Fit og Slank? Højere fedtforbrænding? Glem alt om Fedtforbrændingszonen!

Fitness ordbog: Hedder det stræk eller udspænding?

Af Marina Aagaard, MFT

Til et holdtræningskursus i en fysioterapi klinik faldt talen på stræk og en af kursisterne udbrød: Mange kender ikke forskellen på stræk og udspænding.

Sandt nok, selvom det måske er knapt så kritisk under fitness træning. Alligevel er det en fordel at kende udtryk og vide, hvad der er hvad, når man læser om forsøg, diskuterer med andre eller formidler træningsviden.

udspænding stræk mobilitet og stretching

Udspænding eller stræk

Inden for fitness og træning bliver mange udtryk brugt i flæng. Drejer det sig om metoder til at øge ledbevægeligheden eller modvirke stramhed i musklerne, bliver der brugt følgende udtryk:

Mobilitetstræning, bevægelighedstræning, smidighedstræning, smidighedsøvelser, fleksibilitetstræning, stretching, udspændingsøvelser, udstrækning, stræk og strækøvelser.

De mange udtryk overlapper i vid udstrækning hinanden, selvom der findes discipliner, bøger og forsøg, hvor flere af begreberne tillægges egne betydninger og metoder.

Ifølge Finn Bojsen-Møller i PULS-artiklen Stræk og udspænding – sådan er effekten, så dækker begreberne stræk og udspænding over hver sin tilstand:

Stræk  

En forlængelse af vævet [i praksis høres ‘stræk’ og ‘udstrækning’ på skift].

Udspænding   

En øgning af spændingen i vævet. [Holdes stræk, falder spænding].

PULS-artiklen Stretching af Peter Magnusson og Nina Beyer omhandler stretching og bl.a. at spændingen i vævet, strækmodstanden, aftager som funktion af tiden.

Ordet stretching benyttes ikke alene internationalt, men også i Danmark, fx i holdtræning om hold med strækøvelser. I artiklen er definitionen som følger:

Stretching  

Udspændingsteknikker, der har til formål at øge bevægeligheden eller nedsætte den passive muskelmodstand.

Uanset udtryk er stræk vigtige; som hovedregel aktive dynamiske stræk før aktivitet og passive statiske stræk efter aktivitet. Fra artiklen Stræk og udspænding – sådan er effekten:

“Når man strækker ud før en sportspræstation, vil de korteste/strammeste aponeurosestrøg stressafslappes mest, hvorved en ensartethed i vævet opnås, så efterfølgende stræk bliver fordelt over hele tværsnittet af musklen.
Hvert element kommer derved til at bære sin egen del af byrden og risikoen for en efterfølgende overbelastning og skade, når de store belastninger kommer, vil derfor blive mindre”.

“Et langt, roligt efterstræk gør det lettere for muskelceller og aponeurosestrøg at holde sig ensartet afslappede og afspændte, hvilket er af betydning for at undgå lokale skader i efterforløbet”.

Læs mere om stræk, metoder og mængder, i disse tre artikler:

Udstrækning? Ja. Hvordan? Sådan.

Strækøvelser? Ja. Hvorfor? Fordi!

Stræk? Udstrækning? Ja. Hvem? Hvor? Hvornår?

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fit og Slank? Højere fedtforbrænding? Glem alt om Fedtforbrændingszonen!