Hvad er din alder? Alder, hvilken alder?

Konditionstræning og sundhed: Hvad er Kondital og Iltoptagelsesevne?

Af Marina Aagaard, MFT

I mange sammenhænge inden for sundhed og træning taler man om konditallet og at et højt kondital er godt. Men hvad er det lige præcist at konditallet ? eller konditionstallet ? er og hvad betyder det for sundhed og præstationsevne?

Ens kredsløbskondition, eller kondition, er et udtryk for, hvor effektivt hjertet, kredsløbet, lungerne og cellerne optager og udnytter ilten (fra luften). Og ilten bruges i kroppen til energigivende processer, så bl.a. musklerne kan arbejde.
Ens iltoptagelsesevne er derfor helt afgørende for både ens sundhed, funktionsevne i hverdagen og præstationsevne i udfordrende aktiviteter som idræt og træning.

Konditalskema_Marina_Aagaard
Konditaltabel (Aagaard ud fra Zacho ud fra Åstrand med DK tal for børn og unge)

Iltoptagelse og konditionstræning
Iltoptagelsen stiger efterhånden som arbejdsintensiteten, eller træningsintensiteten, stiger. Iltoptagelsen, hvor meget ilt kroppen udnytter til aerob (med ilt) energiomsætning, kan ses via forskellen i sammensætningen af indåndings- og udåndingsluften. Det kan man teste med en direkte test med iltmaske.

Iltoptagelsesevnen, kroppens udnytning af ilten, forbedres via alle former for konditionstræning, kredsløbstræning, fx løb, cykling og svømning. Jo mere ilt, jo bedre, for jo længere og hårdere kan man træne (arbejde).

Maksimal iltoptagelsesevne og kondital
Den maksimale mængde ilt, man kan optage pr. minut, maksimal iltoptagelsesevne, benævnes VO2max, som står for maksimal Volumen (mængde) O2 (ilt).
Det måles i liter og ligger mellem 2-7 liter for henholdsvis utrænede og toptrænede.

Ens kondition kan også udtrykkes i maksimal iltoptagelse set i forhold til ens kropsvægt. Det måles i milliliter luft per minut per kilo kropsvægt, og kaldes kondital.
Konditallet ligger på omtrent 15-90 for fysisk inaktive til elite udholdenhedsatleter.
Eksempel: 4 liter luft, 4000 ml, delt med 80 kg (vægt): Kondital på 50.

Når konditionen bliver bedre, ses det på ens kondital som stiger. Da konditallet er afhængigt af kropsvægt, kan man ikke direkte sammenligne konditallet for to personer af forskellig vægt, men man se, hvordan ens eget kondital forbedres via træning.
Bemærk, at større tungere personer har sværere ved at fremvise et godt kondital. Det gælder også overvægtige. Se Retfærdig vurdering af kondition for overvægtige.

Sådan finder man konditallet
Iltoptagelsesevnen, og ens kondital, kan findes helt nøjagtigt med avancerede direkte tests, der udføres på testlaboratorier. Dette er dog sjældent muligt for motionister, derfor går man ud fra indirekte tests, hvor man laver en konditionstest fx med løb eller cykling. Dernæst tager man sit resultat, fx antal km, og finder konditallet i normtabeller, der er baseret på tests af store forsøgsgrupper.

I mange træningscentre kan man lave indirekte tests på cardioudstyret. Det kræver blot at man bærer pulsmåler (kan lånes/lejes) og indtaster sine data. Så laver man testen som varer omtrent 15-20 minutter og dernæst fortæller maskinens display konditallet. Bemærk, at jo lavere intensitet, man gennemfører en konditionstest med, desto mindre nøjagtig er testen.

Maskinen viser efter testen ofte tre tal: 1) Maksimal iltoptagelse i liter, fx 4 liter, 2) Konditallet, fx 50 og MET, fx 12.

Det sidste tal står for MET, Metabolic Equivalent of Task, metabolisk værdi for arbejdet og det er også et udtryk for iltforbrug:
1 MET svarer til energiomsætningen i hvile, hvor kroppen forbruger 3,5 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. minut. Jo mere intensivt man arbejder, desto større bliver energiomsætningen, så MET-tallet stiger til fx 5-6 ved gang, og 10-12 ved let løb.
Tallet bruges ikke så ofte i Danmark, men findes i mange amerikanske vejledninger for ved hvilken intensitet man bør træne.

Referencer

Zacho M. Konditionstabel – Hvad er et godt kondital? 

Åstrand PO et al. (2003). Textbook of Work Physiology. Human Kinetics.

Åstrand I (1960). Aerobic work capacity in men and women with special reference to age. Acta Phys Scand Suppl. 1960;49 (169):1-92 (p. 83).

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er din alder? Alder, hvilken alder?