Fingeren på fitness pulsen: Fem forventede fitness tendenser 2015

Fysisk testning: Cooper test – konditionstest især for vante løbere

Af Marina Aagaard, MFT

Cooper testen er en fysisk fitness test, nærmere bestemt en konditionstest. Testen blev udformet omkring 1968 af Kenneth H. Cooper, USA, til brug i militæret, og har siden været brugt i alle mulige testsammenhænge verden over, især i forbindelse med fysisk træning på skoler, idrætsstudier, idrætsklubber og i militæret.

For at kunne bestemme konditionsniveauet, gælder det i testen om at løbe så langt som muligt på 12 minutter ved en fast høj hastighed. Det anses for en langdistancetest, da mange i god form når over 3 km. Det gælder om ikke at lægge for hårdt ud, men at disponere kræfterne, så man holder til hele testen: Den er hårdere end man tror.

Cooper test løb testning foto Sanja Gjenero
Coopertest på løbebane. Foto: Sanja Gjenero (fra bogen Fitness testning).

Cooper testen

Testen er designet til løb på løbebane (plant underlag) til løbere med en vis erfaring. Testen er uegnet til begyndere. Testen bør helst foregå i vindstille vejr ved en temperatur mellem 10-25 gr. C og maksimal luftfugtighed på 75 %.
Man kan godt gå distancen, men jo lavere tempoet er, desto mere unøjagtigt bliver testresultatet og andre tests vil være bedre.

Selvom testen er nem at udføre kan det være svært at fastslå den nøjagtige distance, hvis ikke man løber på en opmålt bane eller med GPS (og som tester kan opmåling være en omfattende opgave, hvis mange løber testen samtidigt).
Testen er ikke designet til løbebånd, men kan anvendes og vil give et fornuftigt resultat, hvis man løber med vanlig løbestil og hastighed.

Resultatet baseres på distance samt af og til alder og køn: Efter testen kan man sammenligne sit løberesultat med normtabellen, hvor man kan se et anslået kondital, dvs. et udtryk for ens maksimale iltoptagelsesevne, VO2max, set i forhold til ens kropsvægt. Der findes mange forskellige resultattabeller baseret på normer fundet ved diverse forsøg (se to eksempler nederst).

Bemærk, at testen er en indirekte test, så der en vis usikkerhed ved resultatet.
Dygtige løbere med særligt god løbeøkonomi (evnen til at løbe med høj fart med minimalt energiforbrug, hvilket afhænger af fysik, kropsbygning, træningstilstand og løbestil) vil få overvurderet deres kondital, maksimale iltoptagelse, mens uøvede løbere med en dårlig løbeøkonomi vil få undervurderet deres kondital.
Alligevel giver testen vante løbere en nogenlunde indikation af konditallet.

Test protokol

Formål:

Konditionstest.

Metode:

Test eller selvtest.

Varighed:

12 min., ekskl. opvarmning og nedvarmning, ekstra 15-25 min.

Udstyr:

  • Løbebane (med mål). Alternativt: Flad strækning der kan opmåles.
    Eller: Løbebånd, med 1 % stigning.
  • Stopur eller ur med sekundviser.

Fordel:

Testen er enkel og kræver stort set ingen udstyr. Mange kan deltage samtidigt.

Ulempe:

Test er ret hård og virker bedst, hvis man kan motivere og presse sig selv.
Obs.: Undgå at lægge for hårdt ud, hold en jævn høj fart. Disponér løbet.

Udførelse:

  • Varm op i 10-15 minutter, til god varme, men ikke udmattelse.
  • Stopur startes præcist ved teststart.
  • Løb længst muligt på 12 minutter. Alternativ:
    Man kan gå distancen, men det giver unøjagtigt resultat.
  • Stop efter nøjagtigt 12 minutter.
  • Noter distancen.
  • Nedvarmning i 5-10 minutter.
  • Find kondital i tabel.

Alternativt:

Beregn kondital: 22,351 x antal kilometer – 11,288.

Fitness testning Cooper test tabel Marina Aagaard fitness blog
Tabel her over fra bogen Fitness testning
– fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem.
2. udgave. Aagaard, M, 2018.

Referencer bl.a.

Fitness testning – fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem. 2. udgave

Motionsplan: Beregner 

www.Wikipedia.org/wiki/Cooper_test

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

  • Anders

    Hej Marina.

    Jeg undrer mig lidt over skemaet fra Wikipedia. Kan det passe, at en pige på 19 år, som løber 1800 meter i en Coopertest, og som derfor har et kondital på 29, kan ligge i kategorien “Average”? Jeg vil umiddelbart mene, at et kondital på 29 er meget lavt.

    Venlig hilsen
    Anders

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anders,
      Mange tak for din kommentar og observation. Korrekt. Under 30 er lavt (men i praksis desværre ikke meget lavt, men normalt).
      Mht. Wiki tabellen. Den havde jeg set/opfattet som om den var fra Cooper Instituttet. Nu skrives der i Wiki ‘et eksempel’; så da der ikke er nogen reference (selvom tabel kan være gyldig), sletter jeg den nu og forsøger at finde et måske bedre eksempel på ungdom/atleter.
      Venlig hilsen
      Marina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klaus

    Hej Marina.

    Har du nogen ideer til lekture/metoder omkring alders relateret test af fysik og kondition?

    Mvh. Klaus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Klaus,
      Mange tak for dit spørgsmål. Aldersrelateret – juniorer eller seniorer?
      Jeg mindes ikke at have set noget helt specifikt omkring emnet, men:
      Team Danmark bogen Aldersrelateret træning (for juniorer) og Idrættens Træningslære nævner, hvilke fysiske kapaciteter, der udvikles hvornår, og kan bruges som guide.
      For juniorer findes der ud over de klassiske tests (se bl.a. på motion-online.dk) også amerikanske testbatterier ligesom der findes international idræts-test litteratur fra Human Kinetics.
      Jeg har sammen med DGI, DIF og Dansk Skoleidræt lavet et hæfte Fitness i skolen med en lille serie helt simple tests – den fås hos Dansk Skoleidræt, https://marinaaagaardblog.com/2013/07/15/fitness-i-skolen-undervisningsmateriale-for-7-10-klasse/
      For seniorer er det bedste bud i øjeblikket på fysioterapeuternes hjemmeside(r) vil jeg tro. De er specialister i timed up-and-go, gang-tests, balancetests og lignende.
      Jeg har selv skrevet et hæfte Fitness testning og de fleste af disse tests for voksne bruger jeg selv til seniorer, https://www.saxo.com/dk/fitness-testning_marina-aagaard_haeftet_9788799095872
      Håber at det besvarer spørgsmålet nogenlunde.
      Mvh Marina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Klaus

      Hej Igen, og tak for den hurtige respons.

      Baggrunden for mit spørgsmål er, at jeg arbejder i et beredskab (brandvæsen). Vi ville gerne teste mandskabet, både styrke og kondition, men det ville jo være rimeligt, at teste alders relateret. Jeg tænker det er tiderne der skal differentieres, da arbejdet jo skal gøres uanset alder, men tiden til det kan jo godt være forskellig.
      Jeg kigger på dine anbefalinger – skulle du komme i tanke om noget direkte anvendeligt vil jeg være meget interesseret.

      Venligst.

      Klaus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Klaus,
      Lyder spændende.
      De fleste tests er ens for alle (voksne), mens scorerne i mange tests netop er aldersrelaterede, differenterede, så det kan du typisk godt finde i diverse testmaterialer.
      God arbejdslyst.
      Venligst
      Marina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fingeren på fitness pulsen: Fem forventede fitness tendenser 2015