Senior Fitness fakta: Det giver resultater!

Fitness Coaching: Mere motivation, bedre compliance og retention

Af Marina Aagaard, MFT

Fitnessinstruktører instruerer i fitnesstræning – styrketræning, konditionstræning og relaterede aktiviteter i et fitnesscenter – for især nybegyndere i såkaldte prøvetimer eller programlægninger og enkeltstående instruktionsseancer. Siden 80’erne er der brugt en og samme metode: Et basisprogram med samme struktur, samme øvelser og samme instruktionsmetode som dengang. Så må det vel være godt nok? Nej, det er det nok ikke.

For det første er der i fitness såvel som i motion generelt en del ‘snusere’, der falder fra med det samme lige efter den indledende prøvetime, ligesom der er et stort antal tilmeldte, 25-75 % der falder fra i løbet af det første halve års tid! Som forskerne i Technogym wellnessfirmaet udtrykker det: “Gaderne er fyldt med frafaldne fitnesskunder”.

For det andet: Selvom flere faktorer kan spille ind, så har fitnesscenteret og fitnessydelsen helt sikkert en del at sige set ud fra konklusionen af Forbrugerstyrelsens ‘Test af fitness- og motionscentre’ (2007): “Foruroligende mange centre tilbyder træning, de ikke har kompetencer til.” Undersøgelsen ligger nogle år tilbage, trods det er metoderne de samme i dag, så der er basis for forbedringer.

På baggrund af ovenstående ‘vink med en vognstang’ til fitnessbranchen og ud fra egne mangeårige erfaringer med træning og instruktion udviklede jeg i 2008 konceptet Fitness Coaching inspireret af sundheds-, kommunikations og coachingstudier på Syddansk Universitet. 

Formålet er at give fitnesscentre og fitnessinstruktører samt personlige trænere et redskab til forbedring af fitness instruktion og vejledning, således at flere får en positiv fitnessoplevelse resulterende i øget motivation og vedholdenhed.

Konceptet og metoderne, der er fleksible og ‘brugervenlige’, er siden blevet præsenteret og implementeret på MFT masteruddannelsen, i fitnesskæder og fitnesscentre, private såvel som kommercielle.

Fitness Coaching er vel at mærke ikke det samme som coaching i fitness. Men hvad er det så?

Fitness Coaching

Metoden er (uddybning under foto):

Fitness coaching Marina Aagaard bog og kurser foto Dobrina Istock
Fitness instruktion version 2.0
 

Fitnesstræning, øvelser og vejledning, baseret på teorier og principper fra coaching, kommunikation, motivation og adfærdsændring – hvor målet er at stimulere og fremme motivation og vedholdenhed med enkle metoder.

Coaching i kort ‘krydsmetode’ form 

Tilpasset, forenklet coaching – uden at gå på kompromis med grundtanken: “Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem.” (Whitmore, 1996).

Knyttet til fitness kontekst og situation

Coaching specielt til fitness praksis, især 1) Introduktions- og instruktionssamtaler og aktiviteter, 2) vejledningssamtaler i flere regi, og 3) elementer i fitness holdtræning på små og mellemstore hold (3-12).

Fitness Coaching er ikke:

Coaching i fitness

Traditionel coaching i fitnessregi, dvs. med god tid til forventningsafstemning, samtale og opfølgning, hvilket er oplagt i fitness; internt til fx medarbejder- og teamudvikling og eksternt til forløb som slankehold og personlig træning. 

Et længere forløb

Længere forløb kan ses i vanlig coaching, der strækker sig over længere tid, hvilket er helt oplagt i fx personlig træning og aktiviteter for mindre faste, lukkede, hold.

Coaching i videste forstand

Coaching i videste forstand er defineret her under, og er ikke mulig i almen fitness coaching på grund af bl.a. den begrænsede tid til rådighed.

“Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor det drejer sig om at udvikle fokuspersonens/fokusgruppens faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevner. Coaching skal forstås som deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens udviklings- og læringsproces.” (Stelter et al., 2008).

Vil du forbedre fitnesstræning via Fitness Coaching?

Metoderne forbedrer almindelig fitness instruktion markant og forøger chancen for vedholden markant.

Du kan deltage i Fitness Coaching? kursus; kontakt via siden marinaaagaard.dk.
Du kan også læse mere i bogen Fitness Coaching motivation og metodik.

Fitness_Coaching_Aagaard

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Senior Fitness fakta: Det giver resultater!