SPA og bade tips til fitness, wellness og restitution

Rose roset: Min bedste gladeste kursusoplevelse

Marina Aagaard, MFT

Motivation? Hvad motiverer? Det gør glæde? Hvad giver glæde? Det er der mange ting, der gør, men glæden ved at give, gøre noget godt for andre, eller som her, at se andre gøre noget godt, er måske størst. Her er en lille historie om nogle ekstremt overskudsagtige kursister …

Her er en roset a la sådan én, som man får i nogle konkurrencer, når man vinder.

Rose roset Bedste træner motivation Marina Aagaard blog

Historien handler nu slet ikke om denne roset for Bedste Træner, som jeg fandt i skuffen i dag, for den var nok mest et alibi for også at uddele en anden roset.

Et unikt og opløftende minde.r

Rose Roset

For en del år siden afholdt jeg et højskolekursus, ugekursus i Sundhed og Livsstil på Ålborg Sportshøjskole. Det handlede om motion, kost, restitution, vejrtrækning, velvære og meget mere.
Det var et kursus med en meget blandet deltagerflok, mænd, kvinder, unge, ældre, arbejdende, studerende og heriblandt en entusiastisk ung mand, som var ‘ikke helt som os andre’, han var ekstra oprigtig, ekstra spontan, og ekstra spørgende.

I løbet af kurset fortalte han, at han konkurrerede i special-styrkekonkurrencer og udtrykte flere gange, at det er en stor mangel, at der ikke er træningskonkurrencer på livsstilskurser!

Som afslutning på højskolekurser er der en festaften med en god middag og underholdning. I vores kursusuge var der også golfkursus og vi skulle have festmiddag samtidig med golferne.
Golferne spiller matcher og under middagen skulle de uddele præmier og gaver. Det er ikke noget vi normalt gør på sundhedskurser, de er jo en gave i sig selv (…), så jeg tænkte ikke videre over det. Det gjorde nogle af kursisterne heldigvis.

Ved afslutningsmiddagen trådte super-kursisterne pludseligt frem og meddelte, at der var præmieuddeling som afslutning på kurset. En anderledes og overraskende underholdning: Jeg blev kaldt frem og modtog prisen for Bedste Træner (i hård konkurrence med mig selv, eneste træner til stede), mange tak for anerkendelsen og for den eneste roset, jeg nogensinde har modtaget.

Højdepunktet

Aftenens højdepunkt var imidlertid, da den unge mandlige kursist blev kaldt frem for at modtage sin pris som Bedste deltager/trænende (eller en titel til den effekt).
Den glæde og den stolthed som den roset afstedkom var uvurderlig at overvære og nok til at smitte alle andre med usandsynligt godt humør.

Jeg storsmiler igen, når jeg tænker på det: Kursisternes omtanke og overskud – til i smug og i et presset program at finde tid til at finde materialer og klippe og klistre – og over hvor lidt der egentlig skal til for at skabe så stor glæde.

Det er top motiverende og en kæmpe inspiration.

Rigtig god weekend.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPA og bade tips til fitness, wellness og restitution