Køb af motionsudstyr? Undgå at købe katten i sækken!

Af Marina Aagaard, MFT

Eller for nogen måske: Undgå at købe hvalpen i kurven?

Udtrykket ‘at købe katten i sækken’ betyder, at man køber noget, som viser sig at være noget andet end det man havde regnet med.
Talemåden kommer efter sigende fra et folkeeventyr, hvor en mand købte en sæk i den tro, at den indeholdt en kat, men sækken viste sig at være tom …

I forbindelse med motionsudstyr skal man gøre op med sig selv, hvad man egentlig har brug for og ikke lade sig besnære af lokkende ord og anprisninger af produktet. Sælgere har det med at fremhæve fordelene og nedtone eller glemme begrænsningerne.

Hvilket produkt har du brug for?
Vær før shopping på nettet eller i butikken afklaret om behov. Man skal undgå at lade sig lokke væk fra sin oprindelige målsætning, fx hvis man tager ud for at købe en træningsmåtte, men efter sælgers råd kommer hjem med en ab roller (!).

Hvilke funktioner har du brug for?
Man skal undgå at spilde pengene: Det er sjældent, at man reelt har brug for de utallige tekniske funktioner på topudstyret … men som man ifølge sælger ikke kan leve uden. Undgå omvendt at købe smart udseende udstyr, der dog mangler netop de ønskede funktioner.

Hvad får du for pengene?
Man kan være heldig at gøre et kup, en billig vare med stor nytteværdi og lang holdbarhed. Men oftest hænger pris og kvalitet sammen. Utallige har købt en stor træningsbold til lavpris i supermarkedet og har nu en uformelig plastikklump liggende ubrugt under sengen.

Hvilke totale omkostninger er der ved produktet?
Man skal se på hvad prisen omfatter; er der fx batterier med (…), hvor lang er levetiden, hvad er driftsomkostningerne; er der udgifter til vedligehold, reparationer, osv.

Gør op med hvad du virkelig har brug for og få uvildig rådgivning, før du køber udstyr. Så du ikke efter en periode opdager, at du har fået mindre eller mere end du har brug for …

Har du behov for en 1,1, en 2,0, en 4,2 eller en 6,0 liter motor?
Har du brug for en tophastighed på 120 eller 320 km/t?
Har du råd/tid til et lille eller et stort udstyr?


Rex_aagaard_ny_hvalp
Lad dig i købssituationen ikke forblænde af udseendet. Hold fokus.

Rex_aagaard_hvalpTjek at udstyret lever op til dine krav (og at du lever op til udstyrets krav!!!).
Rex_aagaard_teenage_hund Det ser måske let nok ud i butikken/på nettet, men kan du selv betjene udstyret?
Rex_aagaard_og_traeVirker dit motionsudstyr som det skal eller er det ude af kontrol?
(Rex Aagaard: “Undskyld træ, jeg troede du var et kødben” (trickfoto)).

God træningslyst og god weekend!

Kend din træningsform: Core training aka kropsstammetræning

Af Marina Aagaard, MFT

Core training eller core træning har længe ligget på Top 20 listen over de vigtigste fitness trends og de fleste fitnesscentre har hold med core træning eller tilbyder det som del af anden træning.
Populariteten hænger til dels sammen med at det især opfattes som mavetræning, der fremmer en synlig six-pack og bedre bikiniform.
Men hvad er det lige præcis, at core træning er?

Hvad er core træning?
Det er træning for ens core, kerne, den stabiliserende muskulatur omkring rygsøjlen. Træningen kaldes på dansk også kropsstammetræning og har været en del af gymnastik grundtræning i mere end hundrede år.

All-round core træning omfatter alle muskler fra og med bækkenbunden, diaphragma pelvis, til mellemgulvsmusklen, diaphragma, d.v.s. både de ydre og de indre mave- og rygmuskler, inklusive de såkaldte korsetmuskler, den tværgående mavemuskel, transversus abdominis, og de dybe rygmuskler, multifidii.

      planke_core_training  back_extension_core_training
Deadlift_core_training
Core træning eller core træning?

Hvilket træningsudstyr kræves?
Der kræves intet udstyr til klassisk core træning. Man træner især med kropsvægt, på gulv som på pilates og mave-ryg-hold, eller som i gymnastik eller CrossFit i barrer, stativer, ringe, reb eller slynger.

Man træner i vanligt gymnastik- eller træningstøj med eller uden sko, fx i pilates.

Hvordan foregår core træning?
Core træning omfatter i grundformen, som ses i gymnastik, på core og mave-ryg hold og pilates, træning med kroppens egen vægt, især lændeøvelser, maveøvelser og planker. Der er fokus på kvalitet og et lavt til moderat antal øvelser.

Dynamisk core træning
Fx maveøvelser og lændeøvelser:
6-10 eller 8-12, og 1-3 sæt.

Statisk core træning
Fx planker, sideplanker og pres:
Statisk udholdenhedstræning, let niveau, 30-180 sek., 1-3 gange (1 er norm).
Statisk styrketræning, hårde øvelser, 3-7 sek., 5-7 gange (gymnastik).

Core træning kan på øvet niveau med stor fordel foregå som del af anden træning; kropsstammen og stabiliteten bliver trænet under eksempelvis armstrækninger, tung styrketræning, dynamisk balancetræning på gulv eller med diverse balanceredskaber som store bolde og BOSU’er, og et-bens-træning m.m.

Hvor ofte og hvor længe træner man core træning?
Normal træningsfrekvens er 2-3 gange per uge.
Varigheden afhænger af formen, intensitet og målsætning; fx fra 5-30 min.

Hvor kan man træne core træning?
Det kan man derhjemme eller til træning i forening eller fitnesscenter.

Hvem kan træne core træning?
Stort set alle kan med fordel træne core træning. I grundformen, som fx ses på pilates og mave-ryg-hold er træningen rolig, langsom og skånsom, og er velegnet som helsegymnastik for bl.a. ryggen og som fundament for videregående træning.

Træningen er for både begyndere og øvede. Øvede, veltrænede bør dog progrediere træningen, altså ikke fortsætte med traditionelle øvelser som planker, men gå videre til integrerede øvelser for at få størst udbytte af træningen.

Fordele

+ kan med fordel trænes af alle; skal i en eller anden form med i grundtræning
+ en stabil kerne danner fundament for en sikker, effektiv træningsteknik
+ styrker og stabiliserer ryggen (vigtigt middel mod rygproblemer)
+ styrker og stabiliserer, så man kan løfte tungere og hurtigere
+ toner, opstrammer; element i målrettet ‘six-pack’ og ‘bikiniform’ træning

Ulemper

÷ klassisk core træning er meget stationært (kedeligt for nogen)
÷ klassisk core træning på gulv træner ikke stabilitet effektivt
÷ klassisk core træning på gulv er ikke i sig selv specielt ‘funktionelt’
÷ klassisk core træning på gulv har lav intensitet og giver trods opstramning
÷ ikke automatisk en flad mave sådan som mange forventer

Træningseffekt

♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Kondition ; ingen, og det er heller ikke formål
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Koordination ; balance og motorik trænes let i visse øvelser
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Styrke ; moderat; målet er især muskeludholdenhed; det virker.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Smidighed ; fra 0 (planker) til megen i specialøvelser og pres.

30 sek. Fitness Test: Er din træning god nok?

Af Marina Aagaard, MFT

Får du virkelig nok ud af din træning? Er du fuld af energi med stærke muskler og flad mave? Eller er du blandt den fjerdedel eller flere, som får begrænsede resultater. Eller værre: Døjer du med skader og dårligt helbred selvom du træner?

Fitness test Marina Aagaard fitness blog

Jeg er fan af tests, for de viser status p.t. Så det er nemmere at vælge og planlægge den rigtige vej fremover, fx træning.

Dagens lyntest er fire spørgsmål, som Dr. Phil Cobb fra Z-Health ? og jeg ? mener, at enhver der træner bør stille sig selv:

# 1 Ser du bedre ud?
Mange træner for at tabe sig eller tage muskler på. Sker det slet ikke trods rigelig træning, så er det på høje tid at få et programtjek (og tjek også kosten …).

# 2 Har du det bedre?
Træningen skal få dig til at føle dig godt tilpas. Så hvis muskler og led værker under eller efter træning, så er det ikke sikkert at programmet er helt som det skal være. Og: Smerte er et tegn som du ikke må overhøre, så skal du vælge en anden strategi straks.

# 3 Præsterer du bedre?
Træning skal ikke bare gøre dig bedre til træning! Målet er, at du præsterer bedre i dagligdagen, på jobbet, på studiet, i fritiden og i idrætten.
Er du træt, mangler du energi? Lad ikke træningen dræne dig eller stresse dig; få et bedre program nu; af og til gælder: Less is more.

 # 4 Er du blevet mere modstandsdygtig?
Ifølge Cobb er livet en “full-contact sport”: Livet er uforudsigeligt; uheld og skader sker og man får en del knubs undervejs.
Et vigtigt formål med træning er at styrke alle kroppens strukturer og det generelle helbred, så man kan modstå (klare) skader på ledbånd, sener, muskler og undgå eksempelvis hjertekar-sygdom og sukkersyge.

Svarede du ja til de fire spørgsmål?
Så træn trygt videre.

Svarede du nej til et eller flere af de fire spørgsmål?
Få hjælp af en træningsekspert til at finde de øvelser og den træningsmetode, der:
Forbedrer din kropskomposition, øger dit velvære, forbedrer din præstation og øger din modstandskraft overfor sygdom og skader.

I øvrigt: Ifølge genforskere reagerer vi forskelligt på træningen og nogen reagerer langsommere end andre, low responders vs. high responders.
Alligevel vil alle få et udbytte af at træne ? dvs. udtrykket non-responders er vildledende ? og endda et godt eller bedre udbytte, hvis træningen er rigtigt valgt. Ind imellem er det specielle metoder, der skal til.

God træningslyst.

Læs mere (US artikel): Your fitness test?

Luksus brunch platte? Farverig, frisk og fin smag!

Af Marina Aagaard, MFT

En luksus brunch platte? Ja, der er flere typer brunch, men efter at have smagt mig gennem rimeligt mange af platte-varianten, en enkelt servering, tror jeg faktisk at jeg har spist mig nærmere en definition på en ekstra lækker, måske endda luksus brunch platte. 

Brunch_kost_og_sund_livsstil

En særlig lækker brunch (herover Madkompagniet, Hornslet, d.d.), synes jeg, indeholder:

  • Friske råvarer
  • Spændende, eksklusive, råvarer
  • Sunde sager … sådan da
  • Hjemmelavet; fx hjemmebagt, hjemme-rørt, hjemme-syltet
  • Varieret; flere smagsoplevelser
  • Tilpas mængde; ikke for meget, ikke for lidt

Ud fra et fitness perspektiv er brunch bare ikke sundt. Kroppen har ikke godt af at blive overbelastet med for store mængder mad. Og brunch indeholder ofte emner, der er meget palæo-ukorrekte, eksempelvis brød, kage og smør.

Ud fra et wellness perspektiv er brunch er mere sundt. En oplevelse med nydelse. En lækker brunch er skøn for øjne, næse, mund og følesansen; giver anderledes sanseoplevelser og mætter uden at man bliver overmæt eller utilpas …

Madkompagniet, Hornslet, original/oprindelig brunch (inspirationsoplæg):

  • Bresaola skinke og serrano skinke
  • To slags spansk pølse (spiser jeg ikke selv)
  • To slags lækre oste (veksler lidt)
  • Salat, spinat, soltørret tomat, artiskok (guf)
  • Humus, pesto, mandler
  • Frisk frugt (veksler, fx jordbær, ananas, passionsfrugt, melon)
  • Græsk yoghurt (rørt med blåbær og lidt vaniljesukker)
  • Chokoladekage (en uskik med kage til morgenmad, men lad gå)
  • Hjemmebagt brød, to slags grovbrød og rugbrød, smør hvis ønsket
  • Æblemost
  • Kaffe/the tilkøbes hvis ønsket

Ahhh, dejligt. Eller hvad synes du?
Dine brunch tips, tanker eller tilføjelser er meget velkomne.

Bonusinfo

Madkompagniet har også en ny mere traditionel dansk tapas brunch platte med pandekage. Caféen har take-away og delikatesse gaveshop.
http://www.madkompagniet-hornslet.dk/

Livsstil og sundhed: Giv krop, sanser og sind en oplevelse nu

Af Marina Aagaard, MFT

Af og til kommer man til at køre lovlig længe i de samme rutiner, vaner:

Træn, spis, træn, spis, træn, spis, sov. Gentag.

Sundhedstip: Gør noget nyt: Gå i teateret, på museum eller til koncert.

Heldigvis er min fantastiske kusine udøvende kunstner og instruktørassistent og i denne uge fik hun rusket mig ud af rumlen med en invitation til forestilling med teatergruppen Billedspor: Vinger der bærer. En 25-års jubilæumsfestforestilling og den kunstneriske leder kunstneren Franck Thomas Staubs sidste.

Trods travlhed mandede kvindede jeg mig op, kom ud af træningshulen, og blev igen, igen mindet om, at sundhed handler om meget, meget mere end motion og kost.

Øjne og ører, hjerne og hjerte, fik en oplevelse med en tankevækkende teaterforestilling og en genial retrospektiv installation i teaterhaven (se fotos).
Gisp og grin stimulerer krop, sind og sjæl, giver ny energi og inspirerer til at leve mere og bedre her og nu; det er wellness.

Og ordet træsko fik en ny mening: Hvor tit ser man sko gå tur på et træ, for slet ikke at tale om kufferter …

web_billedspor_teater_foto_stole  web_billedspor_teater_trae_sko_fotoweb_billedspor_teater_paraplyer_fotoweb_Billedspor_teater_kuffert_trae

web_Billedspor_korweb_Billedspor_teater_piger  web_Billedspor_teater_hattepiger

 

Forkæl dig selv og dine sanser. Rigtig god weekend, uge og år!

Older posts