Motion sæsontip: Varier din træning på en helt ny måde

God stil i fitnesscenteret: DO og DON’T

Af Marina Aagaard, MFT

I dag midt under bænkprestræning: Vægtstangstangen er på vej ned mod brystkassen og jeg er koncentreret om at mobilisere mine kræfter. Pludselig lyder det højt lige bag mit hoved “Heeeeeeeeejsa, jeg snupper lige disse to femmere” og så ryster stativet omkring mig … 

Man kan tænke at almindelig omtanke ville forhindre det scenarie. Alligevel er den slags situationer mere reglen end undtagelsen.fitnesscenter_takt_og_tone

Derfor følger her gode globale tips til fitnesscenterbrugere:

Træn og bevæg dig med opmærksomhed og fornuft i fitnesscenteret. Kend til praksis og vær med til at forhindre, at trænende, andre og dig selv, kommer til skade eller forstyrres unødigt under træningen.

God stil i fitnesscenteret

DO

  1. Vis respekt og ansvar overfor andre trænende. Vær hjælpsom.
  2. Vis hensyn: Lad hvis muligt andre træne imellem, når du selv holder pause.
  3. Gør plads. Træn i god afstand til udstyr; fx 1½-2 m fra håndvægtsstativ.
  4. Giv plads. Træn færdig og lad andre komme til. Bliv ikke hængende.
  5. Ophold dig under pauser på steder, hvor du ikke er i vejen for andre.
  6. Brug udstyret, hvor det hører til: Hold bolde og måtter til stræk og gulvøvelser i den afdeling,
    så man ikke generes af det i frivægtsafdelingen.
    Hold vægte og andet styrkeudstyr væk fra strækafdelingen, så der er ro.
  7. Hold støjniveauet nede (undtagelse: drop m.m. i vægtløftning/styrkeløft klub).
  8. Ryd op efter dig; læg stænger, skiver og håndvægte rigtigt på plads.
  9. Brug håndklæde til at lægge på bænkene.
  10. Tør af, brug rensemiddel, fx cardiomaskiner/svedige håndtag efter brug.

DON’T

  1. Stå ikke i vejen. Hold så vidt muligt god (sikkerheds)afstand til andre.
  2. Gå ikke i vejen. Bevæg ikke vægte eller kabler, så de generer andre.
  3. Optag ikke plads i ganglinjer.
  4. Træn ikke lige foran stativerne med vægte ? lad andre komme til.
  5.  ikke lige foran eller bagved andre (vægt)trænende. Gå (langt) udenom.
  6. Tal ikke til en, der er i gang med et sæt. Det distraherer/spolerer træningen.
  7. Tag ikke vægte fra et stativ lige foran én, der er i færd med et sæt. Vent. 
  8. Gener/forskræk ikke andre trænende; smid ikke med vægte og råb ikke.
  9. Mobillyde og -tale er ikke tilladt; det er forbudt/ildeset (mobil/apps er tilladt).
  10. Personlig soignering af enhver art foran spejlene er ildeset; hold det privat.

Rigtig god træningslyst.

1 kommentar

  • […] 8. Regler Tjek fitnesscenterets regler: Der er overvejende gode regler om takt og tone, sober påklædning, hygiejne og mobiltelefonforbud. Regler som alle har gavn af at følge. For de, der kan lide vægtløftning kan der dog i nogle fitnesscentre være forhold og regler der vanskeliggør det: Ingen larm (ingen drop af vægt), ingen vægte over 26 kilo, forbud mod brug af talkum, etc. Undersøg mulighederne på forhånd. Læs om uskrevne regler her: God stil i fitnesscenteret: Fitnesscenter Do og Don’t […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motion sæsontip: Varier din træning på en helt ny måde