Udgangsstilling fødder: Hoftebredde eller skulderbredde?

Træn rigtigt fra starten: Det tager tid at omlære

Af Marina Aagaard, MFT

Hjernen optager hele tiden! Forstået sådan, at hjernen og nervesystemet husker og automatiserer de bevægelser, du udfører. Og laver du bevægelserne forkert, så bliver disse forkerte mønstre automatiseret, så du bliver hængende i dem.

Mange trænende ‘sjusker’ i årevis bevidst eller ubevidst med teknikken, fx træner med begrænsede bevægeudslag og mindre hensigtsmæssige bevægelser. Det gør det relativt vanskeligt at lære nye øvelser af selv moderat sværhedsgrad, fordi grundteknikken ikke er optimal.

Træn rigtigt fra starten

Det vil sige: Lær at træne rigtigt fra starten.

Et top træningstip: Gør som elitesportsudøvere: Træn på at mestre basisøvelserne og fuldt bevægeudslag, før der progredieres (gås et skridt videre). Det giver de bedste forudsætninger for avanceret træning med komplekse øvelser.

fitness_boldtraening

Spring op på bold. Gør det IKKE hjemme. Stort risikomoment; risiko for knæskade.

At mestre en øvelse kræver øvelse, et vist antal gentagelser (omtrentligt):

  • Fitnessøvelser: 300 gentagelser 
  • Komplekse vægtløftningsøvelser: 1000 gentagelser
  • Avancerede gymnastikspring: 10.000 gentagelser

Selvom fitness styrketræning og holdtræning er rimeligt nemt, er det altid anbefalet at tage mindst en instruktionstime, gerne flere, for at lære og indarbejde den rigtige grundteknik.

Træn rigtigt

Der er kun fordele ved at træne rigtigt:

  • Bedre resultater
  • Hurtigere resultater
  • Mindre risiko for skader

For mange træner forkert og spilder tiden. Sørg for at du får det maksimale ud af din træningstid og endda får tid til overs.
Lær teknikken og træn med fokus; træn så teknisk perfekt som muligt, når du træner … så er det også mere interessant at træne.

Et udtryk siger: Practice makes perfect, træning gør perfekt. Et bedre udtryk er:

Perfect practice makes perfect!
(Vince Lombardi, US Football Coach)

Rigtig god træningslyst!

Obs.: Synes du, at det er mange gentagelser? Bare rolig. Det er cirkatal for perfektionering. Forskning har vist, at relativt få gentagelser kan være nok til at give en fornuftig teknik og træning.

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udgangsstilling fødder: Hoftebredde eller skulderbredde?