Dem der gør os tynde, gør os tykke og triste: Glem ALT om vægten!

Fitness og Wellness Rejse: Lissabon, Portugal

Marina Aagaard, MFT

“Spi(e)s, rejs og vær glad”.

Det er lige mig. Jeg oplevede Simon Spies live på Holme (Ungdoms)Skole i 1979, hvor min gymnasieklassekammerat Poul Guldborg, nu kommunikationsrådgiver, interviewede ham. Spies underholdt med mangt og meget og sagde blandt andet
?jeg ansætter kun smukke mennesker. Og dem er der ikke ret mange af her? … … …
Alligevel var det måske nok dengang jeg blev smittet med rejsefeber, så jeg nu griber hver en chance der byder sig for en rejse, lille som stor.

Lisboa view eveningLisboa view night with fortressLissabon by day and night. Set fra Bairro Alto, en brostensbeklædt boheme bydel fra det 16. århundrede med hotte hoteller, butikker, restauranter og barer.

For nylig blev jeg inviteret til et produktmøde i Lissabon, hovedstaden i Portugal
Min idé var at besøge fitnesscentre og ‘arbejde igennem’, men med kun fire dage i byen endte det med mere wellness- (sightseeing og sighttasting) end fitnessferie.
Faktisk blev fitnessdelen begrænset til lange gåture og kort træning på hotellet.

Wellness handler blandt meget andet om sanseoplevelser og det er der masser af i Lissabon, for både øjne og mund. Byen syder af sydlandsk stemning og er fuld af fisk(erestauranter) … naturligt nok med beliggenheden ved Atlanterhavets kyst.

Her er et par Lissabon snapshots og rejsetips.

Lisboa Vasco da Gama Bridge view
Ponte Vasco da Gama (1998), tegnet af Armando Rito.
Lissabon, Portugal. Europas længste bro, 17.2 km.
Området summer af sportsaktivitet, cykling og løb langs strandpromenaden
og rulle-aktivitet i skaterparken næsten lige under broen.

Lisboa skater park graffiti

Portugal er kendt for blandt andet portvin (fra sød til tør og fra ung til ældgammel) og bygninger med kakler i mange mønstre og farver … selv turist tuktuk’erne har kakler.

Lisboa building with tiles blueLisboa building with tilesLisboa tuktuk with tiles

Lissabon byder på en listig blanding af ældgammel historie, gamle huse, moderne kunst og avanceret arkitektur.

Lisboa Gare do Oriente train station interiorGare do Oriente Stationen. En af verdens største jernbanestationer og en af de mest fotograferede på grund af den fantastiske arkitektur. Arkitekt Santiago Calatrava.

Lissabon Metro EntranceLissabon Metro LysLissabons metrostationer er store og flotte.
Vær opmærksom, når du skal trække billetter:
Der er mange flinke hjælpere … mod betaling.

Lisboa Tram Marina
Lissabon er kendt for deres sporvogne,
som har været på skinnerne siden 1873.
Turisterne valfarter dertil for at få en tur.

Lissabon er den ældste by i Vest-Europa og en af de ældste byer i verden. Der bor ca. 3 mio. i hovedstadsområdet og ca. ½ mio. i den centrale del. Ifølge en ven, der er flyttet dertil, er portugiserne et af de mest venlige og imødekommende folk i Europa.

The Belém Tower Lisboa Portugal

Lissabon har to UNESCO World Heritage Sites: Belém Tower (herover en model og tårnet bagved) og Jerónimos klosteret (1520, arkitekt João de Castilho) her under.

Lisboa Mosteiro dos Jeronimos and fountain front

I 1994 var Lissabon European Capital of Culture og i 1998 var byen vært for Expo ?98 (1998 Lisbon World Exposition). Expo området, som blandt andet huser Oceanário de Lisboa, Europas største indendørs akvarium, ses her under.

Lisboa modern architectureLisboard boardwalk

Lisboa Oceanario de Lisboa

Mange af de bedste attraktioner i Lissabon er gratis: Spændende gader og områder fyldt med interessant gammel (forfalden) og ny arkitektur side om side. Til gengæld er det ufotogent med de mange kraner over hele byen; den store kost er i gang …

Lissabon Champalimaud Centre for the Unknown Charles Correa AssociatesChampalimaud Centre for the Unknown.
Ikke et kunstmuseum, men et forskningscenter, hvor man undersøger og behandler cancer, hjerneskader og blindhed. Arkitekter Charles Correa Associates.

Lisboa Praça do Comércio and arch leading to Augusta street
Lisboa Praça do Comércio og indgangsport til Augustagaden.
I 1755 blev Lissabon ramt af et jordskælv og en tsunami samt brande,
der ødelagte mange bygninger. Byen blev genopbygget i en ‘rationel’ jordskælvsmodstandsdygtig stil med rokoko detaljer.

Lisboa doorway Mude
Lissabon mangler ikke museer.
Her Museet for Mode og Design.

Overalt i byen er der murmalerier og mesterlig graffiti og tusinde tudegrimme tags.

Lissabon GraffitiLisboa mural graffiti ILisboa mural graffiti IILisboa mural graffiti IIILisboa mural graffiti IVLisboa mural graffiti VLisboa murals graffiti and tagsLisboa wall art

Hotellet blev valgt ud fra søgekriterierne ‘fitnesscenter, wellnesscenter, wifi og billigt’. Heldigvis er det i Portugal muligt at bo på femstjernet hotel for nogenlunde samme pris som for bed’n’breakfast i Danmark. Så alle ønsker blev opfyldt … elegant topmoderne hotel til spotpris og med et ret flot (hotel) fitnesscenter.

Eneste minus var, at den lovede spa og pool var ‘ude af drift’ under hele opholdet.
Det har jeg oplevet før, så vil man sikre sig wellness på sit hotel, vil jeg anbefale at man tjekker det på forhånd.

Lissabon Hotel foyer VIP Grand LisboaIMG_5612Lissabon Hotelroom VIP Grand LisboaFeriefitness bør være af lyst; aktiviteten bør understøtte fornøjelsen ved at rejse …
alternativt kan man opretholde formen lettest muligt; træne hårdt og kort eller langt og afslappet, søge nye fitnessoplevelser, inde og især ude, når muligt.
(Herunder outdoor fitness park med Golden Gate-look-alike bro i baggrund).

Lisboa outdoor fitness by the sea action

Lisboa hotel gym rowHotelfitness: Man må yde, før man kan nyde …

Lisboa dinner Lisboa restaurant corner

Maden var gennemgående god og i fornuftige moderate portionsstørrelser. Fisk er der styr på, bøffer er der lidt mindre styr på … med mindre man opsøger specialister:
Her La Paparrucca. Argentinsk restaurant (da fotografen insisterede på steak);
hyggeligt, fantastisk udsigt, venlig opmærksom betjening og dejlig mad.

Lissabon er et besøg værd, hvis man er til kræs, kunst og kultur.
Rejse: Fly, Skyscanner.com.
Hotel: Booking.com.

   

Ingen kommentarer endnu

Hey! Finder du indlæg brugbart/interessant? Eller har du input eller spørgsmål, skriv kommentar, kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dem der gør os tynde, gør os tykke og triste: Glem ALT om vægten!