Styrke og kondi i samme træning: Hvad skal først? Hvad skal sidst?

Motionsløb: En gang skal jo være den første?

Af Marina Aagaard, MFT

I denne uge inklusive i dag har jeg travlt med at forberede kursus i Norge i næste uge. Alligevel kigger jeg lige ind på Ugelbølle siden (årets landsby 2013 i Syddjurs kommune, min landsby).

Ja, jeg ved det: der er Ugelbølle løb igen i år. I dag. Om 15 minutter går starten.
Jeg er ikke tilmeldt, for jeg løber sporadisk og kun for 1) frisk luft, 2) meditation og
3) hundeluftning og har aldrig deltaget i nogen form for motionsløb.

Alligevel får jeg lidt dårlig samvittighed; løbet er til støtte for Ugelbølle Friskole og det er et supergodt og sundt initiativ af ultra-dynamiske Ugelbølle-spidser.
Kan jeg nå at skifte til udendørs sko? Og finde startgebyr? Og løbe ned til startpladsen? Næppe, men nu forsøger jeg …

Allerede under løbeturen ned til startpladsen fortryder jeg det lidt. Jeg trænede ben i går og kan godt mærke, at løb i dag nok er en fejldisposition. Desværre når jeg derned i tide, jeg bliver genkendt og kan ikke være bekendt at løbe hjem igen …
Der er tre distancer: 2,5, 5 og 10 km … ælle bælle ni ti … 5 km må det bli’.

En lillebitte gruppe af rigtige løbere bliver sendt afsted først ud på de 10 km. Så en kæmpegruppe af 2,5 km løbere i alle aldre. Til sidst et meget mindre hold af 5 km løbere.

Konferencieren er i hopla og jeg tænker det skal nok gå. Efter de første 200 m kommer jeg dog i tvivl. Når jeg løber, løber jeg alene i mit eget meget moderate tempo. I dag er jeg – så vidt jeg kan se – den bageste i en flok af meget ambitiøse løbere, som spurter afsted.

Jeg hænger på 500 m endnu, men så begynder løberne foran mig at forsvinde en efter en. Uha, demotiverende. Mit mål er nu at gennemføre. Det er også et ret stort mål, for godt nok er det her ikke Alpe d’ Huez, men Mols Bjerge, mere præcist Ugelbølle Hills er ingen fornøjelsestur for løbere. Og det virker som om, at det hele tiden kun går opad.

Jeg gisper efter vejret så højt at alle kan høre mig også dem der er ude af syne. Pinligt. Så runder jeg et hjørne og ser igen mennesker og nu går det ned af bakke. Hurra. Jeg løber til, så hurtigt mine korte ben kan bære mig og se så, nu overhaler jeg to (sandt at sige skyldes det, at det er to forældre, som løber med deres børn og venter på dem).

Endelig ser jeg et skilt med 1 km tilbage. De sidste 3500 meter har jeg tænkt en tanke “aldrig mere, næste år sender jeg bare pengene”, men jeg hænger i med (tå)neglene og løber videre.
Hvem har også planlagt den her rute? Opløbsstrækningen er en fæl tur op ad bakke. Med mine sidste kræfter og på grund af lavere vægt, løber jeg alligevel forbi en anden løber … som dog med et trøstende klap spurter forbi mig de sidste 50 m hen imod målet. Jeg er ligeglad, det er bare dejligt at se målet!

Endelig. I mål. Tillykke er der en, der siger. Enten roder de rundt i det eller også får alle et venligt tillykke. Jeg skåler i vand med mig selv og spekulerer ikke mere over det. Der er også nok at se på, legeland, tombola, sponsorboder og masser af mennesker. Nogle få minutter senere (da 10 km løberne kommer ind!) er det hele overstået og så er der præmieceremoni.

Pludselig bliver der sagt: Og 5 km førstepladsen hos kvinderne: Marina. Det kan jeg ikke få til at passe: Jeg var sikker på, at jeg var næsten sidst (og følte absolut ingen trang til at bruge kræfter på at kigge mig over skulderen undervejs).
Men så: Til mit livs første motionsløb … op på præmieskamlen (traileren) og få guldmedaljen om halsen. Det havde ingen vist set komme.

Jeg samler på nye oplevelser og den her var ny på alle måder.
En vildt overraskende lørdag – jeg er sikker på, at jeg lige nu – hvor jeg har fået vejret igen – har det som en rigtig løber, der har vundet et maraton.

Motionsloeb_Marina_Aagaard

Et usandsynligt foto af en småjoggende fitnesstræner, d.d. motionsløber.
Nu melder tanken sig: Lod de andre mig vinde af medlidenhed?

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styrke og kondi i samme træning: Hvad skal først? Hvad skal sidst?