11 Gode grunde til at løbe

Maksimer din motion med målrettede mavebøjninger

Af Marina Aagaard, MFT

Spild ikke din træningstid. Få mere ud af din træning; træn målrettet og intensivt. Fokuser på øvelserne, pres dig selv og få bedre resultater på kortere tid.

Core_ab_curl_Fitness

Mavebøjning (Foto: Ski Fitness – I form til grønne løjper og sorte pister. CPhotography)

Målrettede mavebøjninger

5 tips til traditionelle mavebøjninger, også kaldet ab curls:

1. Det skal føles lige hårdt op og ned 

Løft op og koncentrer dig godt om at holde igen på vejen nedad (det må gerne tage dobbelt så lang tid nedad).

2. Bevar muskelspændingen hele tiden 

Du må gerne komme helt ned og røre med skulderbladene, men maven skal være spændt. Slap ikke af nede, ikke engang i et splitsekund. Hold spændingen og løft igen uden pause.

3. Start oppefra

Sænk og løft. Det hjælper også til at spænde lidt mere. Når øvelsen startes oppefra, kaldes den også ‘rolldown’ (rul-ned). Her er den første del af bevægelsen excentrisk, musklen forlænges; det giver en god kraftudvikling og træningseffekt. Og fremmer større bevægeudslag. Rul ned hvirvel for hvirvel.

4. Brug vejrtrækningen

Pust kraftigt ud, når du bøjer og løfter overkroppen op.
Træk vejret dybt ind, når du sænker dig ned: Mere ilt giver mere energi.

5. Gør øvelsen tungere
 

Træn tungere end du plejer, så tungt som du kan uden at sjuske. Det skal være hårdt for maven uden at ryggen belastes.

Let: Hænderne langs siden eller på brystet.

Middel: Hænderne ved tindingen (hiv ikke i hovedet, hold halsen i neutral stilling, som om du holdt en appelsin under hagen).

Tung: Armene strakt bagud ved siden af ørerne, armene holdes bagude under hele øvelsen.

Tag fx 3 sæt (serier) a 8-16 gentagelser med ½-1 minuts pause imellem.
Kombiner med andre maveøvelser, og husk træning for lænden, så der er balance.

Rigtig god træningslyst!

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 Gode grunde til at løbe