. Verdensmestre inden for forskellige kampsportsdiscipliner udviklede aerobicprogrammer med slag og spark fra kampsport. Et af mange koncepter var Tae Bo, der blev markedsført kraftigt i TV-reklamer. Senere blev også fitness boksning med udstyr populært.

I 1990’erne blev fitness verden over domineret af to anderledes nye træningsformer med redskaber, hvilket – ud over elastikker og håndvægte – var nyt i holdtræning.

Den ene var step træning, der blev udviklet (1987-1989) af Gin Miller, USA, efter at hun ifm. en knæskade blev introduceret til step op som knætræning.
Reebok stod for forskning og markedsføring og step (Reebok) blev et kæmpehit.

Den anden var spinning, det originale indendørs holdcykling program, som blev udviklet (1987) af Johnny G(oldberg) og hittede, da cyklerne blev tilgængelige på verdensplan. Danmark var hurtigt med på bølgen med BodyBike cyklen og biking.

Tendensen inden for indoor cycling i de senere år er, at cyklerne – fra at have været rimeligt simple de første 20 år; udelukkende med en trinløs belastningsskrue til justering af modstand – er blevet meget avancerede med displays til aflæsning af fx watt, kadence, kilometer. Nogle modeller endda med online faciliteter.

I kølvandet på stepsucces’en lancerede Reebok i 1993 Slide Reebok. En opdateret version af glidetræning, nu for hold og på et specialdesignet glidebræt, slide board.
Den funktionelle træning var et kæmpehit i en kort årrække, men forsvandt i glemslen, pga. bl.a. produktproblemer og manglende viden og uddannelse.

I slutningen af dette årti, i 1997 og årene efter, lancerede New Zealandske Les Mills Body Training Systems, BTS, deres Pump træning, nu under navnet BodyPump.
Les Mills BTS var de første med vægtstænger og udskiftelige skiver i holdtræning og de første med koncept programmer; faste 3-måneders programmer.
Topprofessionel markedsføring har gjort BTS programmerne til et verdenshit.

Starten af 00’erne ? sikkert som modvægt til de højt-gearede, hårdt-pumpede 90’er træningsformer ? var domineret af pilates og core training i holdtræningssalene, og yoga fitness begyndte at blive introduceret i fitnesskæderne. Der var fokus på muskeltræning, stabilitet, åndedrætsøvelser og afslapning. Indtil …

Et par år inde i 00’erne, efter nogle år med meget stationær træning, var tiden igen moden til mere dans og konditionstræning “Ditch the workout, join the party”:
Omkring 2002-2005 begyndte ZumbaFitness, latininspireret aerobictræning udviklet af Alberto ‘Beto ‘Perez. Det blev markedsført massivt af Guthy-Renker (marketing gigant) og succesen voksede støt til et toppunkt omkring 2010-2012. I denne periode er der også opstået andre dansekoncepter som Groove, Batuka og Bokwa.

Parallelt med dansebølgen voksede CrossFit fænomenet, som blev skabt i 2000 af Greg Glassman som modvægt til den stadigt mere maskinelle og elektroniske fitness styrketræning, “No mirrors, no machines, just results”.
Det begyndte som amerikansk Back to Basics undergrundstræning, men blev en ‘medie-darling’ og verdensomspændende ‘træningskult’ med online-fora og utallige dedikerede CrossFit-centre foruden afdelinger i traditionelle fitnesscentre.

I ’10-erne, de senere år fra 2010 og frem til 2018, er tendensen, som er fulgt i kølvandet på CrossFit, at hold skal være gearet mod funktion og gerne med kroppens vægt eller simple redskaber:

Holdtyper er nu funktionel træning, animal flow (dyrebevægelser) og MovNat, naturlige bevægelser og naturlig træning, krybe, kravle, klatre, balancere, rulle o.l., progressive calisthenics, altsammen kropsvægttræning som i 1980’erne bare hårdere – og med inverted træning, hvor man står på hoved og hænder) – og slyngetræning, træning med kropsvægt og slynger fx TRX, ROPES eller Jungle Gym.

Træning med et ældgammelt simpelt redskab, kettlebell træning, er ikke længere bare for træningsnørder, men bruges også af motionister i fitnesscentre eller hjemme.

I erkendelse af at meget af den funktionelle kropstræning, blandt andet Animal Flow med dyrebevægelser, kræver en vis bevægelighed, har stretching og strækøvelser fået en revival i programmer med fokus på mobilitet og stabilitet nu under nye (hold) navne som eksempelvis mobility.

Lige siden år 2000 har pilates i maskiner, reformer-træning, været at finde i pilates-centre. I løbet af 2013 og 2014 blev den træning dog mere udbredt og findes nu flere steder, både i fitnesscentre og dedikere reformer-centre.

Foruden de nævnte tendenser har traditionel styrketræning parallelt hermed levet sit eget liv og ser ud nogenlunde som det gjorde omkring år 1900. Undervejs er der blevet introduceret forskellige redskaber, som både er blevet brugt i individuel styrketræning samt cirkeltræning og holdtræning.

Nogle redskaber er blevet brugt lidt, andre meget, fx sjippetove, medicinbolde, store træningsbolde, små træningsbolde, BOSU’er, sandsække, ligesom udvalgte redskaber er voldsomt populære periodisk fx hulahopringe og fitness trampoliner.

Det er svært at spå om fremtiden, men at dømme ud fra de seneste næsten 40 år med fitness, så kommer og går og kommer forskellige stilarter i bølger.
Og avanceret elektronik i både styrke- og kredsløbsudstyr samt selvmålingsudstyr, wearables, kan tilsyneladende leve side om side med vægttræningsudstyr fra før år 1900.

Uanset middel og metode: God træningslyst.

Referencer bl.a.

ACSM: Worldwide Survey of Fitness Trends for 2018

Kirkegaard KL (2007). Fra muskelmasse til massebevægelse. Et indblik i den kommercielle fitness-sektors historie. Idan.

Kirkegaard KL (2011). Fitnesskultur.dk – fitness-sektorens historie, de aktive udøvere og breddeidrættens kommercialisering. Syddansk Universitet.

Aagaard M (2000). Aerobic – funktionel holdtræning i teori og praksis (Historie).

Motivation for Rigtige Mænd (og Kvinder)

Af Marina Aagaard, MFT

De sidste seks onsdage har over en million danskere på DR1 fulgt de fem håndværkere altmuligmanden Palle, skraldemanden Hammer, landmanden Jonas, mureren Lindy og smeden Søren: De gik ind til et livsstilprogram, men – surprise – fik seks måneder til at træne sig op til et Xterra triatlon i svært terræn! I aften kan man se dem i DR Aftenshowet og chatte med dem.

På plussiden

Det er en af de første gange, hvor der har været et livsstils- og vægtprogram, hvor humør og humor har været i højsædet. De fem deltageres indsats og kommentarer var hvert et seer-minut værd; deres brændende kærlighed til bajere, basser og bøffer og senere aha-oplevelser med broccoli, beder og benhård træning.

De fem fyre blev vejledt om kost, motion og livsstil og inspireret og udfordret af træner og foredragsholder Jacob Søndergaard, passende militant som modvægt til slap-nu-af-stilen, men med en holistisk indgang til træning og livsstil.

I det sidste program var det ‘sandhedens time’, hvor de skulle gen-fotograferes til en nøgenkalender (!); både fotograf og de selv blev overraskede over hvor meget bedre de var kommet til at se ud.

Lige så interessant fik de lavet en body age test, en allround test, der fungerer som en markør for, hvor velfungerende en krop, man har.
“Hvis du har holdt din 40-års fødselsdag, men har behandlet din krop elendigt, kan det godt være at den fungerer som var du 60 år!
“Det er motiverende for det viser, at det er noget, du selv kan gøre noget ved.”
(Jacob Søndergaard).

Hammer, 46. Bodyage: Før: 56 år. Nu 45 år (trods skulder-uheld og knæproblem)
Palle, 32. Bodyage: Før: 37 år. Nu 33 år.
Jonas, 22. Bodyage: Før: 33 år. Nu 29 år (… noget pjat, mest for Københavnere)
Søren, 43. Bodyage: Før: 49 år. Nu 40 år.
Lindy, 38. Bodyage: Før: 52 år. Nu 33 år (nu ex-ryger, sportsglad og ~ six-pack) 

Selvom bodyage-tests ikke reelt viser alder, så fortæller de rigtig meget om fremskridt.
Over hele linjen er de Rigtige Mænd enige om at de har fået det meget bedre. Selvom der også var ønsker om “otte høje snegle i morgen”.

På minussiden

Sidste programs XTERRA løb? Jacob Søndergaard: “Enhver form for sport, hvor der er fart på og hvor det er ualmindeligt sjovt [red. når man er til den slags] er der nogle risici. Mountainbike løb er en af de sportsgrene, hvor vi ser flest skader og når skaderne sker er de ofte ret alvorlige”.

Sandt nok:

Hammer udgik under svømningen pga. smerter. Jonas udgik, da han på mountainbike styrtede rimeligt alvorligt og ‘knaldede hovedet i jorden’, så han fik hjernerystelse. De andre led bare generelt.
Status: 3 ud 5 klarede det, hvilket er bemærkelsesværdigt og flot.

En tanke: Skal livsstilsprogrammer for tidligere inaktive indehold ekstremløb?
Udfordringer er fedt, men når man ved at det ofte 1) giver skader og 2) ikke bliver den foretrukne aktivitet fremover, er det så det rigtige?
Lindy: Fedt at ‘vinde’, men sådan noget ekstremsport kommer jeg aldrig til.

Er lidelser og blod med, fordi at det er godt TV?

Er det for motivation? En af verdens førende forskere i motion og motivation, prof. Stuart Biddle: “Jo hårdere noget bliver, desto færre vil rent faktisk deltage i det”.
Selvom det helt sikkert giver et mentalt boost at gennemføre ekstremløb, findes der måske andre udfordringer, knapt så ekstreme og med mere holdbar effekt?

Motivation til motion og livsstil til Rigtige Mænd og Rigtige Kvinder

Jacob Søndergaards rigtigt råd til deltagere og dig (fra DR LEV NU):

1. Det er ikke det hårde program, der nødvendigvis er det bedste.
Det er vigtigere at bevare lysten over tid.

2. Du skal ikke sulte dig selv. Det er vigtigt, at du får mad nok til din træning.
Man fylder jo heller ikke en racerbil op med knallertbenzin.

3. Det er en god ide at træne sammen med andre.
Social træning kan give større succes.

4. Kan du ikke komme i gang, så start i det små.
Gå væk fra computeren, og start med fem armbøjninger. Så har du allerede taget første skridt. Fortsæt tre gange dagligt og udvid.

5. Du behøver ikke nægte dig selv dip og sovs til maden, men begræns det.
Begræns mængden, sæt en grænse for dig selv og overhold den.

6. Vil du af med maven, så er mavebøjninger ikke løsningen.
Ændr i stedet på maden, og skær ned på alkoholen. Prøv f.eks. at starte dagen med en omelet og drik 2-3 liter vand om dagen. Undgå junkfood.

7. Stil rimelige krav til dig selv. Start stille og roligt.

8. Tre hovedmåltider om dagen burde være nok.
I stedet for mellemmåltider for at øge forbrændingen skal du hellere træne mere

9. Lad være med at tælle kalorier. Man bliver besat af det.

10.Lad være med at forsøge på at presse andre til at dyrke motion.
Det skal være et frivilligt valg. Forsøger man at presse andre, kan det have den modsatte effekt.

Se alle udsendelser og læs mere:

DR: Rigtige Mænd Alle programmer

DR: Riggtige Mænd: Det nytter ikke at fylde knallertbenzin i en racerbil

DR: Mød de ‘Rigtige Mænd’ på DR Aftenshowet torsdag aften og chat med dem.

DR: Sådan kommer du i gang med at træne ligesom de Rigtige Mænd

Hvad er XTERRA: Ifølge XTERRA verdens førende off-road triathlon, der kombinerer en 1.5-kilometer (1-mile) svømmetur i åbent vand, en 30.4-kilometer (18.89-miles) mountain bike cykeltur og en 9.5-kilometer (5.9 miles) sti løb; beskrives bedst som en tropisk rutschebanetur gennem ananasmaker og skove.
Næste XTERRA VM starter at 9:00 a.m. Søndag, 1. November, 2015 ved Ritz-Carlton, Kapalua, Maui, Hawaii, USA

Mere information: XTERRAPLANET

I Form på 7 minutter: Den Nye 7-Minute Workout

Af Marina Aagaard, MFT

Tidseffektiv cirkeltræning med kropsvægt? Her er den Nye 7-Minute Workout. For nogen tid siden skrev jeg om HICT, High-Intensity Circuit Training, populært kaldet “The 7-Minute Workout” og blev efterfølgende interviewet om det af flere medier. For nylig besluttede Samvirke, at de til deres artikel af Nicolai Holle ville lave en workout video til læserne og indbød mig til at være med til det.

New_7_Minute_Workout_Step_Up_Marina_Aagaard_fitness_blog

The 7-Minute Workout fungerer fint i både hjemmetræning og fitnesscenter træning og cirkeltræning er tidseffektiv træning. Denne model er dog som de fleste andre motionsprogrammer snarere The 14 Minute Workout, The 21 Minute Workout eller The 28 Minute Workout med opvarmning og flere runder af øvelsesserien.

Jeg er positiv overfor HICT cirkeltræning, men kritisk overfor ophavsmændenes eksempel på en “7-Minute Workout”, som den er vist i mange medier bl.a. ACSM Journalen: En model med flere statiske øvelser, mindre funktionelle øvelser og en suboptimal rækkefølge.

Da jeg derfor blev bedt om at være ‘træningsekspert’ på the 7-Minute Workout foreslog jeg nogle småjusteringer til rækkefølgen og de 12 øvelser; bl.a. for at:

  • Mindske risikoen for utidig udtrætning; en let ændret rækkefølge.
  • Bevare intensitet og funktionalitet; wall squat erstattet med box squat.
  • Beskytte skuldre og afbalancere træningen; stoledips erstattet af rygstræk.

For at være tro mod konceptet er strukturen, de fleste originale øvelser og statiske øvelser (jf. opfindernes ønske om statiske øvelser i cirkeltræning) bibeholdt.

Link til video med den nye 7-Minute workout. Aktiv: Træner Filip Hansen.

Den Nye 7-Minute Workout

Hver øvelse udføres i 30 sekunder (12 x 30 = 6 minutter + ekstra sekunder til skift).

  1. Sprællemand (jumping jacks)
  2. Armstrækninger (push-ups)
  3. Benbøjninger (squat)
  4. Mavebøjninger (ab curl)
  5. Step op (konditionstræning med benskift)
  6. Rygstrækning (back extension)
  7. Fremfald (lunge)
  8. T-armstrækning (armstrækning med drejning)
  9. Knæløft (løb med høje knæløft på sted)
  10. Omvendt planke
  11. Box squat (benbøjning med bagdel til sæde)
  12. Planke

Træningstips

  • Varm op i 7-10 minutter med let jogging, dans eller lignende.
  • Gentag serien 2-3 gange for ekstra effekt.
  • Varm ned i 3-5 minutter med gang eller lignende.
  • Sikkerhed: Brug stabil bænk til step. Sæt fødderne helt ind på bænk.
  • Teknik: Bevar god stil trods tempo og hurtige skift; pas på knæ, ryg og håndled, træningen skal føles anstrengende, ikke smertefuld.

Rigtig god træningslyst.

Læs mere:

Samvirke: The 7-Minute Workout: Sådan træner du på bare 7 minutter.

Kend din træningsform: HICT Cirkeltræning. I Form på 7 Minutter?

ACSM: High-Intensity Circuit Training Using Bodyweight.

Insidertips til skiløb: De 10 Skiregler er en Guide til God Skiferie

Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup.

At være på skiferie er ikke bare at stå på ski. Det er også hvordan man generelt fører sig frem på pisterne. Man bliver langt mere stilsikker på ski og virker mere rutineret, når man kender de skrevne og uskrevne internationale skiregler.
Læs skireglerne her og få ekstra tips med på vejen (pisten).

På DR Lev Nu er der netop nu, i uge 6, 7 og 8, tema om vinterferie, så jeg blev i løbet af ugen interviewet om skitips til de mange heldige, der skal af sted på ski i disse uger.

Ski_og_liftstation_Henrik_Elstrup

Værd at vide om god stil på ski
At komme ned af pisterne er ikke noget problem. Det er heller ikke noget problem at komme meget, meget hurtigt ned; skispidserne direkte nedad.
Det, der er kunsten, er at komme ned med stil, på en måde hvor man har kontrol over skiene, så skiløbet føles flydende og let og samtidig er sikkert for en selv og andre.

Når man køber liftkort og får sit pistekort er det næsten altid påtrykt de internationale skiregler, der ikke bare er regler, men smarte tips til en bedre skiferie.
Problemet er, at teksten ofte er meget lille, “det med småt” og sydpå enten er på tysk, fransk eller italiensk og derfor kun i begrænset omfang bliver læst eller forstået.

Vil du derfor have viden om regler og god stil på ski, kan du læse skireglerne her på dansk (fra bogen Ski Fitness) og tilføjet relevante insidertips.
Så er du rigtig godt klædt på til skiløb hjemmefra.

DE 10 SKIREGLER 

1. Respekter andre. Respekter alle andre skiløbere, og udsæt dem aldrig for fare.

2. Kontroller hastighed under skiløb eller snowboardning. Løb aldrig hurtigere, end at du har kontrol over bane og hastighed og kan styre og standse.

3. Vælg rute [rigtigt]. Den langsomme skiløber har altid ret til vejen; den hurtigere skiløber har vigepligt. Kommer du bagfra, har du ansvaret for at undgå en kollision.

4. Overhaling [med omtanke]. Overhaler du, skal du altid overhale langt uden om langsommere skiløbere og ikke genere deres sporvalg. Der skal være plads til såvel kontrollerede som ukontrollerede bevægelser.

Vigtig tilføjelse: Selvom det er de bagvedkørende, der skal passe på, så tænk dig altid om: Undgå uforudsigelige og pludselige sving og stop, som bagfrakommende løbere kan have meget svært ved at undvige. Du kan risikere at blive kørt ned og skadet.

5. Indkørsel, start og bevægelse opad. Før skiløb startes eller genoptages, skal du ved at se opad, nedad og omkring på bakken sikre dig, at der ikke kommer andre skiløbere i vejen.

Vigtige tilføjelser: Gule skilte med et sort kryds viser, at der krydser pister hinanden, så du skal sætte farten ned og være agtpågivende. Før du krydser en piste: Orienter dig om, at vejen er fri. Og i modsat fald: Giv plads for skiløbere på denne piste.

Hold til højre, hvis du skal passere en modkørende skiløber.

6. Standsning på pisten. Stands så vidt muligt altid i pistens kant, på et sted med godt udsyn. Med mindre det er absolut nødvendigt stands aldrig på snævre eller uoverskuelige steder på pisten.

[Pas også på midt på pisten lige under et bakkefremspring, det er rigtig farligt].
Ved fald på nævnte steder, sørg for at komme væk fra stedet så hurtigt som muligt.
Et ekstra tip: Husk at bremse neden for andre skiløbere, ikke oven for dem, for hvis du falder, kan du rive dem med i faldet og skade dem.

7. Bevægelse til fods. Ved gang eller klatring [med eller uden ski] opad eller nedad på pisten skal det foregå i pistens kant.

8. Respekter skilte og markeringer. Læs og respekter altid skiltning, advarsler og påbud i terrænet. I modsat fald kan du udsætte dig selv og andre for fare.

[Bemærk, at selv ved skiltning ?lav lavinefare?, kan en lavine udløses!]

9. Assistance. Ved uheld er enhver skiløber eller snowboarder forpligtiget til at hjælpe.

10. Identifikation. Enhver skiløber eller snowboarder eller vidne, uanset om vedkommende er ansvarlig eller er, skal udveksle navne og adresser efter et uheld.

Vigtig tilføjelse: Du skal have dit sygesikringsbevis med dig på pisten. Skulle der ske et uheld og du skal flyves direkte til læge eller hospital skal det være med dig.

Bemærk, at forsikringsselskaber anbefaler at man køber en rejseforsikring, så man er tilstrækkelig dækket ved eventuelle uheld på ferien. Det er meget vigtigt at tjekke på forhånd, hvad ens egen forsikring dækker og forhold i det land, man rejser til.
I nogle lande er der ikke offentlige hospitaler i nærheden af skiområderne, kun meget dyre privatklinikker.

Det er normalt, at man tænker “uheld, det er ikke noget der sker for mig”. Det er det dog desværre ofte ifølge statistikkerne.

Noget andet lige så alvorligt er, at man kan komme til at skade andre. Og derudover kan man blive idømt store bøder for at køre hasarderet, d.v.s. hvis man løber uden at overholde de nævnte skiregler. Derfor: Pas på dig selv og andre.

FIS_Skiregler_engelsk

De internationale skiregler (engelsk og tysk) med tegninger

DR LEV NU Blev en mere cool skiløber (smarte tips om ski-adfærd).

DR LEV NU Styr uden om uheld på skiferien (skireglerne).

Ski Fitness bog