Vand, ja tak! Vandpauser, nej tak!

Mavetræning Med Maskiner?

Af Marina Aagaard, MFT

En læser: Er mavetræning i maskiner mere effektivt end maveøvelser på gulv?
Nej, maveøvelser i maskiner er ikke bedre end dem, du laver på gulvet.
Alligevel kan maskinøvelser for nogen motionister være at foretrække i starten,
også når der ikke er en træner til at hjælpe med teknikken i frie øvelser.

Core_machine_ab_curl

Funktionel mavetræning

Ordet funktionel refererer her til øvelser, der er målrettet funktion i hverdag eller idræt.

1) Maven trænes bedst under fri fysisk aktivitet, stående, siddende og liggende, hvor man spænder op for at modstå fx pres og træk.

2) Kroppen er ikke designet til at være i en maskine, så generelt kan man sige, at frie øvelser er bedst: Der bevæger kroppen sig frit i sine naturlige bevægemønstre, man kan lave øvelser med større bevægeudslag end i maskinerne og kroppens motorik og refleksmekanismer arbejder uhindret.

Udover stående træning, hvor maven aktiveres, er der utallige maveøvelser på gulv der er intensive og effektive:

Find inspiration i bøger og på videoer, fx: Rolldown (nedrulning) eller Caterpillar Core Roll (kålormerul).

Maveøvelser i maskiner

Maskinerne, inklusive kabeltræksudstyr – betragtes ofte som ‘fri vægt’ – har den fordel, at der kan lægges belastning på, så i starten kan de kan hjælpe til, at man hurtigere får fornemmelsen af mavemuskelarbejde. Man kan træne isoleret styrke i maskinerne. Af samme årsag benyttes de jævnligt af bodybuildere.

For ældre ældre, (sygdoms)svækkede og overvægtige kan det i starten være en fordel at træne i maskiner, for det er lettere at komme ind og ud af den siddende stilling i maskinen end ned og op fra den liggende stilling på gulvet.

Læs mere om mavetræning og almindelige maveøvelser her:
Flad mave med meget mindre mavetræning

Rigtig god træningslyst!

   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vand, ja tak! Vandpauser, nej tak!